Barberklingen

Student Finance Assistant

Barberklingen  •  Hvidovre, DK (Onsite)  •  7 days ago
Apply
AI can make mistakes so check important info. Chat history is never stored.

Job Description

Vil du være med til at drive økonomien i tre af Danmarks hurtigst voksende abonnement brands? Hos Subscribed søger vi en ambitiøs og grundig studentermedhjælper til vores Finance team, der brænder for tal og ønsker at være en del af vores spændende vækstrejse, med ambitionen om at være Europas førende hus med abonnement brands.

Om os
Subscribed er en prisvindende abonnementvirksomhed, der står bag de kendte brands
Elome.com, Barberklingen og Kaffedrengen.

Vi startede i 2016 med en mission om at udfordre de store brands med produkter i topkvalitet til en fair pris - og siden har vi vokset os til over 120.000 medlemmer. Undervejs har vi vundet flere E-handelspriser, Børsen Gazeller og opbygget et stærkt fællesskab med titusindvis af 5-stjernede anmeldelser.

Vi er et team på ca. 20 passionerede kollegaer, som elsker det vi laver, og som hver dag arbejder for at skabe en simpel, fair og stærk abonnementsoplevelse for vores medlemmer.

Dine opgaver
Som Student Finance Assistant bliver du en tæt del af økonomiteamet og vil arbejde tæt sammen med CEO og Controller. Du får en bred vifte af forskellige opgaver, og kommer tæt på forretningen og forretningsgangene med rig mulighed for udvikling. Du får opgaver som
b.la

  • Bogføring og kontrol fakturaer

  • Verificering af fakturaer ift. Indkøbsordre og warehouse

  • Bankafstemning

  • Udbetalingskladde og afstemning af kreditorer

  • Assistance med månedlige afstemninger og rapporter

  • Administrative opgaver relateret til compliance (GDPR, Emballage mm.)

  • Ad-hoc opgaver efter behov

Om dig

Vi leder efter en struktureret og ansvarsbevidst talknuser med stærk interesse og lyst til at være en støtte i vores Finance afdeling. Du arbejder detaljeorienteret, overholder deadlines og trives i et selvstændigt miljø. Solid forståelse for basis bogføring er et must, og kompetencer i Microsoft Excel er en fordel.

Vi forestiller os, at du:

  • Igangværende relevant økonomisk uddannelse (HA, HD, cand.merc eller lignende)

  • Har interesse for regnskab og finance

  • Arbejder selvstændigt og tager ansvar

  • Har et skarpt øje for detaljer og arbejder effektivt med rutineopgaver

Hvad vi tilbyder

Hos os får du mulighed for at være en del af en ambitiøs virksomhed i trivsel, hvor du kan udvikle dig fagligt. Vi tilbyder:

  • 10-15 timers ugentligt arbejde med mulighed for fleksible arbejdstider, så det passer dit studie

  • Et sundt arbejdsmiljø med dygtige kolleger

  • Frihed under ansvar og mulighed for personlig udvikling

  • Frokostordning, snacks og selvfølgelig god kaffe og te

Ansøgning

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, og vi afholder samtaler løbende. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vores CEO, Michael Tobiassen Hansen, på hr@subscribed.dk

Barberklingen

About Barberklingen

Bedre & veltænkt alternativ

De fleste af os har længe måtte vælge mellem de dyre mærkebrands og lavkvalitets skrabere, der er en skændsel for vores hud. Vi indså, at der måtte være et smartere alternativ, som foruden at være til at betale, også kunne konkurrere med mærkebrands på kvalitet. Derfor tog vi initiativ og ansvar som barberingsentusiaster og skabte Barberklingen.

Kvalitet behøver ikke at være dyrt

Mange associerer kvalitet med noget meget dyrt – det kan eksempelvis være luksuriøse biler eller ure. Vi ønskede at gøre op med den forestilling , at skabe et alternativ, der var mindst lige så godt som mærkebrands til en pris, vi alle kan betale. Vi har ikke nogen fancy indpakninger, tv-reklamer eller sponsorerer tennisstjerner, hvilket betyder, at vi kan levere dine blade til den halve pris af, hvad du betaler i butikkerne – uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Barbering gjort simpelt

Hvor ofte har vi ikke alle sammen glemt at købe nye barberblade, og derfor været nødsaget til at pine vores ansigt og hud med sløve blade? Den entusiastiske tankegang er, at kun det bedste er godt nok. Derfor mener vi, at det er på tide at slippe bekymringen om øm og irriteret hud efter barbering. Heller ikke indkøb af nye blade skal længere fylde din dagligdag med bekymring. Nej, vi sender nemlig dine nye kvalitetsblade hjem til dig hver eller hver anden måned, og vores forsendelser passer ind i din postkasse.

Vi ønsker at hjælpe

Vi ønsker at hjælpe til en smartere barbering af højeste kvalitet. Nøjagtigt ligesom dig bryder vi os heller ikke om uforudsete overraskelser. Derfor har vi valgt at holde det så simpelt som muligt. Vi binder ikke vores medlemmer. Du kan til enhver tid opsige fra dag-til-dag ved at logge ind på din medlemsside og afmelde med få klik. Vi har ikke skjulte fragtpriser, og vi leverer derfor vores forsendelser med fri fragt i hele Danmark. Kortgebyrer og andre gebyrer er der heller ingen af. Med andre ord – der er intet med småt.

Industry
Retail & Ecommerce
Company Size
11-50 employees
Headquarters
Hvidovre, DK
Year Founded
2016
Social Media