Forestil dig et job hvor du yder service til vores kunder og har ansvar for, at de når sikkert frem.
I DSB søger vi lige nu togførere til vores fjern- og regionaltog, som kan være med til at sikre, at de ca. 500.000 mennesker, der træffer et bæredygtigt valg hver dag, når de rejser med DSB, kommer godt og sikkert frem og får en god rejseoplevelse – så vil du med på rejsen?
Sæt kryds i kalenderen d. 10. november, hvor du kan blive inviteret til informationsmøde om både jobbet og uddannelsen, hvis du går videre i rekrutteringsprocessen.
Jeg er altid glad, når jeg møder ind på arbejde og når jeg går hjem igen. Som togfører har jeg kontakt med rigtig mange kunder.
Jeg finder glæde i, at vores passagerer får den bedste service og vejledning på deres rejse. I vores afdeling er vi mange dygtige medarbejdere, der hver dag møder de rejsende i toget, og det er en fornøjelse, at give dem den bedst mulige oplevelse.
fortæller Karina Lykke Wærnskjold-Theisen, der har været ansat i DSB i 6 år
Du starter på en intern uddannelse som varer ca. 3. måneder, og uddannelsesforløbet er en blanding af teoretisk gennemgang som klasseundervisning og kørsel med en praktikindøver.
Da jobbet som togfører er et sikkerhedsklassificeret arbejde, er det vigtigt at du har lysten og evnerne til at sætte dig ind i det teoretiske pensum.
Vi er med dig hele vejen, og inden du selv kan byde kunderne velkommen, skal du bestå en prøve i slutningen af forløbet, der giver dig adgang til at fortsætte som selvstændig togfører.
Læs om DSB som arbejdsplads, vores personalegoder og meget mere HER.
En typisk arbejdsdag med starter med, at du møder ind på din vagt i din uniform på det arbejdssted, du er tilknyttet.
Du har dagens vagtplan på din telefon, så du ved hvilke ture og tog du skal køre.
Når du er kommet hen til dit tog, forbliver du på perronen for at assistere og informere kunderne. Du orienterer dig og sikrer, at alle kunder er kommet ind i toget, inden du giver besked om at få lukket dørene, så toget kan sættes i gang.
Du kommunikerer løbende med kunderne alt imens du tjekker deres billetter.
Fra højtalerne i toget informerer du også kunderne om skiftestationer og eventuelle ændringer, så de er godt orienteret om deres rejse.
Du holder din pause og frokost i vores personalestuer, hvor du også får hilst på dine kolleger.
Du kontrollerer kundernes billetter i toget, informerer og vejleder kunderne, så de får den bedst mulige oplevelse med DSB. Af og til udskriver du en kontrolafgift.
Du har vagter inden for døgnets 24 timer, alle dage, året rundt, og du har i gennemsnit 2 fridage om ugen, hvoraf du har fri ca. hver anden weekend.
Er du en af de togførere, vi leder efter?
Som togfører, udfører du et sikkerhedsklassificeret arbejde, og det betyder, at Trafikstyrelsen er med til at sætte kravene til jobbet.
Forudsætningerne for at du kan blive en af vores nye togførere, er at du
Vi forventer selvfølgelig, at du som person er åben og imødekommende, og at du yder en rigtig god service. Det mærker kunderne, når du f.eks. tjekker, om de har billet til rejsen eller giver information over togets højtalere.
Du evner også at have fokus på sikkerheden, og det betyder meget for dig, at vores kunder oplever en sikker og tryg rejse.
Opstår der konfliktfyldte situationer på perronen eller i toget, bruger de værktøjer, du har lært, til at løse problemet bedst muligt.
Du kan lide at arbejde sammen med andre og værdsætter den gode relation, når du samarbejder med bl.a. lokomotivføreren eller driftscentret - det er vigtigt for at få succes i jobbet.
Du trives bedst med vekslende arbejdstider, og du kan sagtens se dig selv arbejde på forskellige tider af døgnet hele året rundt.
Hvem er vi?
Du får ca. 500 kolleger. Vi er en mangfoldig afdeling og kommer med forskellige baggrunde – og som har det til fælles, at vi kan lide at gøre en forskel for vores kunder hver dag.
Her er der plads til et godt grin og en stor grad af hjælpsomhed.
I Togpersonalet har vi 15 personaleledere, hvor en af dem bliver din nye leder, og så får du også ca. 7.000 kolleger i DSB og ca. 2.000 kolleger i hele togdriften.
Dit arbejdssted bliver enten Fredericia Station eller Aarhus Station. Du vil blive bedt om at angive, hvilken lokation du søger til, når du ansøger stillingen.
Du får løn under uddannelse, og efter bestået uddannelse og helbredsgodkendelse, bliver du ansat som togfører på Jernbaneoverenskomsten mellem Dansk Industri og Dansk Jernbaneforbund.
Du søger stillingen ved at svare på en række spørgsmål.
Som en del af ansøgningsprocessen skal du også udfylde en sikkerheds- og risikoprofil. Den tager ca. 10 min. at besvare og skal besvares senest d. 25. oktober. Besvarelsen er en forudsætning for at komme i betragtning til stillingen, så hold øje med en mail fra os.
Hvis du kommer i betragtning til jobbet, indkalder vi dig til et informationsmøde og et kort interview. Informationsmødet afholdes i Fredericia d. 10. november.
Hvis du derefter bliver udvalgt til den videre proces, vil du blive indkaldt til en samtale. Inden samtalen besvarer du en personprofil, som du får tilsendt på mail. Personprofilen bruges som et dialogværktøj til samtalen. Til samtalen vil du blive bedt om at medbringe din straffeattest.
Hvis vi tilbyder dig jobbet, skal du efterfølgende helbredsgodkendelse, og en fastansættelse er på betingelse af, at du bliver helbredsgodkendt af Trafikstyrelsen.
Du kan læse mere omkring helbredsgodkendelsen på Trafikstyrelsens hjemmeside. Du skal også afsætte tid til uniformsprøvning inden ansættelsen.
Interesseret?
Så søg allerede i dag!
Ansøgningsfristen er d. 25. oktober.
Du skal kunne komme til informationsmøde d. 10. november i Fredericia.
Samtaler vil blive afholdt i uge 47 og 48 i Fredericia.
Hvis du bliver tilbudt jobbet, er der opstart d. 1. januar 2027.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte (telefonisk hverdage kl. 10–12):

At DSB we realize that job satisfaction is infectious. Employees who appreciate going to work put in more effort and spread positive energy to their coworkers. When employees are satisfied, customers take notice. We want to be an attractive workplace where everyone respects, acknowledges and inspires each other, and where we give those who want to make a difference a chance.
In essence, DSB is in the business of offering a lift. To Korsør, Kvissel or Klampenborg. But we also offer people a chance to come together instead of driving alone. A standing offer, available to everybody.
Every day, our 7,500 employees make a committed effort to transport 500,000 Danes to and from their homes with 11,670 daily train departures from 298 stations – and a small platform in Orehoved.
88 different nationalities are represented in DSB’s workforce, with a wide range of professional backgrounds. We have academic, administrative and customer-facing employees, as well as engineers, IT experts, craftsmen, service assistants, drivers and managers. All working towards a common goal of making everything run smoothly and on time.
Reaching this goal requires us to constantly evolve and improve. As an employee or a manager at DSB you will get the chance to continuously develop your skills. We will challenge you on a personal and professional level and give you opportunities that encourage your development, ensuring that DSB have the best possible employees.
So, if you want things to run smoothly, DSB has an offer for you.