
Vi søger en erfaren Senior Customer Value Manager, der kan drive, orkestrere og realisere kommercielle initiativer, som skaber flere helkunder, øger produktpenetrationen og styrker kundernes langsigtede værdi for Alm. Brand Group.
Som Senior Customer Value Manager bliver du en del af Customer Engagement & MarTech i Commercial Excellence. Her har vi ansvaret for at omsætte kommercielle prioriteringer til konkrete indsatser på tværs af kunderejser, kanaler og forretningsområder.
Du får en central rolle i arbejdet med at udvikle Alm. Brand Groups helkundeagenda og skabe målbar vækst i kundeporteføljen. Rollen kræver, at du kan kombinere kommerciel tæft, analyse, stakeholder management og eksekveringskraft for at skabe konkrete forretningsresultater.
Din opgave bliver at sikre, at vi møder kunderne med de rette tilbud, på det rette tidspunkt og i de rette kanaler. Du identificerer, hvor potentialet ligger, sætter retning og får organisationen med dig. Du driver indsatser fra idé til implementering og videre til effektrealisering.
Du vil arbejde tæt sammen med blandt andet Privat, Erhverv, Skade, Pris, Produkt & Portefølje, Brand & Marketing og IT for at sikre, at de rette initiativer bliver prioriteret, implementeret og realiseret.
Rollen har et tydeligt kommercielt ansvar med fokus på at skabe målbare resultater for Alm. Brand Groups kundeportefølje.
Vi forestiller os, at du har 5-10+ års erfaring fra en kommerciel rolle med ansvar for vækst, kundeudvikling eller porteføljestyring og har dokumenteret erfaring med at drive initiativer, der skaber målbare resultater.
Som person er du resultatorienteret og motiveres af at skabe målbar forretningsværdi. Du er analytisk stærk og formår at omsætte indsigter til konkrete handlinger.
Du arbejder struktureret og tager naturligt ejerskab for dine opgaver. Samtidig er du dygtig til at skabe samarbejde og fremdrift på tværs af organisationen, også når mange interessenter skal samles om fælles mål.
Du trives i et miljø med høje ambitioner og et tydeligt fokus på at skabe vækst og dokumenterbare resultater.
Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø, hvor samarbejde, tempo og ambitioner går hånd i hånd. Og hvor vi arbejder målrettet på at skabe værdi for både kunderne og forretningen.
Vi tilbyder:
Din hverdag bliver på vores hovedkontor på Midtermolen i København – med udsigt til vandet og i gåafstand fra Østerport station. Vi tilbyder en attraktiv arbejdsplads med løn efter kvalifikationer, en stærk pension-, sundheds- og tandforsikring. Derudover har vi omsorgsdage, der hjælper dig med at skabe balance mellem arbejde og privatliv, og vi tilbyder sociale aktiviteter samt adgang til sports- og medarbejderforeninger.
Lyder det som noget for dig?
Send os dit CV (og gerne et par linjer om din motivation). Vi tager samtaler løbende – så vent ikke for længe.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Du er velkommen til at bruge AI, når du søger hos os. Det vigtigste for os er, at vi stadig kan mærke dig – dine refleksioner og din motivation.
I vores rekrutteringsproces er der mennesker hele vejen. Vi bruger ikke AI til at screene eller vurdere ansøgninger.
Alle ansøgninger behandles naturligvis fortroligt. Vi opfordrer alle – uanset alder, køn, baggrund, handicap eller oprindelse – til at søge stillingen.
Alm. Brand Group er en af Danmarks største forsikringsselskaber, og omfatter både Alm. Brand, Codan, Privatsikring og Erhvervssikring. Vi er over 2000 medarbejdere, der arbejder for at sikre og forsikre vores flere end 800.000 kunder. Vores fundament er fokus på kunden, høj arbejdsglæde og vores værdisæt: Vi er ambitiøse, Vi er ordentlige, Vi udviser tillid. Læs mere om Alm. Brand Group på almbrandgroup.com. Følg os på LinkedIn: Alm. Brand Group.

Vi er en af Danmarks største forsikringskoncerner med 800.000 kunder. Vi består af Alm. Brand, Codan, Privatsikring og Erhvervssikring.
For os handler forsikring om tillid, mod og fællesskab. Vi skal have tillid til, at vi er godt og ordentligt forsikret. Tillid til, at nogen har vores ryg, så vi får mod til at læne os ind i livet.
For det kræver mod at tage nye skridt. Hvad enten det handler om at stifte familie, købe bolig eller udleve drømmen om at skabe vores egen virksomhed. Vi kan kun forsikre hinanden, fordi vi er flere om det. Derfor er og har fællesskab altid været grundlaget for forsikring.