Basico

Senior Consultant, CFO Services

Basico  •  Kingdom of Denmark (Onsite)  •  5 months ago
Apply
AI can make mistakes so check important info. Chat history is never stored.

Job Description

Vil du være med til at udvikle fremtidens finansielle løsninger og skabe værdi for nogle af Danmarks største virksomheder?

Vi søger ambitiøse og engagerede Senior Consultants til vores team i CFO Services hos Basico.

Du kan bringe forskellige fagligheder ind i rollen – det vigtigste er, at du har styr på din finansielle værktøjskasse og er motiveret for at udvikle dig som konsulent og rådgiver for vores kunder.

Bliv en del af CFO Services

I CFO Services hjælper vi nogle af Danmarks største virksomheder med at udvikle, optimere og drive deres finansfunktioner. Vi arbejder med top 200-virksomheder på tværs af brancher, hvilket betyder, at vores projekter er både varierede og komplekse.

Som Senior Consultant får du mulighed for at arbejde på en bred vifte af projekter – fra operationelle opgaver i finansfunktionens maskinrum til transformationsprojekter, der skaber varige forbedringer for vores kunder. Vores fælles projekttilgang sikrer, at vi leverer resultater, der skaber reel værdi og forankres i organisationen.

Dine ansvarsområder kan fx være at:

  • Drive operationelle opgaver som månedsluk, årsluk og controlling
  • Analysere og optimere finansielle data og processer
  • Udarbejde rapporter og præsentationer, der omsætter data til værdifuld indsigt
  • Facilitere workshops og interviews
  • Implementere procesoptimeringer og finanstransformationer.

Din hverdag som Senior Consultant

Hverdagen byder på nye udfordringer og muligheder. Fra mandag til torsdag arbejder du primært ude hos kunderne, hvor du får ansvar for dine egne projekter og gør en reel forskel med støtte fra dit Basico-bagland. Om fredagen vender du tilbage til Basico-kontoret, hvor du kan netværke, dele erfaringer og nyde vores stærke faglige og sociale fællesskab.

Din baggrund og kvalifikationer - indtil nu:

For at få succes i rollen skal du være fagligt stærk og motiveret for at gøre en forskel – både for vores kunder og dine kollegaer. Vi ser gerne, at du har:

  • En relevant uddannelse inden for finans, revision, regnskab, økonomi eller lignende
  • 2-4 års erfaring fra en finansfunktion eller en lignende rolle
  • Evnen til at sikre fremdrift i projekter og levere resultater til tiden
  • Stærke kommunikations- og formidlingsevner, så du kan gøre komplekse problemstillinger forståelige
  • En serviceminded og ansvarlig tilgang med fokus på kundernes behov.

Et solidt Basico bagland i ryggen

Inden dit første projekt får du en grundig introduktion til Basico og vores arbejdsmetoder. Vi sikrer, at dine mål og kompetencer matches med de rette opgaver, og du har altid støtte fra kollegaer og din karrierecoach.

Hos os sætter du selv retningen for din udvikling. Med støtte fra din karrierecoach og løbende kompetenceudvikling via Basico Academy hjælper vi dig med at bygge den karriere, der motiverer dig.

Er du klar til at tage næste skridt i din karriere?

Ansøg nu, og bliv en del af vores team! Du behøver ikke skrive en lang ansøgning – tilføj blot et par linjer om din motivation og erfaringer i dit CV. Vi glæder os til at høre fra dig!

Bliv en del af et konsulenthus i vækst

Vi er et konsulenthus i vækst og har det seneste år budt velkommen til over 90 nye Basico’ere. I dag er vi mere end 300 fastansatte og selvstændige konsulenter, der hver dag arbejder for at skabe værdi for vores kunder.

Fra vores kontor i Tuborg Havn med udsigt til Øresund dyrker vi en kultur, der kombinerer høj ekspertise, frie rammer og et stærkt fællesskab. Hos os er samarbejde på tværs af afdelinger og niveauer en naturlig del af hverdagen, og det giver dig mulighed for at opbygge et bredt netværk og adgang til ny viden.

Det sociale liv spiller også en vigtig rolle hos Basico. Du vil ofte blive inviteret til sportsaktiviteter, kulturelle arrangementer, gastronomiske oplevelser, firmafester og vores populære fredagsvin. Som en del af Basico bliver du en del af et inspirerende miljø, hvor både faglig og personlig udvikling prioriteres højt.

Basico

About Basico

We’re the consulting firm that creates lasting change – and helps your support function succeed.

Because going the extra mile is in our DNA – we don’t just deliver support activities, we go beyond.

We work closely with our clients across:

💼 CFO Services

⚖️ Legal Services

💻 Finance IT Services

👥 People & Payroll Services

And here’s why you should work with us:

🌟 Deep financial expertise – We’re firmly rooted in finance and bring strong professional knowledge.

🌟 Change based on real experience – Everything we do for you is grounded in hands-on experience and solid expertise.

🌟 Tailored digitalization – We specialize in the intersection of finance and IT, and we help you find the tools that match your needs.

🌟 Interim solutions that add value – Whether it’s a critical resignation, long-term sick leave, or another urgent need, we can provide experienced consultants who make a difference.

Give us a call or send us an email – we’d love to hear from you! ☺️

Industry
Consulting & Advisory
Company Size
201-500 employees
Headquarters
Hellerup, DK
Year Founded
2003
Website
basico.dk
Social Media