Great Northern

Tjener til GALLERY

Great Northern  •  Kerteminde, DK (Onsite)  •  2 hours ago
Apply
AI can make mistakes so check important info. Chat history is never stored.

Job Description

Til vores nye restaurant GALLERY på Great Northern søger vi tjenere, der har lyst til at være med til at bygge et nyt restaurantteam fra begyndelsen.

GALLERY får høje gastronomiske ambitioner, men værtskabet skal være varmt, afslappet og personligt.

Rollen

Som tjener bliver du en vigtig del af gæstens samlede oplevelse.

Du kommer blandt andet til at arbejde med:

  • personlig og nærværende service
  • præsentation og servering af mad og drikke
  • forberedelse og afvikling af service
  • samarbejde med køkkenet omkring gæstens oplevelse og tempo
  • udvikling af din viden om gastronomi, vin og værtskab
  • fælles ansvar for restauranten før, under og efter service

Vi leder efter dig, der

kan lide mennesker og forstår, at god service handler om mere end teknik.

Du er opmærksom, nysgerrig og tager ansvar for både gæsten og holdet omkring dig.

Erfaring fra restaurant er en fordel, men ikke det eneste, vi ser på. Din indstilling, faglige nysgerrighed og lyst til at udvikle dig betyder mindst lige så meget.

GALLERY

I GALLERY ser vi ikke køkken og restaurant som to separate verdener. Vi bygger ét hold med forskellige fagligheder og et fælles ansvar for gæsten.

Vi ønsker høj kvalitet uden stivhed og en restaurant, hvor både gæster og medarbejdere kan mærke ro, nærvær og overskud.

Praktisk

Arbejdssted: Great Northern, Kerteminde

Opstart: Efter aftale

Stilling: Fuldtid

Ansøgning

Send os dit CV og nogle få ord om dig selv, din erfaring og hvorfor GALLERY kunne være interessant for dig.

Vi holder samtaler løbende og glæder os til at høre fra dig.

Great Northern er et oplevelsesresort i Kerteminde på Fyn, hvor natur, nærvær og oplevelser mødes.

Her er der plads til at komme til sig selv og nyde det gode liv – både fysisk og mentalt.

Med 67 hotelværelser, restaurant, mødefaciliteter, golf i international klasse, samt Great Northern Spa og Great Northern Performance samler vi golf, gastronomi, velvære og hospitality i én destination.

Vi tror på, at forskellen ligger i detaljen. Derfor er Great Northern skabt med omtanke for både mennesker, omgivelser og de oplevelser, vi ønsker at give videre.

Velkommen til Kerteminde. Velkommen til Great Northern.

I forbindelse med rekrutteringer til Great Northern, behandler vi dine data i henhold til vores: Great Northern | Privatlivspolitik for kandidater

Great Northern

About Great Northern

Great Northern er et sted, hvor mennesker, natur og arkitektur mødes i ro og balance. Her er der plads til nærvær, fordybelse og oplevelser – store som små – i en atmosfære båret af respekt for traditioner og de relationer, der skabes undervejs.

Vi tror på, at de bedste oplevelser opstår i samspillet mellem gæster, omgivelser og de detaljer, man selv lægger mærke til. Hver besøgende inviteres til at finde sit eget tempo og tage hjem med minder, der både inspirerer og giver ro.

Vores vision

Oplevelser i særklasse.

Vi tilbyder rum til både aktivitet og ro. Oplevelserne kombineres, så hver gæst kan finde sin egen måde at opleve stedet på – med plads til nærvær, læring og glæde.

Nordisk generøsitet

Fællesskab, omtanke og respekt er grundpillerne for alle oplevelser. Vi skaber et miljø, hvor alle føler sig velkomne, og hvor kvalitet og velvære går hånd i hånd med inkluderende værtskab.

Autentisk samspil

Inspireret af internationale standarder, men forankret i områdets natur og historie. Great Northern er et sted, hvor oplevelser og detaljer taler for sig selv, og hvor hvert besøg giver plads til egne fortolkninger og minder.

Industry
Travel & Hospitality
Company Size
51-200 employees
Headquarters
Kerteminde, DK
Year Founded
2017
Social Media