Danish Industry

Student til to af DI’s største medlemsforeninger

Danish Industry  •  Kingdom of Denmark (Onsite)  •  2 hours ago
Apply
AI can make mistakes so check important info. Chat history is never stored.

Job Description

Industriens Arbejdsgivere i Danmark (IAD) og Københavns Smedelaug (KSL) søger student

Vil du arbejde som studentermedhjælper i Danmarks største erhvervsorganisation, Dansk Industri (DI), med en bred vifte af opgaver inden for kommunikation, analyser, medlemsarrangementer og administrative opgaver for to af vores største medlemsforeninger? Så er stillingen som student i Industriens Arbejdsgivere i Danmark (IAD) og Københavns Smedelaug (KSL)lige noget for dig!

Hvem er vi?
IAD og KSL er to af de største medlemsforeninger i DI. De to ”søsterforeninger” med fælles medlemskreds har knap 1.700 medlemsvirksomheder lokaliseret over hele Danmark, dog ca. halvdelen i Hovedstadsområdet. Medlemmerne spænder bredt fra de største virksomheder som A.P. Møller Mærsk, DSB og Demant til mindre virksomheder som Ebbes Kleinsmedie og SKS Kraner. Samtidig er der et tæt samarbejde med
DI Produktion, der repræsenterer mere end 3.900 danske produktionsvirksomheder i DI. Du kan læse mere om IAD her og KSL her

Dine opgaver

Du vil skulle løse en bred vifte af analyse – og kommunikationsopgaver og andre opgaver af administrativ karakter.

Det omfatter bl.a.:

· analyse og kortlægning af medlemmerne

· løse mindre data – og analyseopgaver, fx medlemsoversigter, kortlægninger og statistik. Det er en fordel, hvis du har kendskab til Power BI eller har interesse for at lære det.

· hjælp til at forberede medlemskontakt og onboarding af nye medlemsvirksomheder.

· udarbejde case-artikler, nyheder, video-interviews og SoMe-indslag med fokus på medlemsvirksomhederne

· ansvar for IAD og KSL’s hjemmesider, herunder løbende opdatering og lægge nyheder ud, ligesom du skal bidrage til andre samarbejdspartneres nyhedsbreve og øvrige kommunikationsopgaver

· opgaver af administrativ karakter, herunder bistand med at udarbejde PowerPoints til bestyrelsesmøder, generalforsamlinger og arrangementer

· praktisk hjælp ved gennemførelse af arrangementer

Kvalifikationer

· Du er velskrivende og formår at formidle komplekse problemstillinger i øjenhøjde med modtageren

· Du kan hurtigt sætte dig ind i nye stofområder og problemstillinger

· Du er fleksibel, åben og positiv og har mod på at have direkte kontakt til ledere og medarbejdere i danske virksomheder

· Du er god til analyser i bl.a. Excel eller har interesse for at lære det

· Du har forståelse for, hvad der fungerer på SoMe, og du er i stand til at optage og redigere simple videoer – eller har interesse for at lære det

· Du kan arbejde i PowerPoint og sammensætte en god præsentation

· Du er god til at planlægge og arbejde struktureret

· Du skal være parat til at tage ansvar for opgaverne og indgå i et team

· Din faglige baggrund kan f.eks. være som studerende inden for statskundskab, samfundsfag, kommunikation eller erhvervsøkonomi o.l.. Du skal som minimum have to år tilbage af din studietid og gerne mere.

Vi tilbyder

· Et varierende, selvstændigt og spændende studiejob, der kan udvikle dig fagligt og socialt

· Erfaring med professionel kommunikation i en stor organisation

· Et godt indblik i dansk erhvervsliv

· En unik mulighed for at blive en del af Danmarks største erhvervsorganisation Dansk Industri (DI)

· Et sekretariat, hvor der er højt til loftet, en uformel omgangstone og hvor det er sjovt at gå på arbejde

· Et stærkt forankret studentermiljø med over 100 studentermedhjælpere på tværs i DI og med mange sociale aktiviteter

Arbejdstid og arbejdssted
Arbejdstiden er som udgangspunkt 15 timer om ugen, men fastlægges naturligvis, så der tages hensyn til undervisning og eksaminer.

Arbejdspladsen er Industriens Hus i København.


Er du interesseret?

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte studenteransvarlig og konsulent Mathilde Lange mlaj@di.dkeller telefon 26 46 35 07

Send venligst dit CV og karakterudskrift fra studiet, og besvar de fire spørgsmål via ansøgningslinket hurtigst muligt og senest fredag den 12. juni 2026. Vi behandler ansøgninger løbende og indkalder til samtaler i takt med, at ansøgningerne modtages. Opstart forventes i uge 32 eller snarest derefter efter nærmere aftale.

Danish Industry

About Danish Industry

Danish Industries (DI) is a private business and employers' organisation representing more than 20,000 companies in Denmark.

We aim to provide the best possible corporate conditions for our member companies.

We believe a strong society needs strong companies – just as strong companies benefit from a strong society.

Companies are crucial to maintaining the prosperity of all Danes, and to achieving societal goals such as a clean and carbon neutral society. Therefore, DI is committed to achieving a Danish society in growth and balance.

DI’s mission is to help Danish companies win, both at home and abroad.

You are always welcome to contact us at di@di.dk if you have any questions.

Industry
Nonprofit & NGOs
Company Size
1,001-5,000 employees
Headquarters
København, DK
Year Founded
1992
Social Media