Eimskip

Studentermedhjælpere til Customs Team

Eimskip  •  Kingdom of Denmark (Onsite)  •  5 hours ago
Apply
AI can make mistakes so check important info. Chat history is never stored.

Job Description

Vi søger lige nu to studentermedhjælpere til en række administrative opgaver i vores Customs Team i Aarhus, som består af 16 dygtige og ambitiøse kolleger. Teamet består af en blanding af erfarne specialister og nyere talenter, der er under uddannelse.

Hos Eimskip Danmark A/S bliver du en del af en global virksomhed, hvor samarbejde, innovation, troværdighed og respekt er fundamentet for alt, hvad vi gør. Du får indsigt i toldsystemer og toldprocedurer samt sparring fra erfarne kolleger, der arbejder med told hver dag. Du vil hurtigt få ansvar for egne opgaver med god støtte undervejs.

Bliv en del af hverdagen i en international virksomhed

Som vores nye studentermedhjælper bliver du en del af et erfarent team og får indblik i hverdagen i en international logistikvirksomhed. Du vil arbejde med forskellige administrative opgaver inden for toldområdet, herunder udarbejdelse af eksportangivelser til toldmyndigheder, kontrol af dokumenter samt sikring af korrekt tarifering af varer. Derudover vil du have kontakt med både samarbejdspartnere og kollegaer på tværs af organisationen.

"Som studentermedhjælper i toldafdelingen hos Eimskip bliver man en del af et skønt fællesskab. Jeg læser til psykolog, men det har på ingen måde afholdt mig fra at bidrage og lære nyt. Her er plads til både grin og seriøsitet, og vi er gode til at hjælpe hinanden på tværs af afdelingen. Der er altid noget at give sig i kast med, og det kollegiale sammenhold gør, at det aldrig er kedeligt at gå på arbejde" – Sara Skyggebjerg, studentermedhjælper.

Hvem er du?

Det er en fordel, hvis du har kendskab til eksporttold, men det er ikke et krav. Vi sørger for grundig oplæring i både arbejdsopgaverne og toldområdet, så du får de bedste forudsætninger for at lykkes i rollen.

Du skal som minimum kunne arbejde to dage om ugen. Arbejdsdagene placeres onsdag, torsdag eller fredag. I oplæringsperioden vil arbejdstiden være i dagtimerne, hvorefter der vil være mulighed for fleksibelt at placere arbejdstimerne i både dag- og aftentimer.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • Har minimum to år tilbage af dit studie. Vi er åbne over for forskellige studieretninger og lægger vægt på din motivation og lyst til at lære
  • Har en naturlig sans for struktur og nøjagtighed
  • Arbejder ansvarsbevidst og trives med rutineprægede opgaver
  • Kan kommunikere på dansk og engelsk i skrift og tale
  • Er IT-minded og hurtig til at lære nye systemer

Derfor skal du vælge Eimskip

Hos Eimskip tror vi på, at trivsel og udvikling går hånd i hånd. Du bliver en del af en international virksomhed med en uformel kultur, fokus på medarbejdertilfredshed og gode muligheder for både faglig og personlig udvikling.

Vi tilbyder blandt andet:

  • Et stærkt socialt fællesskab med engagerede kolleger
  • Mulighed for videreuddannelse gennem Eimskip Academy
  • Mulighed for internationale karrieremuligheder på sigt
  • Sund kantineordning med morgenmad og frokost
  • Moderne kontorfaciliteter på Aarhus Havn med udsigt over vandet
  • Attraktive personalegoder som massageordning og fitness på arbejdspladsen

Praktiske informationer

Lokation: Østhavnsvej 37, 8000 Aarhus C

Tiltrædelse: Snarest muligt. Samtaler afholdes løbende.

Vil du vide mere?

Yderligere information om stillingen fås ved henvendelse til vores HR-team på HRDK@eimskip.dk. Vi glæder os til at høre fra dig.

Rederiet Eimskip blev etableret i Island i 1914 og er i dag markedsledende indenfor enhver form for transport samt lager og logistikservices med Nordatlanten som vores primære fokus. Udover Nordatlanten tilbyder vi enhver form for globale dør til dør transportløsninger via sø, luft, kurér og vej.

Eimskip Danmark A/S beskæftiger 190 medarbejdere på vores 2 kontorer i henholdsvis Aarhus og Aalborg. Rederiet Eimskip råder over egen flåde og opererer over 17 skibe, egen flåde af dry og reef containere, lastbiler samt trailere. Eimskip opererer ud fra 55 kontorer i 20 lande og beskæftiger ca. 1.700 medarbejdere.

Læs mere på www.eimskip.com.

Eimskip

About Eimskip

Eimskip, founded in 1914, is a publicly traded company listed on Nasdaq Iceland. It operates a network of 57 offices in 20 countries, with a fleet of 14 vessels and about 1,700 employees. Approximately half of its revenue is generated from operations outside of Iceland.

The Company’s vision is to provide outstanding transportation services through a dependable transport system in the North Atlantic and an extensive worldwide network of reefer logistics services.

The Company’s values are: Achievement – Cooperation – Trust.

Industry
Transportation & Logistics
Company Size
501-1,000 employees
Headquarters
Reykjavík, IS
Year Founded
1914
Social Media