Obsidian

Senior HubSpot Specialist

Obsidian  •  Copenhagen, DK (Onsite)  •  4 months ago
Apply
AI can make mistakes so check important info. Chat history is never stored.

Job Description

Er du den, kollegaerne går til, når workflows driller? Kan du oversætte en kompleks forretningsstrategi til en strømlinet HubSpot-løsning, før kunden har nået at færdiggøre sin sætning? Og går du med en drøm om på sigt at tage mere ansvar og måske endda forme dit eget team?

Så skal du spidse ører nu. Hos Obsidian søger vi en Senior HubSpot Specialist, der har det sorte bælte i Sales, Marketing og Service Hub - og som er klar til at hæve barren for, hvad et bureau kan levere.

Du bliver ikke bare en "do’er". Du bliver en strategisk sparringspartner for vores kunder og en teknisk fyrtårn internt. Du får frihed til at drive dine egne projekter, men du står aldrig alene.

Vi leder specifikt efter en profil, der har "en lille leder i maven". Det er ikke et krav, at du har ledelseserfaring nu, og vi lover ikke en Head of-titel fra dag 1. Men hvis du har ambitionerne og evnerne, er banen kridtet op til, at du på sigt kan vokse ind i en rolle med større ansvar (fx Head of HubSpot/Automation).

Hvad skal du lave helt konkret?

  • Du leder onboarding, migrering og integration på tværs af HubSpot (Sales, Marketing, Service og Data Hub).

  • Du omsætter kundens forretningsbehov til konkrete tekniske løsninger. Fra dataarkitektur på højt niveau til nørdet workflow-opsætning.

  • Du rådgiver om, hvordan HubSpot bedst snakker sammen med kundens øvrige tech-stack (ERP, Salesforce, Business Central, Zendesk etc.).

  • Du tør udfordre kunden (kærligt, men bestemt) på deres strategi og RevOps-processer.

  • Du hjælper vores kommercielle team i salgspitches med din fagekspertise og spotter upsell-muligheder hos dine egne kunder.

  • Du mentorere og sparrer med dine kollegaer, så vi sammen bliver endnu skarpere.

Vi leder efter en, der både forstår kode og mennesker. Du behøver ikke være udvikler, men du skal vide, hvad der foregår "under kølerhjelmen".

Dine "Hard Skills" og erfaring:

  • Du har 3+ års erfaring med HubSpot (gerne som admin, product owner eller super user).

  • Du har dyb indsigt i flere Hubs (især CRM, Marketing, Sales og Service) og kan bygge avancerede rapporter og integrationer.

  • Har du erfaring fra et andet bureau? Kæmpe plus.

  • Du har teknisk snilde og forretningsforståelse. Hvis du kan pille ved HTML, HubL eller API’er, er det en fordel, men ikke et krav.

Din personlighed:

  • Du kan kommunikere komplekse løsninger, så alle forstår det.

  • Du venter ikke på at få opgaver tildelt; du ser, hvad der skal gøres, og tager teten.

  • Du vil være den bedste til dit fag, og du motiveres af at se dine kunder (og kollegaer) vinde.

Hos os bliver du en del af et miljø, hvor tempoet er højt, men humøret ligeså. Vi arbejder tæt sammen, deler viden generøst og elsker at finde løsninger, der flytter noget - både for kunderne og for os selv. Om det er på kontoret i København eller Aarhus, over et whiteboard, i fredagsbaren eller på en løbetur, er det den samme energi, du møder: vi vil fremad, og vi gør det sammen.

Vi er ikke et sted, hvor tiden står stille. Vi er en flok nørder (på den fede måde), der brænder for data, vækst og resultater.

Hos os bliver du en del af et ungt, ambitiøst miljø, hvor der er kort fra tanke til handling. Vi tror på frihed under ansvar, og vi investerer tungt i vores medarbejderes udvikling.

  • Vi er best-in-class: Vi stiller os ikke tilfredse med "godt nok". Vi vil være de bedste.

  • Vi er sociale: Vi arbejder hårdt, men vi husker at fejre vores sejre. Fredagsbaren, firmafesterne og den daglige jargon er en stor del af vores DNA.

  • Vi er i vækst: Det går stærkt hos os, og det giver dig muligheder for karriereudvikling, du ikke finder i en støvet corporate virksomhed.

Hvis du kan se dig selv i denne rolle og er klar til at bruge dine tekniske og kommunikative evner til at forme fremtidens marketing, så send os dit CV og en kort ansøgning. Vi er særligt interesserede i at høre om projekter, hvor du har oversat komplekse udfordringer til fungerende løsninger.

Bonusinfo

  • Din nærmeste samarbejdspartner vil blive Thomas Hørlykke ( thomas.hoerlykke@obsidianagency.com).

  • Stillingsbetegnelsen er endnu ikke endeligt fastlagt - hvis vi finder det rette match, beslutter vi titlen sammen. Vi forestiller os noget i retning af Sr. HubSpot Konsulent, Sr. B2B Konsulent eller Sr. HubSpot & B2B Konsulent.

Vi glæder os meget til at høre fra dig!

Obsidian

About Obsidian

We help business grow by orchestrating their digital marketing efforts.

We are an international company of marketing professionals, each masters of their craft, eager to lead, collaborate and create results. At Obsidian, we can pull from an extensive repertoire of technical expertise and industry insight, enabling us to create bespoke teams who can meet our client’s specific objectives, reach their targets and beyond

At Obsidian, we not only know how to optimize ads — we understand our clients’ businesses, too. We define marketing strategies based on our client's industry, and deliver on them through a coordinated effort across channels.

We don’t just run solo. The power of our collective intelligence drives us, as we bring together 400+ talented individuals, eager to share their knowledge and encourage each other to become better.

Industry
Marketing & Advertising
Company Size
51-200 employees
Headquarters
København, DK
Year Founded
2016
Social Media