
Er du klar til en spændende karriere med dyr og mennesker?
Vil du arbejde med passionerede kolleger og få en uddannelse, der gør en forskel? Så er denne stilling som veterinærsygeplejerskeelev hos Evidensia Vordingborg Dyrehospital noget for dig!
Vi søger 1 veterinærsygeplejerskeelev, med start 1. marts 2026.
Hvad kan du forvente? Uddannelsen som veterinærsygeplejerske varer ca. 3 ½ år og kombinerer praktik og skoleophold. Du vil deltage i 6 skoleforløb á 10 uger på Hansenberg i Kolding, hvor du bor på skolehjem. Resten af tiden vil du være i praktik på vores dyrehospital.
Hvad tilbyder vi? Som veterinærsygeplejerskeelev hos os vil du få en omfattende oplæring i alle aspekter af veterinærsygeplejerskefaget, herunder:
Direkte kontakt med klienter og salg af foder
Pleje og behandling af vores dyrepatienter
Rengøring og vedligeholdelse af lokaler og instrumenter
Klargøring før og efter operationer
Med tiden laboratoriearbejde, anæstesiovervågning mv.
Og meget mere!
Hvem er du? Vi leder efter dig, der er:
Initiativrig og udadvendt
Engageret og serviceorienteret
Klar til at arbejde i en travl og til tider uforudsigelig hverdag
Mødestabil, fleksibel og har gode samarbejdsevner
Det er en fordel, hvis du også har:
Lyst til at lære en masse nyt og er nysgerrig
Erfaring inden for salg og service eller tidligere har arbejdet med dyr
Praktiske evner og kan tage fat
Hvad får du hos os? Vi tilbyder en uddannelse i et trygt og positivt arbejdsmiljø, hvor vi hver dag stræber efter at yde den bedste dyrlægefaglige behandling. Vi sætter vores klienter og patienter i centrum og er en del af Europas største veterinærkoncern med dyrehospitaler i 20 lande. Dette giver spændende muligheder for praktikforløb i udlandet i den sidste del af din uddannelse.
Er du klar til at tage næste skridt? Hvis du kan se dig selv i denne stilling og vil være vores nye veterinærsygeplejerskeelev, så send din ansøgning og CV afsted. Husk at lægge vægt på din motivation for at søge en elevplads hos os.
Vil du vide mere om Evidensia? Besøg vores hjemmeside www.evidensia.dk
Har du spørgsmål om dagligdagen som veterinærsygeplejerskeelev hos os? Kontakt vores Teamleder Anne Freuchen Christensen på 55 34 49 49eller HR Chef Gitte Wagner på 81 77 13 04.

Evidensia Danmark er en del af Europas største veterinærkoncern, IVC Evidensia, som i dag har over 1300 dyrehospitaler og klinikker i 11 lande.
Dyrene og deres ejere er altid i centrum i Evidensia, og vi gør os umage hver dag ved at tilbyde den bedste behandling og service af højest veterinærfaglige kvalitet.
Vi tilbyder alt fra vaccinationer til komplicerede operationer og udredninger, og har veterinærfagligt personale med den nyeste viden og ekspertise, som hele organisationen kan trække på. Det betyder, at vi kan tilbyde den optimale ydelse uanset, hvilken Evidensia dyreklinik du vælger at besøge.
Alle i Evidensia Danmark er med i et fællesskab, der investerer massivt i efteruddannelse og løbende geninvesterer i medicinsk udstyr – alt sammen noget, der kommer vores patienter til gode.
Vi tror på, at kvalitet i veterinærmedicin er vejen frem, og at vores patienter fortjener at få den mest optimale behandling nu og i fremtiden.
Evidensia Danmark har en klar mission. Vi ønsker at være markedsledende, og at tilbyde den nyeste og mest avancerede behandling, til gavn for den enkelte patient og dens familie.