Brænder du for praktisk jura, og har du interesse for juridiske tvister – herunder procesret? Så er du måske vores nye studentermedhjælper hos If.
Vi søger en studentermedhjælper til vores Retshjælpsteam, hvor du bliver en vigtig del af den daglige sagsbehandling. Du får mulighed for at arbejde selvstændigt med en bred vifte af teamets sagstyper og opnår værdifuld indsigt i, hvordan juridiske tvister håndteres i praksis inden for rammerne af en forsikringsdækning.
Om jobbet
Som studentermedhjælper i Retshjælp får du en aktiv rolle i den daglige drift og er med til at sikre, at vores kunder modtager kompetent og rettidig juridisk bistand, når de står i en tvist. Du arbejder med sagsbehandling af retshjælpssager på tværs af privat-, landbrugs- og erhvervsområdet og bidrager til korrekt og effektiv håndtering af kundernes sager.
Derudover er du et vigtigt første kontaktpunkt i Retshjælp via telefonen, hvor du vejleder kunder, advokater og samarbejdspartnere om retshjælpsdækning og sikrer, at de bliver guidet korrekt videre, når deres henvendelse falder uden for dækningsområdet.
Dine primære ansvarsområder vil være:
Behandling af retshjælpssager som led i den daglige sagsbehandling
Juridisk vurdering af sager under oplæring – og på sigt selvstændigt sagsansvar
Løbende dialog med kunder og advokater i forbindelse med sagens behandling
Afregning af advokatomkostninger og afslutning af sager
Backup for teamets faste medarbejdere ved fravær og spidsbelastning
Hovedansvar for telefonbetjeningen i Retshjælp.
Stillingen er på 15 timer om ugen med fleksibilitet i forbindelse med eksamensperioder.
Vi tilbyder
Samtidig med at vi stiller høje krav til dig som medarbejder, forventer vi også, at du stiller krav til os som arbejdsgiver. Her er nogle af de fordele, du får ved at arbejde hos If:
Et inkluderende arbejdsmiljø
Karriere- og udviklingsmuligheder i Nordens største forsikringsselskab
Sociale aktiviteter samt et fagligt stærkt miljø
Mulighed for hybrid arbejdsplads
En sundhedsfremmende arbejdsplads med fx motionsordning og forskellige sportsaktiviteter
Attraktive forsikringsfordele
Om teamet
Vores team består af i alt 11 personer som er et mix af jurister, forsikringsuddannede og studentermedhjælpere.
Hos os bliver du en del af et stærkt og hjælpsomt team. Vi har høj faglighed, god sparring og en uformel, humoristisk hverdag med plads til spørgsmål, læring og gensidig respekt.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du er jurastuderende på 2. eller 3. år af enten cand.jur.- eller cand.merc.jur.-uddannelsen og har en klar interesse for sagsbehandling og praktisk jura.
Du arbejder struktureret og bevarer overblikket – også når du håndterer flere sager samtidigt. Du trives med ansvar og ser praktisk erfaring som en vigtig del af din faglige udvikling.
Du er desuden serviceminded og tryg ved telefonisk kontakt, hvor du kommunikerer professionelt med kunder, advokater og samarbejdspartnere. Som person er du stabil, engageret og motiveret for at levere høj kvalitet i dit arbejde.
Erfaring med retshjælp eller forsikring er ikke et krav. Det vigtigste er din motivation for at lære området, tage ansvar og udvikle dig i rollen.
Om ansøgning og rekrutteringsproces
Ansøgningsfrist: Screening og interview sker løbende. Deadline for at søge er den 02.07.2026.
Ansøgning: Send venligst dit CV via vores hjemmeside. Du behøver ikke at vedhæfte en motiveret ansøgning, men skriv gerne et par linjer i dit CV om, hvorfor du gerne vil have jobbet.
Lokation: Ballerup
Start dato: Så hurtigt som muligt
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Senior Lawyer, Anne Sodemann, på mail anne.sodemann@if.dk.
Hos If ønsker vi at skabe en arbejdsplads med lige muligheder for alle. Vi opfordrer alle uanset køn, alder, baggrund eller eventuel funktionsnedsættelse til at søge. Vi anbefaler desuden, at du undlader at inkludere billede i dit CV.
Ansøgers forhold kan, indenfor lovgivningens rammer, undersøges via offentligt tilgængelige oplysninger. Kandidater, der går videre i rekrutteringsprocessen, kan blive bedt om at komme med referencer samt fremvise straffeattest. Afhængig af rollens omfang vil der også i nogle tilfælde blive foretaget credit check på endelige kandidater i forbindelse med ansættelsen.
Vi glæder os til at høre fra dig!

If is the largest insurance company in the Nordics, with over 4.5 million customers, both individuals and businesses. We insure one in five homes and passenger cars in the Nordics and offer personal insurance for individuals and businesses.
We have 10,000 employees, spread across several business areas and countries, who together ensure that our private and business customers receive the right help.
Thanks to our size and breadth, we can be close to our customers and offer reliable insurances. Our promise to our customers is the core of our identity – If helps a lot.
If is owned by the Finnish company Sampo, which is listed on the Nasdaq stock exchange in Helsinki, Stockholm, and Copenhagen. In 2025, Topdanmark became part of If. If has its headquarters in Sweden and also operates in the Baltics.
Would you like to work with us? We encourage qualified candidates to apply, regardless of age, gender, disability, cultural or ethnic background.
If Skadeforsäkring - Sweden https://www.if.se
If Skadeforsiking - Norway https://www.if.no/
If Skadeforsikring - Danmark https://www.if.dk/
If Vakuutus - Finland https://www.if.fi/