Vi leder efter en ny WOW Hero til Planet WOW – e-conomics kundeservice.
Din vigtigste opgave bliver at gøre en forskel for vores kunder, når de ringer til os. God support hos os handler om at lytte, forstå kundens situation og gøre komplekse ting enkle. Det betyder også, at du skal være nysgerrig på kundens arbejdsgang og hjælpe dem med at finde en bedre måde at arbejde på.
Kundeservice hos e-conomic er under forandring. AI bliver en stadig større del af både vores produkt og vores egen hverdag. Vi søger en kollega, der har lyst til at lære, eksperimentere og udvikle sig sammen med os.
Telefonen bliver et af dine vigtigste arbejdsredskaber. Du kommer til at tale med mange forskellige mennesker og problemstillinger i løbet af en dag. Nogle kunder har brug for en hurtig løsning. Andre har brug for, at du stiller de rigtige spørgsmål og hjælper dem med at forstå, hvad der egentlig er galt.
Vi forventer ikke, at du allerede er ekspert i e-conomic. Til gengæld forventer vi, at du har lyst til at blive virkelig dygtig og har en grundlæggende forståelse for regnskab. Du passer sandsynligvis godt ind hos os, hvis du:
Har du allerede erfaring fra en større kundesupport, en dybere regnskabsforståelse eller praktisk erfaring med AI, er det et plus.
Du skal kunne kommunikere mundtligt og skriftligt på dansk og engelsk.
Når du er godt landet som WOW Hero, forventer vi, at du leverer på de KPI’er, der gælder for rollen, samtidig med at den måde, du arbejder med kunder og kollegaer på, matcher den kultur og de forventninger, vi har på Planet WOW.
Det betyder blandt andet, at du tager ansvar for din egen udvikling, hjælper teamet med at lykkes og er åben for feedback og nye måder at arbejde på.
Planet WOW er e-conomics kundeserviceunivers. Her hjælper vi hver dag kunder med at få mere ud af e-conomic – med høj faglighed, personlighed og et stort kundehjerte.
I vores team går vi op i at yde nærværende, proaktiv og kompetent support. Vi har os selv med i samtalen og tør også udfordre kunden respektfuldt, når vi kan se en bedre løsning. Vi vægter faglig stolthed højt, og som medarbejder tager man ansvar for driften samt sin egen udvikling.
Vi skaber ikke kun WOW for vores kunder, men også for hinanden i hverdagen. Vi er direkte og ærlige med hinanden, giver feedback og bidrager, når der er travlt. Samtidig står vi midt i en udvikling, hvor AI ændrer både vores produkt og den måde, vi arbejder med kundeservice på. Den udvikling omfavner vi og lykkes med i fællesskab.
🌍 Internationale kollegaer fra over 30 nationaliteter.
💆 Tilbud med fokus på fysisk og mental trivsel.
🏥 Sundhedsforsikring og pension med arbejdsgiverbidrag.
🏬 Moderne kontor og faciliteter i Carlsberg Byen.
En afdeling med plads til alle, godt fællesskab og gode snacks!
Klik på “Ansøg her”, upload dit CV og besvar vores stillingsspecifikke spørgsmål. Du behøver ikke sende os en motiveret ansøgning. Vi gennemgår ansøgninger løbende. Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at række ud til hyrende leder Vibeke Larsen på vibeke.larsen@visma.com.
Vi udvikler en cloudbaseret regnskabsplatform, der hjælper virksomheder med at drive deres forretning. Mere end 300.000 kunder bruger e-conomic, og vi er mere end 450 medarbejdere fra over 30 nationaliteter.
Vi holder til i Carlsberg Byen sammen med Vismas øvrige selskaber i hovedstadsområdet. Vores 20.000 m² store hus har plads til over 1.100 medarbejdere og ligger i gåafstand fra S-tog og metro. Her finder du blandt andet tagterrasser, caféer, restaurant, fitness og gårdhaver. Huset skaber rammerne for videndeling og innovation på tværs af Visma.
Hos e-conomic værdsætter vi forskellighed og arbejder for en inkluderende arbejdsplads. Vi træffer ansættelsesbeslutninger på baggrund af virksomhedens behov, stillingens krav og den enkeltes kvalifikationer. Derfor opfordrer vi alle interesserede til at søge.
