AL Sydbank

Sagsbehandler, Landbrug

AL Sydbank  •  Holstebro, DK (Onsite)  •  4 hours ago
Apply
AI can make mistakes so check important info. Chat history is never stored.

Job Description

Som sagsbehandler i Landbrug bliver du en del af AL Sydbanks landsdækkende landbrugsforretning og et dedikeret team på ni engagerede kolleger. Du får en central rolle i et specialiseret område, hvor ordentlighed, høj kvalitet og værdiskabende rådgivning er fundamentet for vores arbejde.

Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø, hvor viden deles på tværs af landets landbrugscentre, og hvor du altid har kompetente kolleger og ledere at sparre med. Samtidig møder du en kultur præget af tillid, nærvær og et stærkt fællesskab, hvor ambitioner og trivsel går hånd i hånd.

Om stillingen

Hos os får du gode muligheder for faglig udvikling, fleksibilitet i hverdagen og en arbejdsplads, hvor samarbejde, engagement og gode relationer prioriteres højt.

Som sagsbehandler får du en nøglerolle i udviklingen af landbrugsområdet. I tæt samarbejde med rådgiverne og dine kolleger får du ansvar for at udarbejde kreditindstillinger.

Dine arbejdsopgaver vil derudover være:

  • Udarbejdelse af dokumenter
  • Sagsbehandling af ejendomshandler
  • Tinglysning

Kendskab til erhvervsområdet er en fordel, men det vigtigste er, at du har lyst til at blive en del af et nyetableret team, hvor høj faglighed, samarbejde og en god arbejdsdag er i fokus.

Du refererer til afdelingschefen i Landbrugscentret og kommer til at arbejde med kunder i hele landet.

Om dig

Vi forestiller os, at du har erfaring som sagsbehandler i erhvervssager eller som medarbejder i en erhvervsafdeling.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Drives af nye udfordringer og ønsker at arbejde i en bank med stærke værdier og høje ambitioner
  • Kombinerer faglig styrke med evnen til at skabe og udvikle relationer
  • Samarbejder tæt og effektivt med kolleger
  • Er en resultatorienteret teamplayer med energi, struktur og engagement
  • Bidrager aktivt til en positiv kultur og et stærkt sammenhold og synes, at arbejdet både skal være meningsfuldt og sjovt

Vi søger en profil, der både kan og vil gøre en forskel for kunderne, kollegerne og AL Sydbank.

Du har lyst til at være en del af en bank, hvor samarbejde og fællesskab på tværs skaber rammerne for en attraktiv arbejdsplads.

I AL Sydbank ønsker vi at være en arbejdsplads med lige muligheder for alle. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede kandidater til at søge, uanset køn, alder, baggrund eller erfaring.

Bliv en del af noget nyt

AL Sydbank er blandt Danmarks største banker med hovedsæde i Aabenraa. Vores mål er at skabe økonomisk tryghed og udvikling – for kunder, lokalsamfund og hinanden. Hos os bliver du en del af et fællesskab med mere end 4.000 kolleger i Danmark og Nordtyskland. Vi tror på, at stærke relationer skaber de bedste resultater, og derfor bygger vi vores kultur på samarbejde, korte beslutningsveje, høj faglighed og et fælles fokus på at gøre tingene effektivt og ordentligt

AL Sydbank skal være mere for flere gennem relationer, engagerede medarbejdere og aktivt samfundsansvar. Det gør vi ved at være en nærværende og ansvarlig bank med en stærk fælles kultur, der kan mærkes blandt medarbejderne.

I AL Sydbank får du en arbejdsplads hvor engagementet er højt og udviklingsmulighederne gode (faglig- og personlig udvikling). Det styrker både arbejdsglæden og evnen til at levere stærke resultater.

  • Et stærkt og hjælpsomt team – og adgang til specialister, når du har brug for sparring
  • Kompetenceudvikling, kurser og gode karrieremuligheder
  • En attraktiv pensionsordning, ekstra ferieuge, omsorgsdage, sundheds- og tandforsikring.
AL Sydbank

About AL Sydbank

I AL Sydbank hjælper vi hver dag mere end en million privatkunder og 100.000 erhvervskunder videre mod deres mål.

Selvom vi er blandt de største banker i Danmark, går vi ikke på kompromis med nærheden til vores kunder. Vi er tæt på i hverdagen og engagerer os i de lokalsamfund, vi er en del af. For os hænger en stærk forretning og et tydeligt samfundsansvar uløseligt sammen.

AL Sydbank er resultatet af fusionen mellem Sydbank, Arbejdernes Landsbank og Vestjysk Bank i december 2025.

Industry
Finance & Insurance
Company Size
1,001-5,000 employees
Headquarters
Unknown
Year Founded
Unknown
Social Media