Q8 Danmark A/S

Servicedesk Dispatcher – det perfekte studiejob

Q8 Danmark A/S  •  Onsite  •  2 months ago
Apply
AI can make mistakes so check important info. Chat history is never stored.

Job Description

Får du også energi af at hjælpe andre?

Hvis du gør det og du arbejder godt i en travl hverdag, så læs med her…

Vi søger en timelønnet IT Servicedesk Dispatcher på vores hovedkontor i Ørestaden. Det kan være dit livs måske vigtigste job. Seriøst.

Hvad vil det sige at være IT Servicedesk Dispatcher i Q8?

Din primære funktion er at yde support og tage imod forskellige typer af sager (incidents) fra vores servicestationer (Q8 og F24). Enten via telefon eller fra vores ticketsystem.

De incidents der kommer ind, handler primært om:

· Fejl på brændstofstandere, elbils-oplader, betalingsløsninger, internetforbindelser mv.

· Håndtering af diverse alarmer.

Mange opgaver løses af dig via telefon, mens andre opgaver videresendes til vores 2. line support. Derfor skal du hurtigt kunne identificere opgaven og sikre fremdrift indenfor aftalt tidsramme.

Det betyder, at det er dig, som har overblikket og tager beslutningen om, hvordan opgaverne skal løses.

Kollegaer og arbejdstider:

Du kommer til at indgå i et team med kompetente kollegaer og stor erfaring fra netop Q8.

Teamet består af 2 fuldtidsansatte og 5 timelønnede medarbejdere. Som timelønnet medarbejder er arbejdstiderne typisk én hverdagsaften om ugen og hver anden weekend (lørdag og søndag).

I opstartsperioden vil det være en nødvendighed, at du kan arbejde i hverdagene mellem 09:00-15:00 5-7 gange henover den første måned, så vi sikrer du får den rette oplæring og træning der giver dig den bedste start i jobbet. Derefter vil dine ugentlige timer ligge på 10-15 timer om ugen over en 16 ugers periode.

Vi søger dig…

…der søger et timelønnet og godt studiejob.

… der ved, hvad det vil sige at arbejde i en Servicedesk eller gerne vil lære det.

Du skal ikke nødvendigvis have en faglig eller teknisk baggrund for at være den rette til stillingen, men du skal trives godt i – og være nysgerrig på – at arbejde i en digital verden der hele tiden er i forandring.

Vigtigst er, at du kan lide at hjælpe og supportere dine kollegaer på vores servicestationer og at du sætter en ære i at yde en god service.

IT-skills:

Vi søger en kandidat der har kendskab til (eller har lyst til at lære), at arbejde med nedenstående:

· Kendskab til (eller har lyst til at lære), at arbejde med tickets – gerne i ServiceNow, men ikke et must.

· Kendskab til (eller har lyst til at lære), at fejlmelde fiberforbindelser (internetlinje) hos en tele- og internetudbyder.

· Kendskab til eller erfaring med Retail verdenen.

Hvad vi tilbyder dig

Vi tilbyder dig et spændende og udfordrende job i en til tider kompleks verden.

Dine evner indenfor service, support, kommunikation og koordinering vil blive styrket, og du vil komme til at lære en masse om drift og support.

Derudover får du et yderst kompetent team af kolleger, som vil støtte dig og sørge for, at du kommer i gang på bedste vis.

Lyder det interessant?

Send os din ansøgning og CV senest den (26.04.2026).

Vi afholder løbende samtaler, og vi tillader os derfor at tage jobopslaget ned, når vi har fundet et godt match.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Anders Sønderkjøge på denne mail: anders.sonderkjoge@q8.dk

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og at høre mere om, hvorfor det lige netop er dig, der er den bedste til jobbet.

Vi gør opmærksom på, at vi kun tager imod ansøgninger via ansøgningslinket.

Rekrutteringsprocessen

I denne rekrutteringsproces har du forskellige muligheder for at ansøge hos os.

Du kan både sende os dit CV og din motiverede ansøgning, eller du kan sende os en video, hvor du her fortæller om dig selv, hvad du har lavet førhen og hvorfor du er den rette til jobbet.

Uanset hvad du vælger, ser vi frem til at høre fra dig.

Det kan være dit livs måske vigtigste ansøgning - seriøst.

Q8 Danmark A/S

About Q8 Danmark A/S

Q8 er en af Danmarks største benzinudbydere med over 220 servicestationer og automatanlæg over hele landet - og med Qvik To Go er Q8 også en kæde af veludstyrede butikker med alt til dig og bilen.

Med vores Qvik To Go-koncept er Q8 en kæde af veludstyrede butikker med alt, hvad vores kunder behøver på farten som nybagt brød, frisksmurte sandwiches og førsteklasses pleje til bilen – og så har vi selvfølgelig også benzin til lave priser.

Med Qvik To Go har vi fokus på bæredygtighed og kvalitet, og alle vores Qvik-butikker byder på nøje udvalgte produkter som sund food-to-go, bæredygtigt bagværk og bilpleje af højeste kvalitet.

Hvordan er det at arbejde hos Q8?

Hos Q8 arbejder vi hele tiden for at være en attraktiv arbejdsplads med plads til udvikling og forandring. Du indgår i et stort og stærkt team og er en del af en virksomhed i konstant udvikling. Både på hovedkontoret og i vores butikker er der højt humør og fokus på såvel personlig som forretningsmæssig udvikling.

Industry
Oil, Gas & Mining
Company Size
501-1,000 employees
Headquarters
København S, DK
Year Founded
1983
Website
q8.dk
Social Media