University of Southern Denmark

Studentermedhjælper til Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC)

University of Southern Denmark  •  Kingdom of Denmark (Onsite)  •  1 day ago
Apply
AI can make mistakes so check important info. Chat history is never stored.

Job Description

CISC, der er knyttet til forskningsenheden Active Living ved Institut for Idræt og Biomekanik, søger en studentermedhjælper til kommunikationsopgaver i centeret, fortrinsvis på projektet Danmark i Bevægelse Stillingen er tidsbegrænset i perioden fra 15. september 2026 (eller snarest derefter) til 30. januar 2028.

Danmark i Bevægelse er en national måling af danskernes bevægelsesvaner, som blev udført første gang i 2020 og blev udført igen i 2025. Projektet, der er støttet af Nordea-fonden, inkluderer en række forskellige forsknings- og formidlingstiltag. Målet er at bidrage til, at flere får mulighed for at opleve glæden ved bevægelse og deltage i idrættens fællesskaber til gavn for dem selv, deres trivsel og folkesundheden. Projektperioden strækker sig fra februar 2024 til januar 2028.

Der er 19 medarbejdere tilknyttet Danmark i Bevægelse, herunder en deltids kommunikationsmedarbejder, som du vil komme til at arbejde tæt sammen med.

Opgaver

Dine opgaver bliver at medvirke til at udvikle indhold til Danmark i Bevægelses hjemmeside, sociale medier og til div. kommunikations- og presseindsatser. Indholdet kan fx være:

  • Infografik og opslag til web og sociale medier
  • Korte videoer til web og sociale medier
  • Opdatering af projektets hjemmeside, herunder udarbejdelse af korte tekster, der opsummerer forskningsresultater og udgives på projektets hjemmeside
  • En konkret opgave er at stå for den løbende medieovervågning

Prioriteringen af, hvilke opgaver der skal fokuseres på, vil ske i dialog med projektledere.

Kvalifikationer

Vi forestiller os, du har følgende kvalifikationer:

  • Studerende inden for medievidenskab, webformidling, journalistik eller lignende kommunikation/medieuddannelser
  • Interesse i populær formidling af forskningsresultater
  • Erfaring med udvikling af indhold i forskellige formater til web og sociale medier
  • Erfaring med eller interesse i medieovervågning og pressearbejde
  • Erfaring med eller interesse i produktion af infografik, videoer eller animationer til bl.a. sociale medier
  • Kendskab til relevant software, fx Adobe Indesign, video og/eller foto redigeringssoftware, AI tekst generering

Vi forventer

At du:

  • kan arbejde selvstændigt og samtidig som del af et team
  • er fleksibel og omstillingsparat
  • arbejder struktureret samt er udviklingsorienteret og omhyggelig

Vi tilbyder

  • En gennemsnitlig arbejdstid på 3 om ugen med stor fleksibilitet i arbejdstid og -sted. Du kan undervejs blive tilbudt at blive involveret i andre opgaver end i projektet, som vil kunne øge arbejdstiden
  • Et spændende job med varierende arbejdsopgaver og mulighed for at sætte dit præg på projektets kommunikation
  • Et godt arbejdsmiljø med en uformel omgangstone og gode kollegaer

Information og kontakt

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at skrive til projektets daglige projektleder Jens Høyer-Kruse på mail: jhkruse@health.sdu.dk


Ansøgningsfristen er den 31. august 2026, kl. 23:59.


Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Studenterundervisernes Landsforbund.


Bemærk: Ved ansættelse som studentermedhjælper er det en forudsætning, at du er indskrevet som studerende på en videregående uddannelse.


Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensudskrift hvoraf det fremgår, hvor langt du er i dit studium. Såfremt du endnu ikke har været til eksamen, skal ansøgningen i stedet for eksamensudskrift indeholde din indskrivningsbekræftelse. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.


Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF.


Følgebrev og CV må max. fylde 5 Mb.


Vejledning i forbindelse med ansøgning findes her


Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.


Om SDU

Syddansk Universitet er sat i verden for skabe værdi for og med samfundet. Uanset om vores bidrag kommer i form af fremragende forskning, innovative løsninger, uddannelse eller læring, så skal vi gøre en positiv forskel for samfundet og bidrage til en bæredygtig fremtid. Det gør vi ved at dyrke talenter og skabe de bedste miljøer for forskning og læring. Det er derfor afgørende, at SDU fastholder, udvikler og rekrutterer talenter. Samtidig skal vi sikre konstant høj kvalitet i alle vores aktiviteter – det kan vi kun med de rette mennesker. Det er universitetets forskere, undervisere, studerende, ledere og teknisk-administrative personale, der udgør fundamentet for vores succes.
University of Southern Denmark

About University of Southern Denmark

Industry
Unknown
Company Size
Unknown
Headquarters
Unknown
Year Founded
Unknown
Website
sdu.dk
Social Media