University of Southern Denmark

Tre universitetsbetjente til Teknisk Service på SDU

University of Southern Denmark  •  Kingdom of Denmark (Onsite)  •  2 hours ago
Apply
AI can make mistakes so check important info. Chat history is never stored.

Job Description

Vil du være med til at få hverdagen til at fungere på SDU? Vi søger tre engagerede universitetsbetjente til vores team i Service & Logistik. Hvis du har et stærkt servicegen, trives i en varieret hverdag og sætter pris på gode kolleger og frihed under ansvar – så er det måske dig vi leder efter.

En hverdag tæt på driften

I Teknisk Service arbejder vi hver dag for at sikre velfungerende fysiske rammer for undervisning, forskning og formidling på SDU. Vi er ca. 100 medarbejdere fordelt på alle universitetets campusser.

Du bliver en del af Service & Logistik, hvor vi løser en bred vifte af driftsnære opgaver – ofte med kort responstid og tæt samarbejde.

De fælles opgaver vil bl.a. være:

• Klargøre lokaler til undervisning, møder og arrangementer

• Udføre opstilling af møbler samt flytteopgaver

• Håndtere post og pakker samt transport og spedition

• Vedligeholde og klargøre SDU’s fælles bilflåde

• Transportere post, pakker og varer mellem SDU’s lokationer

• Bidrage til drift af SDU’s centrallager, herunder modtagelse, scanning og levering af varer samt opfyldning af decentrale lagre

• Løse mindre håndværksmæssige opgaver, fx opsætning og opmåling til skilte, skinner og beslag samt vedligeholdelse af inventar

Stillingen indebærer fysisk arbejde, herunder tunge løft i forbindelse med bl.a. flytteopgaver.

Samarbejde og stærkt fællesskab

Du bliver en del af et team med både nye og erfarne kolleger, som tilsammen sikrer en høj kvalitet i opgaveløsningen. Vi har et uformelt og hjælpsomt arbejdsmiljø, hvor vi prioriterer både faglig sparring og godt kollegaskab.

I hverdagen arbejder du tæt sammen med teamet, men har også løbende kontakt med kolleger og brugere på tværs af organisationen – både i Odense og på de øvrige campusser. Vi hjælper hinanden på tværs af opgaver, og du skal derfor trives med en hverdag, hvor opgaver prioriteres løbende, og hvor du bidrager fleksibelt til fællesskabet.

Du vil få en grundig introduktion med sidemandsoplæring og løbende mulighed for faglige og personlig udvikling. Samtidig tilbyder vi fleksibilitet og fokus på balance mellem arbejde og privatliv.

Om dig

Der er flere veje ind i jobbet, men vi forestiller os, at du:

• Har erfaring som servicemedarbejder - gerne fra en større organisation

• Trives med at arbejde på tværs af faggrænser

• Har et stærkt servicegen og tager aktivt ansvar for opgaverne

Derudover forventer vi, at du:

• Er en holdspiller med engagement i både teamet, Teknisk Service og SDU

• Er praktisk anlagt og bidrager aktivt til løsning af både planlagte og ad hoc-opgaver

• Er dialogsøgende og god til at samarbejde med kolleger, brugere og samarbejdspartnere

• Har grundlæggende IT-færdigheder og lyst til at lære nye systemer

• Kommunikere sikkert på dansk og engelsk – både mundtligt og skriftligt

• Har kørekort til bil (truckcertifikat er en fordel, men kan erhverves efter ansættelse)

Som person er du ansvarsbevidst, positiv og løsningsorienteret. Du trives i en varieret hverdag, hvor tempoet til tider er højt, og hvor opgaverne spænder fra rutine til akutte indsatser.

Vil du vide mere?

Du er velkommen til at kontakte driftskoordinator

Jesper Egesborg (afvikler ferie til og med uge 31, hvorfor opkald først besvares derefter)

Tlf.: 6550 8977

Mail: ege@sdu.dk

Løn og ansættelsesvilkår

Løn fastsættes i henhold til gældende overenskomst og på baggrund af objektive og kønsneutrale kriterier, herunder stillingens indhold, ansvar og krav til kvalifikationer.

Du har som ansøger ret til information om startløn og lønspænd for stillingen. Disse oplysninger kan fås i forbindelse med rekrutteringsprocessen.

SDU indhenter ikke oplysninger om ansøgeres tidligere løn.

Alle tre stillinger er faste stillinger på 37 timer pr. uge med flekstid og betalt frokostpause.

Ansættelse finder sted efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og relevante faglig organisation.

Start: 1. oktober 2026 eller snarest derefter.

Ansøgningsfrist: 14. august 2026 kl. 23.59.59.

Samtaler forventes afholdt mandag og tirsdag i uge 35.

Ansættelsessted er Campusvej, Odense.

Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensbevis. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.

Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF format.

Følgebrev og CV må max. fylde 5 Mb.

Vejledning i forbindelse med ansøgning findes her

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Om SDU

Syddansk Universitet er sat i verden for skabe værdi for og med samfundet. Uanset om vores bidrag kommer i form af fremragende forskning, innovative løsninger, uddannelse eller læring, så skal vi gøre en positiv forskel for samfundet og bidrage til en bæredygtig fremtid. Det gør vi ved at dyrke talenter og skabe de bedste miljøer for forskning og læring. Det er derfor afgørende, at SDU fastholder, udvikler og rekrutterer talenter. Samtidig skal vi sikre konstant høj kvalitet i alle vores aktiviteter – det kan vi kun med de rette mennesker. Det er universitetets forskere, undervisere, studerende, ledere og teknisk-administrative personale, der udgør fundamentet for vores succes.

University of Southern Denmark

About University of Southern Denmark

Industry
Unknown
Company Size
Unknown
Headquarters
Unknown
Year Founded
Unknown
Website
sdu.dk
Social Media