
Interesserer du dig for klima og internationalt samarbejde, er du service minded og kan du arbejde med en høj grad af selvstændighed, så har vi måske jobbet til dig.
Kontoret for International Uddannelse, Afdelingen for Uddannelse og Studerende, søger 1 ny studentermedhjælper fra den 1. august 2026. Studentermedhjælperen skal understøtte en medarbejder, der er synshandicappet med både praktiske og faglige opgaver.
Dine primære opgaver inkluderer:
Vi søger en studerende der:
Hvad tilbyder vi dig
Vi tilbyder en spændende stilling i en international atmosfære og med mange forskellige fagligheder, støtte og sparring fra engagerede kollegaer samt indflydelse på planlægning af opgaver og egen arbejdsdag.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til OAO-S-fællesoverenskomsten og organisationsaftale for kontorfunktionærer m.fl. §35 (HK/Stat).
Arbejdstiden er gennemsnitligt 14 timer om ugen helst fordelt på 2 hele dage og kan tilrettelægges fleksibelt ift. ferier, eksaminer mv.
Stillingen ønskes besat per 15. september 2026. Ansættelsen løber, så længe du er aktiv studerende.
Arbejdssted er DTU Lyngby Campus.
Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 25. august 2026. Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter din motiverede ansøgning, CV og dokumentation for studieaktivitet. I ansøgningen vil vi gerne høre lidt om dig, dine kompetencer og hvorfor du søger stillingen.
OBS: Din ansøgning (ikke CV) skal sendes på både dansk og på engelsk (indholdet skal være det samme).
Samtaler vil blive afholdt umiddelbart efter deadline.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Louise Nolle, Chefkonsulent, på lonol@dtu.dk eller tlf. 93 51 12 03.
Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.
Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen. Da DTU arbejder med forskning i kritisk teknologi, hvormed der gælder særlige regler for blandt andet sikkerhed og eksportkontrol, kan der blive foretage open source-baggrundstjek af kvalificerede kandidater til stillingen.
Lidt om Afdelingen
Afdelingen for Uddannelse og Studerende (AUS) er DTU’s centrale studieadministrative enhed. Afdelingen er organiseret i seks kontorer og består af ca. 90 medarbejdere, der arbejder med optagelse, vejledning, eksamenshåndtering, studentermobilitet og meget mere.
Læs mere om AUS på: http://www.dtu.dk/om-dtu/organisation/administration/aus
DTU – Til gavn for samfundet siden 1829
DTU er et af Europas førende tekniske eliteuniversiteter. Med forskning og uddannelser i international topklasse skaber vi løsninger på tidens store samfundsmæssige udfordringer og bidrager til at sikre Europas globale førerposition inden for bæredygtig teknologiudvikling. Siden H.C. Ørsted grundlagde DTU for snart 200 år siden, har vores mission været den samme: Vi udvikler og nyttiggør naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. DTU har 13.800 studerende, 1.600 ph.d.-studerende og 6.500 ansatte. Vi arbejder i et internationalt miljø og har en inkluderende, udviklende og uformel arbejdskultur. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.
