Altiden

Vi søger en afdelingsleder på Altiden Fribo Greve

Altiden  •  Greve, DK (Onsite)  •  16 days ago
Apply
AI can make mistakes so check important info. Chat history is never stored.

Job Description

Er du en dedikeret leder med hjerte for pleje og omsorg?

Og har du lyst til at stå i spidsen for engagerede medarbejdere og være med til at skabe et trygt, værdigt og meningsfuldt hverdagsliv for vores beboere?

Så er det præcis dig vi søger.

Som afdelingsleder på Altiden Fribo Greve plejecenter vil du være en vigtig del af vores ledergruppe, hvor vi arbejder tæt sammen om, at sikre det gode hverdagsliv hos beboerne. Du vil have det daglige ledelses- og sygeplejefaglige ansvar for en afdeling på plejecentret.

👉 Følg os på INSTAGRAM og oplev hverdagsglimt, aktiviteter og små øjeblikke fra plejecentret

Om Altiden Fribo Greve

Altiden Fribo Greve er et nybygget og moderne friplejehjem med 75 lyse lejligheder og indbydende fællesarealer. Plejecentret er centralt beliggende tæt på stationen, bymidten og stranden.

Hos os har beboerne høj grad af selvbestemmelse og indflydelse på deres hverdag – fra døgnrytme og påklædning til måltider og aktiviteter.

Vi arbejder efter Altidens omsorgsmodel – Den gode dag, hvor målet er høj faglig kvalitet, tryghed og indholdsrige dage fyldt med nærvær og gode oplevelser.

Oplev Altiden Fribo Greve plejecenter her:

Som afdelingsleder på Altiden Fribo Greve udøver du faglig, praksisnær og rammesættende ledelse med afsæt i høj faglig kvalitet, dokumentation, kontinuitet og en borgercentreret indsats.

Du har det overordnede ansvar for den daglige drift og for at sikre høj kvalitet i plejen, så beboerne trives. Du udøver en værdibaseret og nærværende personaleledelse med fokus på trivsel, faglig udvikling og et sundt arbejdsmiljø.

Du står for rekruttering, oplæring og kompetenceudvikling af medarbejdere og varetager trivselssamtaler samt opfølgning på sygefravær. I hverdagen sikrer du effektiv koordinering, opgavefordeling og faglige prioriteringer.

Som fagligt anker deltager du aktivt i komplekse forløb, driver kvalitets- og forbedringsinitiativer og understøtter et stærkt samarbejde i teamet og med pårørende. Derudover har du ansvar for planlægning og sikre den rette kompetence dækning i alle vagter.

Du refererer direkte til centerlederen.

Anerkendende ledelse

Det er vigtigt for os, at du har lyst til ledelse samt evnen til at få andre til at lykkes med deres kerneopgave – nemlig at sikre et godt liv for vores beboere. Ligesom du har fokus på beboernes individuelle behov, går du også til ledelsesopgaven med en anerkendende tilgang til den enkelte medarbejder. Og, fordi du er åben og nysgerrig på, hvordan du bidrager til trivsel i teamet, formår du at skabe et trygt rum for, at de kan fortælle dig, hvad de har på hjerte.

Desuden forestiller vi os, at du:

  • Er uddannet sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent

  • Har arbejdet på et plejecenter, gerne som teamleder eller afdelingsleder

  • Er en udpræget holdspiller, der nyder samarbejdet på tværs af teams

  • Har erfaring inden for palliation og demens (ikke et krav)

  • kan sætte ambitiøse og faglige retningslinjer samt prioritere de faglige metoder.

  • formår at fastholde opgaveløsningen ud fra beboernes perspektiv og i samarbejde med beboerne

  • Gerne har kendskab til Nexus

Stillingen

Lønnen følger DI’s overenskomst med DSR og FOA. Der er mulighed for privat sundhedsforsikring for dig og dine børn samt medarbejderfordelsprogram via Visma Logbuy

Og, fordi din arbejdsglæde er vigtig for os, tjekker vi jævnligt op på din trivsel – så vi sikrer en god balance i din hverdag

Hvis du har spørgsmål eller vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte centerleder Line Havshøi på telefon 5352 2688.

Vi lukker opslaget, når vi har fundet den rette kandidat – så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Vi glæder os meget til at høre fra dig

Altiden er en del af Ambea, Skandinaviens førende leverandør af velfærdsydelser inden for social- og ældreområdet, hvor vi tilbyder ydelser inden for bl.a. plejecentre, botilbud, børne- og ungehjem, støtte i eget hjem samt skole og uddannelse.

Vores vision er at gøre verden lidt bedre ét menneske ad gangen. I det daglige betyder det, at hver enkelt borger, lever et så godt liv som muligt og mødes med respekt og nærværende omsorg.

Læs mere på Altiden.dk

Altiden

About Altiden

Altiden indgår i Ambea, der er en af Nordens førende omsorgsvirksomheder.

Industry
Healthcare & Social Services
Company Size
201-500 employees
Headquarters
Ballerup, DK
Year Founded
Unknown
Social Media