
Som Senior Strategy Manager bliver du en del af Group Strategy, hvor du arbejder tæt sammen med direktion og ledelse om den strategiske udvikling af Alm. Brand Group.
Du får en central rolle i at udvikle det strategiske beslutningsgrundlag for koncernen, bidrage til den fremtidige koncernstrategi og omsætte strategiske ambitioner til konkrete planer inden for strategiens fokusområder. Samtidig understøtter du beslutninger og prioriteringer på tværs af organisationen gennem analyser, projekter og sparring med ledelsen.
Rollen spænder bredt på tværs af koncernens strategiske og forretningsmæssige agendaer. Du arbejder med emner, der varierer fra langsigtede strategiske spørgsmål til konkrete prioriteringer relateret til performance, effektivitet og udvikling af forretningen.
En væsentlig del af arbejdet består i at drive komplekse arbejdsstrømme fra de indledende hypoteser og analyser til anbefalinger og organisatorisk opfølgning. Samtidig har du en tæt berøringsflade med direktion, ledelse og nøgleinteressenter på tværs af organisationen.
Vi søger en stærk strategisk og analytisk profil med erfaring fra komplekse forretningsmiljøer, hvor du har arbejdet tæt på ledelsen med strategi, forretningsudvikling og transformation.
Du er vant til at strukturere tvetydige problemstillinger og omsætte dem til klare anbefalinger og beslutningsgrundlag. Samtidig har du stærke kommunikationsevner og kan formidle komplekse budskaber klart og præcist, både i analyser, præsentationer og dialog med senior stakeholders. Du formår at kombinere strategisk tænkning med forståelse for organisatoriske dynamikker og eksekvering, og du trives med at bevæge dig mellem strategiske drøftelser på højt niveau og mere detaljeret analytisk arbejde.
Du kommer typisk fra management consulting eller en intern strategi- eller corporate development-funktion, hvor du har arbejdet tæt på ledelsen med strategiudvikling, analyser og forretningskritiske beslutninger. Erfaring fra finansielle services, forsikring eller andre regulerede brancher er en fordel, men ikke et krav.
Du bliver en central del af Group Strategy i Alm Brand Group hvor du sammen med ca. 20 kolleger bliver en del af fagligt og udfordrende miljø inden for strategi, udvikling, projektledelse og strategieksekvering. Du får en unik mulighed for at præge retningen, tage ansvar og være med skabe den strategiske retning for Alm Brand Group.
Derudover får du:
På Midtermolen 7 på Østerbro bliver du en del af et attraktivt arbejdsmiljø med moderne faciliteter, udsigt over vandet og en særdeles populær kantine. Kontoret ligger tæt på Østerport Station og er nemt at komme til med både tog, metro og cykel.
Send os dit CV hurtigst muligt, hvor din motivation for stillingen tydeligt fremgår. Og vent ikke for længe, vi afholder samtaler løbende.
Som en del af processen inviteres udvalgte kandidater til en første samtale med afsæt i en case. Kandidater, der går videre, gennemfører desuden en logisk test og en personlighedstest.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Morten Møller Madsen, VP Group Strategy, på telefon 30 37 85 08.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Du er velkommen til at bruge AI, når du søger hos os. Det vigtigste for os er, at vi stadig kan mærke dig – dine refleksioner og din motivation.
I vores rekrutteringsproces er der mennesker hele vejen. Vi bruger ikke AI til at screene eller vurdere ansøgninger.
Alle ansøgninger behandles naturligvis fortroligt. Vi opfordrer alle – uanset alder, køn, baggrund, handicap eller oprindelse – til at søge stillingen.
Alm. Brand Group er en af Danmarks største forsikringsselskaber, og omfatter både Alm. Brand, Codan, Privatsikring og Erhvervssikring. Vi er over 2000 medarbejdere, der arbejder for at sikre og forsikre vores flere end 800.000 kunder. Vores fundament er fokus på kunden, høj arbejdsglæde og vores værdisæt: Vi er ambitiøse, Vi er ordentlige, Vi udviser tillid. Læs mere om Alm. Brand Group på almbrandgroup.com. Følg os på LinkedIn: Alm. Brand Group.

Vi er en af Danmarks største forsikringskoncerner med 800.000 kunder. Vi består af Alm. Brand, Codan, Privatsikring og Erhvervssikring.
For os handler forsikring om tillid, mod og fællesskab. Vi skal have tillid til, at vi er godt og ordentligt forsikret. Tillid til, at nogen har vores ryg, så vi får mod til at læne os ind i livet.
For det kræver mod at tage nye skridt. Hvad enten det handler om at stifte familie, købe bolig eller udleve drømmen om at skabe vores egen virksomhed. Vi kan kun forsikre hinanden, fordi vi er flere om det. Derfor er og har fællesskab altid været grundlaget for forsikring.