
Universitetsdirektøren har det overordnede driftsmæssige ansvar for DTU’s samlede økonomi på ca. 7 mia. kr. Universitetsdirektøren ansættes af DTU’s bestyrelse, efter indstilling fra rektor, og er medlem af DTU’s direktion og referer til universitetets rektor.
Universitetsdirektøren er generelt ansvarlig for teknisk-administrative forhold og har linjeansvar for DTU’s administrative funktioner for Økonomi og regnskab, IT samt Campus Service.
Jobbet
Direktøren skal som hovedopgave sikre rammerne og den fortsatte udvikling af DTU’s administration, således at institutter og afdelinger oplever effektive administrative processer, der støtter op om universitets kerneopgaver indenfor forskning, undervisning, innovation og myndighedsbetjening.
Dine primære ansvars- og arbejdsområder vil være følgende:
Kvalifikationer
Du skal have stærke økonomiske kompetencer og solid erfaring med økonomistyring og ledelse i større virksomhed kombineret med grundigt kendskab til universitetsverdenen, samt indsigt og forståelse for kvalitetsstyringsprocesser. Jobbet kræver indsigt i det politiske system, herunder EU-bevillingssystemet. Du skal have forståelse for forskningens motivationsfaktorer og økonomiske sammenhænge, ligesom du skal evne dialog på mange forskellige niveauer i DTU’s organisation.
Du har politisk tæft og evner at skabe tværorganisatoriske resultater via gode samarbejdsevner og tydelig kommunikation af mål og rammer.
DTU tilbyder
Vi tilbyder en udfordrende stilling på et internationalt anerkendt universitet med et professionelt arbejdsmiljø med engagerede medarbejdere. Der er gode muligheder for kompetenceudvikling i jobbet. DTU er en udfordrende arbejdsplads med en uformel og åben omgangstone.
DTU har gennem mange år arbejdet målrettet med ledelse og ledelsesudvikling. DTU Lederrollen baserer sig på fire hjørnesten: Faglig ledelse, ressourceledelse, resultatskabende personaleledelse og strategisk ledelse – og som centrale parametre for de fire discipliner står selvledelse og DTU’s værdier.
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og AC. Stillingen er klassificeret i lønramme 38, og der forhandles kvalifikationstillæg på baggrund af ansøgers kompetencer.
Ansættelse sker på åremål i fem år med åremålstillæg og med mulighed for forlængelse i yderligere tre år.
Kontaktoplysninger
Ønsker du yderligere information om jobbet, er du velkommen til at kontakte rektor Anders Bjarklev på 4525 1000.
Du kan læse mere om DTU på www.dtu.dk
Ansøgning
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 3. august 2026 Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter ansøgning og CV.
Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.
Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen. Da DTU arbejder med forskning i kritisk teknologi, hvormed der gælder særlige regler for blandt andet sikkerhed og eksportkontrol, kan der blive foretage open source-baggrundstjek af kvalificerede kandidater til stillingen.
DTU – Til gavn for samfundet siden 1829
DTU er et af Europas førende tekniske eliteuniversiteter. Med forskning og uddannelser i international topklasse skaber vi løsninger på tidens store samfundsmæssige udfordringer og bidrager til at sikre Europas globale førerposition inden for bæredygtig teknologiudvikling. Siden H.C. Ørsted grundlagde DTU for snart 200 år siden, har vores mission været den samme: Vi udvikler og nyttiggør naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. DTU har 13.800 studerende, 1.600 ph.d.-studerende og 6.500 ansatte. Vi arbejder i et internationalt miljø og har en inkluderende, udviklende og uformel arbejdskultur. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.
