Vil du stå i spidsen for den fortsatte kommercielle udvikling af erhvervsforretningen i et af Skandinaviens største skadesforsikringsselskaber?
Commercial Lines står på et solidt fundament med dygtige medarbejdere, god lønsomhed, stærke kunderelationer og en markant position i markedet. Nu er tiden kommet til næste kapitel. Vi har en ambition om at styrke vores kommercielle gennemslagskraft, komme endnu tættere på kunderne og skabe mere fart på væksten. Derfor har vi oprettet en ny position og søger en VP Salg & Kunder, der kan samle organisationen om én fælles kommerciel retning og være en central drivkraft i den fortsatte udvikling af Commercial Lines Danmark.
Som VP Salg & Kunder bliver du medlem af Commercial Lines' øverste ledergruppe og får en nøglerolle i at forme den fremtidige kommercielle agenda for forretningen og dermed bidrage aktivt til den samlede udvikling af Commercial Lines.
Du bliver ansvarlig for en organisation med mere end 400 medarbejdere samt omkring 30 strategiske partnerskaber, som samlet spiller en afgørende rolle for Trygs position på det danske erhvervsmarked. Du får det samlede ansvar for vores salgs- og kundeområde på tværs af:
Gennem de fire salgsdirektører får du ansvaret for at samle organisationen om én fælles kommerciel retning, styrke eksekveringskraften og sikre en kundeoplevelse, der differentierer os i markedet. Rollen handler ikke om at starte forfra. Den handler om at bygge videre på et godt fundament og realisere det betydelige potentiale, der ligger foran os.
Dine vigtigste ansvarsområder bliver at sætte den samlede kommercielle retning for Commercial Lines Danmark, herunder:
Vi leder efter dig, der har erfaring med kommerciel ledelse, har stået i spidsen for større salgs- eller kundeorganisationer og har skabt resultater gennem andre ledere. Det er en klar fordel, hvis du har erfaring fra forsikringsbranchen og har arbejdet med callcenterdrift, ligesom erfaring med partnerskabsdrevet salg vil være en fordel.
Du kombinerer strategisk udsyn med forretningsforståelse og har dokumenteret erfaring med at skabe vækst, udvikle organisationer og omsætte ambitioner til målbare resultater.
Vi forestiller os, at du har skabt markante resultater inden for salg, vækst og kundeudvikling og har erfaring med at:
Som leder lykkes du ved at skabe retning og følgeskab. Du udfordrer konstruktivt det etablerede, når det skaber bedre resultater, og du formår at samle mennesker omkring fælles mål.
Samtidig tror vi på, at de bedste resultater skabes gennem samarbejde. Derfor søger vi en leder, der tænker helhed før siloer og bygger relationer på tværs af organisationen.
Om os | Et stærkt fundament. Et endnu større potentiale.
Commercial Lines har gennem de seneste år skabt et godt fundament baseret på dygtige medarbejdere med høj faglighed, stærke kunderelationer og solid lønsomhed. Nu er vi klar til næste fase. Vi tror på, at vi kan styrke vores kommercielle kraft, skabe endnu bedre kundeoplevelser og udnytte det fulde potentiale i vores position på markedet.
Som VP Salg & Kunder får du en unik mulighed for at sætte dit præg på denne udvikling. Du bliver en del af et kompetent lederteam og får mandat til at forme den fremtidige kommercielle retning for Commercial Lines Danmark sammen med Monica Diaz og resten af ledergruppen.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Vi håber at høre fra dig senest den 5. oktober 2026. Vi opfordrer til, at du undlader at vedhæfte et billede i dit CV.
Vi inviterer løbende relevante kandidater til samtale. Når den rette kandidat er fundet, afsluttes rekrutteringsprocessen.
Hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker at høre mere, er du velkommen til at kontakte os på rekruttering@tryg.dk.

Tryg er både Danmarks og Skandinaviens største skadeforsikringsselskab.
Vi forsikrer mere end 5 mio. kunder - privatpersoner og virksomheder - og hver dag går vores mere end 7.500 medarbejdere på arbejde for at gøre vores kunders liv, forretning og hverdag tryggere. Vi er her for at hjælpe med at undgå skaderne sker og for at træde til, hvis uheldet alligevel er ude. Vi betragter glade og motiverede medarbejdere som den vigtigste forudsætning for at blive ved med at lykkes med den opgave.
I en verden, der forandrer sig, gør vi det enklere at være tryg.
Læs mere på www.tryg.dk