
ADBOU, Antropologisk Afd. ved Retsmedicinsk Institut søger 1 studentermedhjælper til ansættelse i 2 år fra den 15. september 2026 med mulighed for forlængelse.
Arbejdstiden vil være op til 14 timer om ugen.
Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Studenterundervisernes Landsforbund (SUL).
Bemærk: Ved ansættelse som studentermedhjælp er det en forudsætning, at du er indskrevet som studerende på SDU.
Arbejdsopgaver
Du ansættes til at vaske skeletter fra arkæologiske udgravninger og du skal være behjælpelig ved registrering af disse samt medvirke til at holde orden i skeletsamlingen.
Desuden skal du hjælpe med at sætte kasser på plads.
Kvalifikationer
Vi forventer at du er omhyggelig og disciplineret med dit arbejde. Du er struktureret og arbejder systematisk. Du skal have knoglekendskab svarende til at have bestået faget SU504 Grundlæggende biologisk antropologi.
Vi tilbyder frie rammer og fleksible arbejdstider, tilpasset dit studie og eksamensperioder.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse sekretær Bodil Theilade, tlf. 65509083, btheilade@health.sdu.dk
Ansøgning
Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensudskrift hvoraf det fremgår, hvor langt du er i dit studium ved SDU. Såfremt du endnu ikke har været til eksamen, skal ansøgningen i stedet for eksamensudskrift indeholde din indskrivningsbekræftelse. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.
Ansøgningsfrist: 10. august 2026 kl. 23:59.
