
Vi søger en sygeplejerske i et længere varigt vikariat
Du er med til at skabe tryghed og livskvalitet for beboerne gennem faglighed, nærvær og samarbejde. Du håndterer sygeplejefaglige opgaver, koordinerer med kolleger og sikrer, at beboerne får den bedste pleje.
Du arbejder med sygepleje tæt på som helhedspleje, og du kan bevare roen i akutte situationer og handle med overblik. Du sørger for korrekt medicinadministration, dokumenterer dine observationer og bidrager til planlægning – også når det gælder helligdage.
Samtidig er du der med empati og omsorg, når en beboer har brug for støtte, en samtale eller hjælp til at finde ro. Selvom du har ansvar og arbejder selvstændigt, er du en del af et stærkt team, hvor vi hjælper hinanden og står sammen om opgaven.
Altiden Bakkebo har 67 boliger og ligger i smukke omgivelser i Gilleleje - hør her beboerne fortælle om hvordan det er at bo på plejecentret
Læs mere om Altiden Bakkebo her
Hvem er du?
Du er uddannet sygeplejerske.
Du har gerne erfaring fra ældreplejen – men vigtigst er, at du har faglig stolthed, overblik og et varmt hjerte.
Du trives med ansvar og har lyst til at gøre en forskel i beboernes hverdag.
Du har klinisk vejlederfunktion eller er indstillet på at tage uddannelsen som klinisk vejleder som deltidsstudie inden for det første år.
Vi tilbyder
En arbejdsplads i udvikling, hvor medbestemmelse og medarbejderinddragelse er i fokus.
Et fagligt stærkt miljø med respekt for den enkelte beboer som omdrejningspunkt.
Gode muligheder for både faglig og personlig udvikling.
Et arbejdsmiljø præget af trivsel, arbejdsglæde og gode forhold.
Løn og tillæg efter overenskomst med DSR + pension, særlig opsparing og mulighed for sundhedsforsikring.
Et team af engagerede og humørfyldte kollegaer.
Stillingen er på 30 timer pr. uge i dagvagt med weekendvagt hver 4. weekend og deltagelse i helligdagsplanlægning. Der vil efter vikariatet være stor mulighed for en fastansættelse.
Har du spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Diana Rohrberg på telefon 6195 2054 eller Mette Christensen på telefon 4178 6714.
Vi indkalder løbende til samtale, så send gerne din ansøgning allerede i dag.
Vi glæder os til at høre fra dig
Altiden er en del af Ambea, Skandinaviens førende leverandør af velfærdsydelser inden for social- og ældreområdet, hvor vi tilbyder ydelser inden for bl.a. plejecentre, botilbud, børne- og ungehjem, støtte i eget hjem samt skole og uddannelse.
Vores vision er at gøre verden lidt bedre ét menneske ad gangen. I det daglige betyder det, at hver enkelt borger – ung som ældre, lever et så godt liv som muligt og mødes med respekt og nærværende omsorg.
Læs mere på Altiden.dk

Altiden indgår i Ambea, der er en af Nordens førende omsorgsvirksomheder.