Scania Group

Sales Engineer - Professional 2

Scania Group  •  Ishøj, DK (Onsite)  •  1 month ago
Apply
AI can make mistakes so check important info. Chat history is never stored.

Job Description

Scania Danmark søger lige nu efter en teknikerprofil til at hjælpe os med at sikre teknisk dokumentation og myndighedsgodkendelser i vores spændende verden med internationale transportløsninger og vores brede og bæredygtige produktprogram.

Om du er nyuddannet eller om du har planer om at gå på pension inden for nogle år er ikke afgørende for os. Det vigtigste er, at du har lyst og faglige kompetencer til at blive vores tekniske ekspert og sparringspartner for vores sælgere. Vi onboarder- og hjælper dig til at lære alt det om lastbiler, du ikke ved i forvejen, og dermed vil døre kunne åbne sig for dig i den voksende transportbranche, hvis du har interessen og evnerne.

Scania Danmark er en del af den globale virksomhed Scania, og markedets førende leverandør af lastbiler. Vi tilbyder salg og serviceydelser i mere end 100 lande, hvilket ikke kunne lade sig gøre uden indsatsen fra vores over 60.000 medarbejdere på verdensplan.

Gå forrest i rejsen mod et bæredygtigt transportsystem
Hos Scania er bæredygtige løsninger en del af vores strategi for fremtiden. Både hvad angår de produkter og services vi tilbyder til markedet og når det handler om, hvordan vi driver vores forretning.

Produktsupport til vores sælgere
Du bliver en del af et produktteam på 4 personer. Vi arbejder tæt sammen i det daglige og har et godt sammenhold. Som støttefunktion til vores salgsteam på ca. 30 sælgere baner vores tekniske formidling vejen for deres succes. Du får arbejdsplads i Ishøj.

Dine primærer opgaver drejer sig om godkendelse af køretøjer og salgssupport
På en typisk uge, vil du:

  • Stå for godkendelse af køretøjer
  • Sørge for at alle papirer er klar når køretøjet skal registreres
  • Hjælpe til med diverse erklæringer til udlandet.
  • Håndtere henvendelser fra opbyggere i forbindelse med 3D tegninger
  • Oversætte tekniske egenskaber til fordele for kunden og dermed klæde vores sælgere teknisk på til dialoger med kunden

Om dig
For at lykkedes og trives i stillingen, er det vigtigt at du er serviceminded og et ordensmenneske, der overholder deadlines. Desuden kan du samarbejde med kolleger der arbejder med en kort tidshorisont, uden at gå på kompromis med kvaliteten i dit arbejde.

Derudover forestiller vi os at du:

  • er uddannet maskiningeniør/teknisk assistent eller har en lignende uddannelse, som gør, at du kan blive ekspert i et teknisk område som lastbiler
  • gerne har erfaring fra en lignende stilling
  • muligvis har erfaring fra opbygger branchen inden for lastbiler
  • er rutineret bruger af Office-pakken og hurtigt kan lære nye systemer at kende
  • er en habil kommunikatør, der kan tilpasse din tekniske formidling til målgruppen – hvad end modtageren er myndigheder, vores værksteder, sælgere eller noget fjerde
  • taler og skriver på dansk på forhandlingsniveau og kommunikerer ubesværet på engelsk, da du kommer til at kommunikere med fabrikspersonale i hele verden.
  • er stærk på de kommunikative egenskaber, da en meget stor del af det som vi ”producerer” i vores afdeling, er kommunikation.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med typegodkendelser og myndighedshåndtering samt kendskab til opbygger- og/eller lastbilbranchen, men ikke et krav. Vi skal nok lære dig op.

Vi tilbyder:
• En alsidig stilling med udviklingsmuligheder og læring i praksis
• Frihed under ansvar i et uformelt og professionelt arbejdsmiljø
• En bred kontaktflade i hele organisationen, både internt i Danmark , men også i hele Scania koncernen
• Løn efter kvalifikationer, pensionsordning og sundhedssikring

Er du interesseret?
Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Produktchef Ole Christian Jørgensen på 25518024. Du kan søge stillingen frem til den 30/4-2026, men vi gør opmærksom på, at vi behandler ansøgningerne løbende. Stillingen skal ansøges via vores rekrutteringssystem ved at vælge linket i denne annonce.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Scania Group

About Scania Group

Scania is a world-leading provider of transport solutions committed to a better tomorrow. Our purpose is to drive the shift towards a sustainable transport system. In doing so, we are creating a world of mobility that’s better for business, society and our environment.

Employing more than 50,000 people in about 100 countries, Scania’s research and development is concentrated in Sweden, while production takes place in Europe and South America.

Industry
Automotive & Mobility
Company Size
10,000+ employees
Headquarters
Södertälje, SE
Year Founded
Unknown
Social Media