Magasin du Nord

Teamleder til vores servicevagter i Jylland og på Fyn

Magasin du Nord  •  Aalborg, DK (Onsite)  •  2 months ago
Apply
AI can make mistakes so check important info. Chat history is never stored.

Job Description

Vi søger en teamleder til vores servicevagter i Jylland og på Fyn

Som følge af udviklingen på sikkerhedsområdet i detailbranchen stilles der stadig større krav til vores sikkerhedsorganisations evne til at reagere hurtigt og effektivt ofte med ekstraordinære tiltag, når Magasins værdier skal beskyttes, herunder kunder og personale. Og vi kan derfor tilbyde en teamlederstilling i vores interne vagtkorps, hvor du skal indgå i bemandingen på tværs af vores forretninger på Fyn og Jylland, og dermed være med til at højne sikkerhedsniveauet og arbejde med ”best practice” sammen med vores øvrige vagter.

Vi søger en Teamleder, der bidrager med nærværende ledelse, klare krav og forventninger, oprigtig interesse for sine medarbejdere samt anerkendelse og motivation. Du har din daglige gang blandt vores vagter, hvor du sætter retning, løser problemer, planlægger og støtter teamet.

Du er en person, der formår at udvise autoritet, på en rolig og diplomatisk måde og du trives med procedurer og regler og er ambassadør for disse. Du kan lide at yde den bedste service over for vores kunder samt vores medarbejdere. Du er udadvendt og trives med mange mennesker omkring dig, men formår at arbejde selvstændigt og stabilt.

Du er ansvarlig for vores Security teams i Aarhus, Aalborg og Odense med fokus på daglig ledelse, udvikling, arbejdsplaner og rekruttering. Du kommer til at have et tæt og konstruktivt samarbejde med vores Security Manager, dine medarbejdere og ledelsen i de enkelte forretninger i arbejdet med at nå de nye fælles mål for vores Security strategi.

Ud over dine ledelsesmæssige opgaver som Teamleder vil der være opgaver, hvor du er en del af bemandingen i forretningerne, som bl.a. indeholder:

  • Daglig servicering af kunder og personale

  • Sikkerhedsorienteret rundering og driftskontroller i forretningerne

  • Diverse svindrelaterede opgaver

  • Håndtering af tyverisager

  • Arbejde med overvågning og forebyggende indsatser

  • Ambassadør for Magasin regler

  • Port- og visitationskontrol

  • Åbning- og lukning af forretningen

  • Daglig afrapportering til ledelsen

Egenskaber og baggrund

Der er tale om en stilling, som kræver en høj grad af fleksibilitet, hvor ikke mange dage er ens og hvor der stilles høje krav til kvaliteten af vores arbejde og evne til hurtig omstilling, skal du gerne genkende dig selv i følgende egenskaber:

  • Selvstændig teamplayer med naturlig autoritet

  • Deltager aktivt i at skabe et job og en hverdag, som skaber værdi for dig, dine kollegaer og Magasin

  • Trives i et travlt miljø, hvor der kræves et godt overblik

  • Træffer velovervejede og velbegrundede beslutninger med fokus på prioritering

  • Er stabil og fleksibel

  • Arbejder selvstændigt med en professionel tilgang til dagens opgaver

  • Har et højt servicegen og et godt humør, hvor du er venlig og imødekommende samtidig med at du hurtigt kan omstille dig til at udvise autoritet på en rolig og diplomatisk måde, hvis situationen kræver dette

  • Er den gode ambassadør for regler og retningslinjer

  • Udviser stor fortrolighed og diskretion i arbejdet, som ofte involverer følsomme data

  • Du har ledelseserfaring og kommer evt. med en baggrund fra Sikkerhedsbranchen

Stillingen kræver endvidere, at du kan sige ja til følgende kvalifikationer:

  • Behersker dansk i skrift og tale

  • Flair for IT og teknik

  • Vagtbevis eller et gennemført vagtkursus er en fordel

  • Har bestået førstehjælpskursus

  • Ren straffeattest

  • Kørekort B

Magasin som arbejdsplads

I Magasin står vi stærkt på vores værdier Positiv Attitude, Stærk Holdånd og Godt Købmandskab Du kan i Magasin forvente et job med ansvar og mulighed for at komme med gode ideer til udvikling på området. Du bliver en del af en hverdag, hvor vi trives med regler og procedurer, som du er ambassadør for. Samtidig udviser du udadtil god positiv service over for kunder og kollegaer. Vi arbejder konstant på at forfine og udvikle vores forretning og service, så det understøtter Magasins brand og de forventninger, som vores kunder har.

Vil du søge jobbet?

Vi indkalder til samtaler løbende, så send din ansøgning via nedenstående link snarest muligt.

Jeg glæder mig til at høre fra dig!

Med venlig hilsen
Mark Smed

Magasin du Nord

About Magasin du Nord

Magasin er en ikonisk kæde af stormagasiner med rødder tilbage til 1868. I dag driver Magasin ni fysiske forretninger og webshop i Danmark samt onlineforretning i både Sverige og Norge. Kendt for sin unikke shopping-oplevelse og store fokus på service og kvalitet, tilbyder Magasin et bredt sortiment indenfor fashion, beauty og design.

Fremover vil Magasins fortsatte strategi også være rettet mod Magasin.dk. Vores ambition og mål er at skabe en unik sammenhængende shoppeoplevelse på tværs af alle platforme.

A / S Th. Wessel & Vett, Magasin du Nord er ejet af Peek & Cloppenburg.

Industry
Retail & Ecommerce
Company Size
1,001-5,000 employees
Headquarters
, DK
Year Founded
1868
Social Media