
Er du jurist med erfaring i regressager, og motiveres du af at skabe konkrete resultater? Trives du i et miljø, hvor ambitioner, samarbejde og fælles mål går hånd i hånd?
Hos Alm. Brand Group søger vi en regresspecialist, der vil være med til at løfte vores regresindsats – både gennem egne sager og ved at skabe stærke relationer på tværs af organisationen.
Om rollen
Du bliver en del af et regresområde i udvikling, hvor der er klare mål for både aktivitet og resultater. Du får hurtigt ansvar for din egen sagsportefølje og bliver en vigtig drivkraft i at sikre, at vi identificerer og realiserer regresmuligheder.
Rollen kombinerer faglig sagsbehandling med en mere udadvendt og opsøgende dimension, hvor du er med til at sikre, at relevante sager bliver identificeret i organisationen.
Dine opgaver:
· Selvstændig håndtering af regressager – med ansvar for egen portefølje
· Vurdere regrespotentiale og drive sager frem mod resultat
· Arbejde struktureret med sagsflow og levere på konkrete performancemål
· Opbygge relationer til skadebehandlingsteams og sikre flere kvalificerede leads
· Deltage i – og på sigt drive – initiativer, der udvikler regresområdet
· Bidrage til implementering af nye processer, systemer og forbedringer (fx AI, datagrundlag, arbejdsgange)
· Formidle viden og agere sparringspartner for kolleger i organisationen
Du vil opleve en hverdag primært med sagsbehandling, mens resten af tiden går med møder, samarbejde og udviklingsinitiativer.
Du bliver en del af et team med høj faglighed, stærkt sammenhold og fokus på både resultater og arbejdsglæde. Vi tilpasser din sagsportefølje til din udvikling, og du får løbende sparring og støtte fra erfarne kolleger, så du kan udvikle dig og lykkes i rollen.
Din profil
Du er cand.jur. eller cand.merc.jur. – gerne nyuddannet eller med nogle års erfaring, fx fra forsikring, advokatbranchen eller en myndighed.
Det vigtigste er, at du har motivationen til at skabe resultater i organisationen og lysten til at udvikle dig.
Vi lægger vægt på, at du:
Har lidt eller nogen erfaring med erstatningsret og regres
Trives med klare mål i et performancemiljø, hvor vi skal lykkes sammen
Arbejder struktureret og kan skabe overblik
Er nysgerrig og tager initiativ i dine opgaver
Har et analytisk mindset og kan vurdere, hvilke sager der er værd at gå videre med
Er kommunikativt stærk og kan skabe relationer på tværs af organisationen
Har mod på at stille krav og påvirke samarbejdspartnere konstruktivt
Som person er du engageret, positiv og trives i et miljø, hvor man hjælper hinanden og spiller hinanden bedre.
Det får du hos os
Hos Alm. Brand får du en tryg ramme til at udvikle dig – både fagligt og personligt.
Vi tilbyder:
En god onboarding og oplæring i regresområdet
Et stærkt team med erfarne kolleger, der deler viden
Mulighed for hurtigt at få ansvar og udvikle dine kompetencer
En fleksibel hverdag med mulighed for hjemmearbejde
En attraktiv lønpakke inkl. pension, sundhedsordning og personalegoder
Ansøgning
Er du interesseret i rollen, så send din ansøgning og CV hurtigst muligt. Vi screener og inviterer til samtaler løbende.
Ansøgningsfristen er den 14. juni, og første samtaler finder sted den 15. og 17. juni. Anden samtalerunde afholdes i starten af juli og inkluderer personligheds- og logiktest.
Vi forventer opstart den 1. september.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Chef for Regres, Christina Liebach, på tlf. 30 37 80 70 eller chli@abgroup.dk
Vi glæder os til at høre fra dig.
Til dig, der søger hos os
Du er velkommen til at bruge AI, når du søger hos os. Det vigtigste for os er, at vi stadig kan mærke dig – dine refleksioner og din motivation.
I vores rekrutteringsproces er der mennesker hele vejen. Vi bruger ikke AI til at screene eller vurdere ansøgninger.
Alle ansøgninger behandles naturligvis fortroligt. Vi opfordrer alle – uanset alder, køn, baggrund, handicap eller oprindelse – til at søge stillingen.
Alm. Brand Group er en af Danmarks største forsikringsselskaber, og omfatter både Alm. Brand, Codan, Privatsikring og Erhvervssikring. Vi er over 2000 medarbejdere, der arbejder for at sikre og forsikre vores flere end 800.000 kunder. Vores fundament er fokus på kunden, høj arbejdsglæde og vores værdisæt: Vi er ambitiøse, Vi er ordentlige, Vi udviser tillid. Læs mere om Alm. Brand Group på almbrandgroup.com Følg os på LinkedIn: Alm. Brand Group

Vi er en af Danmarks største forsikringskoncerner med 800.000 kunder. Vi består af Alm. Brand, Codan, Privatsikring og Erhvervssikring.
For os handler forsikring om tillid, mod og fællesskab. Vi skal have tillid til, at vi er godt og ordentligt forsikret. Tillid til, at nogen har vores ryg, så vi får mod til at læne os ind i livet.
For det kræver mod at tage nye skridt. Hvad enten det handler om at stifte familie, købe bolig eller udleve drømmen om at skabe vores egen virksomhed. Vi kan kun forsikre hinanden, fordi vi er flere om det. Derfor er og har fællesskab altid været grundlaget for forsikring.