Alm. Brand Group

UW Assistent til Landbrug, Motor og Transportforsikring

Alm. Brand Group  •  Kingdom of Denmark (Onsite)  •  3 hours ago
Apply
AI can make mistakes so check important info. Chat history is never stored.

Job Description

Har du erfaring med erhvervsforsikringer og vil du være en del af et team, hvor du spiller en central rolle i underwriting-processen? Vil du være en del af et team, hvor ordentlighed og tillid går hånd i hånd med høj faglighed, og hvor arbejdsglæde og stærkt samarbejde prioriteres højt?

Vi søger en Assistant Underwriter til vores team inden for Landbrugs-, Motor- og Transportforsikring. Rollen er ideel for dig, der trives med koordinering, administration og kundekontakt, og som ønsker at udvikle dine kompetencer inden for underwriting og forsikring.

Som Assistant Underwriter bliver du en vigtig sparringspartner for teamets underwritere og bidrager til, at vores kunder og samarbejdspartnere oplever en professionel og effektiv service. Du bliver en del af et fagligt stærkt team med en uformel omgangstone, hvor kollegerne bruger hinanden aktivt i hverdagen. Her er det naturligt at dele viden, sparre om opgaver og række ud efter hjælp, når der er behov for det. Samtidig er der plads til humor og en afslappet tone, som bidrager til den trivsel, teamet er kendt for.

Dine primære opgaver

Du får en alsidig hverdag, hvor du blandt andet vil:

  • Understøtte underwritere i den daglige håndtering af kundeporteføljer
  • Udarbejde tilbud, policer, certifikater og anden forsikringsdokumentation
  • Registrere, opdatere og kvalitetssikre oplysninger i vores systemer
  • Indhente og bearbejde kunde- og risikoinformation
  • Håndtere ændringer, fornyelser og administrative opgaver relateret til eksisterende forsikringer
  • Besvare henvendelser fra kunder, mæglere og samarbejdspartnere
  • Bidrage til rapportering, opfølgning og løbende forbedring af arbejdsgange
  • Sikre, at dokumentation og processer lever op til gældende krav og standarder

Din profil

Du motiveres af at få tingene til at fungere. Du har blik for detaljen uden at miste overblikket, og du sætter en ære i at levere høj kvalitet og god service. Samtidig er du nysgerrig på at lære mere om underwriting og ønsker at udvikle dig i en rolle med ansvar og mange samarbejdsflader.

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring fra en administrativ eller kundevendt rolle inden for erhvervsforsikringer
  • Har lyst til at opbygge en bred faglig forståelse inden for landbrugs-, motor- og transportforsikring
  • Har gerne gennemført FOAK niveau 4 inden for erhvervsforsikringer – men det er ikke et krav
  • Er struktureret og har sans for detaljer
  • Arbejder selvstændigt og tager ansvar for dine opgaver
  • Har gode kommunikations- og samarbejdsevner og trives i et teamorienteret miljø
  • Er komfortabel med at arbejde i flere systemer og håndtere data

Det er en fordel, hvis du har erfaring fra forsikringsbranchen eller kendskab til landbrugs-, motor- eller transportforsikringer, men det er ikke et krav.

Vi tilbyder

Du får en rolle tæt på underwritingforretningen i et af Danmarks førende forsikringsselskaber, hvor du arbejder sammen med erfarne specialister og opbygger indsigt i landbrugs-, motor- og transportforsikring.

Vi holder til på Midtermolen med fantastisk udsigt over vandet og tæt på Østerport Station. Her får du et inspirerende arbejdsmiljø med fokus på både faglig udvikling og balance mellem arbejde og fritid.

Vi tilbyder en attraktiv lønpakke med personalegoder som tand- og sundhedsforsikring, rabatter på privatforsikringer og fleksibilitet med mulighed for hjemmearbejde. Samtidig kan du engagere dig i vores sports- og medarbejderforeninger og blive en del af et stærkt socialt og fagligt fællesskab.

Vil du være med på holdet?

Hvis du kan se dig selv som en del af Alm. Brand Group, så send os din motiverede ansøgning og dit CV snarest muligt – vi evaluerer nemlig løbende ansøgninger.

I din ansøgning vil vi gerne lære dig bedre at kende og få indblik i, hvad der motiverer dig professionelt. Vi håber derfor, at du vil reflektere over, hvordan du ser dine kompetencer og erfaringer komme i spil. Tænk gerne ansøgningen fremadrettet – hvordan forestiller du dig, at du kan bidrage og skabe værdi i rollen?

Har du spørgsmål?

Så er du velkommen til at kontakte Chef for Cargo, Motor, Global Network og Landbrug Gitte Staun Altmann på +45 30 58 70 32 eller giat@abgroup.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Til dig, der søger hos os

Du er velkommen til at bruge AI, når du søger hos os. Det vigtigste for os er, at vi stadig kan mærke dig – dine refleksioner og din motivation.

I vores rekrutteringsproces er der mennesker hele vejen. Vi bruger ikke AI til at screene eller vurdere ansøgninger.

Alle ansøgninger behandles naturligvis fortroligt. Vi opfordrer alle – uanset alder, køn, baggrund, handicap eller oprindelse – til at søge stillingen.

Alm. Brand Group er en af Danmarks største forsikringsselskaber, og omfatter både Alm. Brand, Codan, Privatsikring og Erhvervssikring. Vi er over 2000 medarbejdere, der arbejder for at sikre og forsikre vores flere end 800.000 kunder. Vores fundament er fokus på kunden, høj arbejdsglæde og vores værdisæt: Vi er ambitiøse, Vi er ordentlige, Vi udviser tillid. Læs mere om Alm. Brand Group på almbrandgroup.com. Følg os på LinkedIn: Alm. Brand Group.

Alm. Brand Group

About Alm. Brand Group

Vi er en af Danmarks største forsikringskoncerner med 800.000 kunder. Vi består af Alm. Brand, Codan, Privatsikring og Erhvervssikring.

For os handler forsikring om tillid, mod og fællesskab. Vi skal have tillid til, at vi er godt og ordentligt forsikret. Tillid til, at nogen har vores ryg, så vi får mod til at læne os ind i livet.

For det kræver mod at tage nye skridt. Hvad enten det handler om at stifte familie, købe bolig eller udleve drømmen om at skabe vores egen virksomhed. Vi kan kun forsikre hinanden, fordi vi er flere om det. Derfor er og har fællesskab altid været grundlaget for forsikring.

Industry
Finance & Insurance
Company Size
1,001-5,000 employees
Headquarters
København Ø, DK
Year Founded
Unknown
Social Media