Vil du stå i spidsen for et vigtigt skadeområde, hvor stærk ledelse, robust drift og løbende udvikling går hånd i hånd? Sundhedsområdet er et strategisk vækstområde i Tryg, med nye initiativer og øget aktivitet udvikler vi løbende vores organisation. Derfor søger vi en skadechef, der kan skabe resultater gennem mennesker, sikre en stærk drift og samtidig være med til at udvikle vores arbejdsgange, processer og kundeoplevelser.
Som skadechef får du ansvaret for et team af 26 dygtige medarbejdere inden for sundhedsskader. Du får det daglige ansvar for at sikre høj kvalitet, stærke kundeoplevelser og en effektiv drift samtidig med, at du udvikler teamets kompetencer og skaber de rette rammer for trivsel, engagement og performance.
For at få succes i rollen skal du kunne mestre flere ledelsesdiscipliner:
Personaleledelse: Du skaber følgeskab gennem tydelig og nærværende ledelse. Du opbygger stærke relationer, udvikler dine medarbejdere og skaber en kultur præget af psykologisk tryghed, ansvarlighed og samarbejde.
Driftsledelse: Du sikrer en stabil og effektiv drift gennem klare mål, KPI'er og løbende opfølgning. Du arbejder databaseret med kvalitet, produktivitet og kundeoplevelser og omsætter indsigter til konkrete handlinger.
Proces- og forandringsledelse: Du arbejder systematisk med at forbedre processer og arbejdsgange og sikrer, at nye initiativer bliver forankret i organisationen. Du skaber forståelse for forandringer og hjælper medarbejderne sikkert gennem udviklingen.
Dine primære ansvarsområder bliver at:
Vi leder efter en erfaren leder, som kombinerer menneskelig indsigt med stærk eksekvering.
Du formår at skabe engagement og retning i en hverdag, hvor både drift, udvikling og forandringer fylder. Du er synlig som leder, kommunikerer klart og trives med at skabe resultater gennem andre.
Vi forestiller os, at du har erfaring med:
Det er en fordel, hvis du har erfaring fra skadedrift eller et tilsvarende sagsbehandlingsmiljø.
Som person er du nærværende, handlekraftig og robust. Du bevarer roen og skaber overblik, også når tempoet er højt. Samtidig har du modet til at træffe beslutninger, give feedback og stå i spidsen for udvikling og forandring.
Om os | En vigtig del af et område i vækst
Du bliver en del af Sundhed i Skade DK, hvor vi hver dag arbejder for at skabe tryghed og gode oplevelser for vores kunder.
Vi har høje ambitioner og arbejder løbende med at udvikle vores processer, arbejdsgange og kundeoplevelser. Derfor får du som skadechef en central rolle i at omsætte strategiske ambitioner til konkrete resultater for både kunder, medarbejdere og forretningen.
Samtidig bliver du en vigtig del af ledergruppen, hvor samarbejde, udvikling og fælles resultater er i fokus.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Send din ansøgning og dit CV senest 22. september 2026. Vi opfordrer til, at du undlader at vedhæfte billede i dit CV.
Vi inviterer løbende relevante kandidater til samtale, så send gerne din ansøgning allerede i dag. Når den rette kandidat er fundet, afsluttes rekrutteringsprocessen.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte skadechef for Sundhed, Dyr og Backoffice Rune Glæser på rune.glaeser@tryg.dk.

Tryg er både Danmarks og Skandinaviens største skadeforsikringsselskab.
Vi forsikrer mere end 5 mio. kunder - privatpersoner og virksomheder - og hver dag går vores mere end 7.500 medarbejdere på arbejde for at gøre vores kunders liv, forretning og hverdag tryggere. Vi er her for at hjælpe med at undgå skaderne sker og for at træde til, hvis uheldet alligevel er ude. Vi betragter glade og motiverede medarbejdere som den vigtigste forudsætning for at blive ved med at lykkes med den opgave.
I en verden, der forandrer sig, gør vi det enklere at være tryg.
Læs mere på www.tryg.dk