University of Southern Denmark

Studentermedhjælper til SDU HR – Arbejdsmiljø & Udvikling (A&U)

University of Southern Denmark  •  Kingdom of Denmark (Onsite)  •  3 days ago
Apply
AI can make mistakes so check important info. Chat history is never stored.

Job Description

Vil du have et studiejob med ansvar, variation og et stærkt fællesskab? Så er det måske dig, vi leder efter.

Om os

A&U er en del af SDU’s centrale HR-enhed og arbejder bl.a. med trivsel, arbejdsmiljø og kompetenceudvikling for universitetets medarbejdere. Vi er organiseret i flere teams, herunder:

  • Medarbejderkurser, som administrerer interne kurser for SDU’s ansatte
  • AEU (Administrativ Efteruddannelse), som udvikler og afholder kurser og konferencer på tværs af de danske universiteter
  • Arbejdsmiljø, som varetager det centrale arbejdsmiljøarbejde på SDU.

Som studentermedhjælper bliver du en del af et fælles studentermedhjælperteam, der arbejder på tværs af især Medarbejderkurser og AEU.

Om stillingen

Vi er i gang med at opbygge et stærkt team af studentermedhjælpere og en kontorelev, hvor I samarbejder om opgaverne, lærer af hinanden og selv er med til at fordele opgaver via en fælles opgavepulje.

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Planlægning af kurser; herunder booking af undervisere, lokaler og forplejning
  • Administration af kurser og konferencer, herunder oprettelse, annoncering og koordinering
  • Håndtering af tilmeldinger, afbud og ventelister
  • Udarbejdelse af kursusmaterialer (fx navneskilte, deltagerlister og beviser)
  • Kommunikation med deltagere og undervisere (mail, velkomstmateriale m.m.)
  • Bidrag til nyhedsbreve og kursuskommunikation
  • Vedligeholdelse af data og indhold på kursusplatforme
  • Praktiske opgaver før, under og efter kurser.

Opgaverne varierer, og du får mulighed for at præge din hverdag i samarbejde med teamet.

Om dig

Vi forestiller os, at du:

  • Er studerende på en relevant videregående uddannelse
  • Har interesse for administration, koordinering og kommunikation
  • Arbejder struktureret og har sans for detaljer
  • Er god til at samarbejde – og trives i et team, hvor man hjælper hinanden
  • Er selvstændig og tager ansvar for dine opgaver
  • Har mod på at lære nye systemer.



Det er en fordel, hvis du har erfaring med administrative opgaver, men det er ikke et krav.

Du vil komme til at arbejde med både dansk og engelsk i opgaverne. Det er derfor en fordel, at du er tryg ved begge sprog.

Vi tilbyder

  • Et fleksibelt studiejob med mulighed for faglig udvikling
  • Et stærkt fællesskab blandt studentermedhjælpere og en kontorelev
  • En arbejdsform, hvor du selv er med til at fordele opgaver og tage ansvar
  • Indblik i HR-arbejde i en stor organisation
  • Et uformelt arbejdsmiljø med plads til både faglighed og sociale relationer.


Praktisk

Stillingen er på ca. 8 timer om ugen (gennemsnitligt) med fleksibilitet i forhold til studie.

Tiltrædelse: 1. september, eller efter nærmere aftale.

Arbejdssted er SDU i Odense.

Ansøgning

Upload din ansøgning og CV senest den 12. juni 2026. Vi forventer at afholde samtaler løbende.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Helle B. Larsen, tlf. 6550 2803 eller Marie Lund Nielsen, tlf. 6550 1990.

Ansættelsen løber et år med mulighed for forlængelse. Da vi arbejder med fælles opgavepulje og etablerer et tæt samarbejde i vores studentermedhjælperteam, ser vi gerne, at du har mulighed for at være en del af teamet over en længere periode.

Aflønning sker efter funktionærloven på basis af registrerede timer.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og HK/STAT.


Bemærk: Ved ansættelse som studentermedhjælp eller faglig vejleder er det en forudsætning, at du er indskrevet som studerende på SDU.


Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensudskrift hvoraf det fremgår, hvor langt du er i dit studium ved SDU. Såfremt du endnu ikke har været til eksamen, skal ansøgningen i stedet for eksamensudskrift indeholde din indskrivningsbekræftelse. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.


Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF.


Følgebrev og CV må max. fylde 5 Mb.


Vejledning i forbindelse med ansøgning findes her


Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Syddansk Universitet er sat i verden for skabe værdi for og med samfundet. Uanset om vores bidrag kommer i form af fremragende forskning, innovative løsninger, uddannelse eller læring, så skal vi gøre en positiv forskel for samfundet og bidrage til en bæredygtig fremtid. Det gør vi ved at dyrke talenter og skabe de bedste miljøer for forskning og læring. Det er derfor afgørende, at SDU fastholder, udvikler og rekrutterer talenter. Samtidig skal vi sikre konstant høj kvalitet i alle vores aktiviteter – det kan vi kun med de rette mennesker. Det er universitetets forskere, undervisere, studerende, ledere og teknisk-administrative personale, der udgør fundamentet for vores succes.

University of Southern Denmark

About University of Southern Denmark

Industry
Unknown
Company Size
Unknown
Headquarters
Unknown
Year Founded
Unknown
Website
sdu.dk
Social Media