Danish Industry

Studenterjob i DI – Business Analyst – Digital Transformation

Danish Industry  •  Kingdom of Denmark (Onsite)  •  9 days ago
Apply
AI can make mistakes so check important info. Chat history is never stored.

Job Description

Drømmer du om et studiejob, som giver dig kompetencerne og erfaringen til at indtage jobmarkedet efter studiet? Så har du nu muligheden for at blive en del af DI’s automatiseringsenhed, hvor du vil være med til at drive DI’s digitaliseringsrejse gennem procesoptimering og automatisering.

Om jobbet

Du vil indgå i projekter om udvikling af softwarerobotter, hvor hovedmålet er at forbedre virksomhedens processer ved hjælp af automatisering. Din primære opgave bliver at fungere som bindeled mellem udviklerteamet og forretningsenhederne. Dit ansvar vil derfor være at:

1. Indsamle forretningskrav, analysere forretningsproblemer, identificere og foreslå løsninger.

2. Kommunikere og koordinere mellem forretningen og udviklerne for at sikre, at alle parter forstår krav og løsninger.

3. Lede robotprojekter, hvilket inkluderer planlægning og tidsstyring, således projektmålene nås inden for aftalte rammer.

4. Hjælpe organisationen med at tilpasse sig ændringer gennem træning, dokumentation og support under automatiseringsprocessen.

5. Udarbejde dokumentation, der klart beskriver processen.

Derudover vil du have opgaver som planlægning og facilitering af vores interne strategiworkshops, samt facilitering af workshops for diverse teams og ledere i DI. Du vil også skulle udføre forskellige administrative opgaver såsom markedsføring af vores robotter, opdatering af vores DevOps-board og generel leadgenerering.

Der vil være god mulighed for at tilrettelægge arbejdet fleksibelt med hensyntagen til undervisning, eksamensperioder m.v. Arbejdstiden er i gennemsnit 15 timer om ugen, og din arbejdsplads vil være Industriens Hus ved Rådhuspladsen i København.

Om dig

Du er ambitiøs, nysgerrig af natur og vant til at drive opgaver selv. Du kan hurtigt sætte dig ind i nye systemer, områder og processer til en grad, hvor du kan agere som sparringspartner for forretningen. Du er initiativrig og går forrest, når du skal hjælpe med at udvikle organisationen via din gode forretnings- og procesforståelse. Du har en positiv indstilling over for nye udfordringer og trives med både praktiske og mere abstrakte opgaver.


Du er studerende på en relevant videregående uddannelse med et IT- eller forretningsorienteret fokus, og du har mindst 2 år tilbage af dine studier. Vi forventer, at du:

· Har evner og en stærk interesse for IT

· Kan formidle tekniske budskaber til interessenter på tværs af organisationen

· Har nemt ved at sætte dig ind i nye systemer og teknologier

· Har et godt overblik og stærke analytiske evner

· Har gode kommunikative evner og sociale kompetencer

· Er flydende i dansk og engelsk – både i skrift og tale

Du behøver ikke at have erfaring med RPA, men det er en fordel, hvis du har kendskab til RPA og procesoptimering. Vi bruger UiPath som RPA-software.

Om os

Dansk Industri er Danmarks største arbejdsgiver- og erhvervsorganisation. Vi repræsenterer 20.000 små og store virksomheder fra stort set alle grene af dansk erhvervsliv over hele landet. Vi varetager vores medlemmers arbejdsgiver- og politiske interesser - både lokalt og globalt - ved hjælp af hundredvis af aktive medlemmers opbakning og engagement.

Du vil blive en del af DI Robotics' automatiseringsenhed, som består af fire medarbejdere: to udviklere og to studerende. Enheden er en del af Digital Transformation-teamet, der arbejder med at skabe digitale løsninger på tværs af hele DI’s organisation.

Interesseret?
Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte Lead Automation Specialist Thomas Hviid Petersen på tlf. 3377 3191 / mobil 3024 2370.

Send dit CV og eksamenskarakterer via ansøgningslinket senest den 19. juni 2026.

Vi indkalder løbende til samtaler.

Tiltrædelse efter aftale.

Bemærk, at vi ikke modtager ansøgninger pr. mail.

Danish Industry

About Danish Industry

Danish Industries (DI) is a private business and employers' organisation representing more than 20,000 companies in Denmark.

We aim to provide the best possible corporate conditions for our member companies.

We believe a strong society needs strong companies – just as strong companies benefit from a strong society.

Companies are crucial to maintaining the prosperity of all Danes, and to achieving societal goals such as a clean and carbon neutral society. Therefore, DI is committed to achieving a Danish society in growth and balance.

DI’s mission is to help Danish companies win, both at home and abroad.

You are always welcome to contact us at di@di.dk if you have any questions.

Industry
Nonprofit & NGOs
Company Size
1,001-5,000 employees
Headquarters
København, DK
Year Founded
1992
Social Media