Evidensia Dyrehospital A/S

Receptionist til Dyrlægegruppen Dania

Evidensia Dyrehospital A/S  •  Hinnerup, DK (Onsite)  •  5 months ago
Apply
AI can make mistakes so check important info. Chat history is never stored.

Job Description

Er du vores nye receptionist med hjertet på rette sted og styr på detaljerne?

Brænder du for at levere service i verdensklasse – både til to- og firbenede gæster? Har du naturligt flair for at skabe overblik, tage ansvar og sikre, at receptionen kører som smurt? Trives du i en udadvendt rolle med tæt klientkontakt, og motiveres du af at kombinere kundeservice med salg på et højt fagligt niveau? Så er det måske dig, vi leder efter!

Om os:

Dyrlægegruppen Dania har en spændende stilling ledig i receptionen. Her bliver du det centrale bindeled mellem vores klienter, deres kæledyr og vores engagerede team af dygtige kollegaer. Vi er stolte af den indsats, vi hver dag yder for dyrene og deres ejere.

Vi består af et stærkt team af dyrlæger, veterinærsygeplejersker og elever, og du bliver naturligvis en integreret del af fællesskabet. Klinikken fungerer både som almen praksis og modtager henvisninger – særligt inden for reproduktion.

Receptionen er klinikkens nervecenter, og det er afgørende, at du kan kombinere høj faglighed med ansvarlighed, ro og overblik. Du bliver ansigtet udadtil – både i telefonen og ved skranken.

Hvem er du?

Der er flere veje ind i stillingen, men vi forestiller os, at du:

• Har erfaring med receptionsarbejde og trives med de mange forskelligartede opgaver, det indebærer.

• Er lidt af en multikunstner, der både kan "sælge varen" og levere service i topklasse.

• Tager naturligt ansvar og kommunikerer professionelt – både internt og eksternt.

• Har et højt energiniveau, er mødestabil og har en sund arbejdsmoral.

• Er proaktiv, robust og har et godt overblik – også når det går stærkt.

• Er en teamplayer, der ikke er bleg for at spørge om hjælp og dele viden.

• Er god til at skabe kontakt og tryghed for både klienter og kollegaer.

• Trives med opgaver som telefonbetjening, booking, salg af ydelser, kasseoptælling, kontakt til forsikringsselskaber, leverandører og henvisende kollegaer.

Du kan have en veterinærfaglig baggrund – men det er ikke et krav. Det vigtigste er, at du har erfaring med og passion for receptionistarbejde og kundeservice.

Vi tilbyder som organisation

Et spændende job i en organisation med dyrlæger, veterinærsygeplejersker, elever og studerende, der alle brænder for at gøre en forskel.

En attraktiv arbejdsplads, hvor vi har det sjovt – også når tempoet er højt.

Gode personalegoder og sundhedsforsikring.

Et stærkt fagligt og socialt netværk med løbende arrangementer.

Løbende kurser i relation til de ansvarsområder, der ligger i stillingen

Sådan ansøger du:

I din ansøgning bedes du lægge vægt på dine interesseområder og din motivation for at søge stillingen hos Dyrlægegruppen Dania.

Hvis du kan genkende dig selv i ovenstående stilling og har vi fanget din interesse, hører vi gerne fra dig snarest. Vi behandler ansøgningerne løbende og derfor må du hellere sende din ansøgning nu i stedet for senere. Alle ansøgninger behandles med 100 % fortrolighed.

For yderligere spørgsmål kan Teamleder Ditte Heidemann kontaktes på 86 96 23 00 eller HR Chef Danmark Gitte Wagner på 81 77 13 04. Du kan også besøge vores hjemmeside Din lokale dyrlæge i Hammel og Hinnerup | Dyrlægegruppen Dania for at lære mere om os.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Evidensia Dyrehospital A/S

About Evidensia Dyrehospital A/S

Evidensia Danmark er en del af Europas største veterinærkoncern, IVC Evidensia, som i dag har over 1300 dyrehospitaler og klinikker i 11 lande.

Dyrene og deres ejere er altid i centrum i Evidensia, og vi gør os umage hver dag ved at tilbyde den bedste behandling og service af højest veterinærfaglige kvalitet.

Vi tilbyder alt fra vaccinationer til komplicerede operationer og udredninger, og har veterinærfagligt personale med den nyeste viden og ekspertise, som hele organisationen kan trække på. Det betyder, at vi kan tilbyde den optimale ydelse uanset, hvilken Evidensia dyreklinik du vælger at besøge.

Alle i Evidensia Danmark er med i et fællesskab, der investerer massivt i efteruddannelse og løbende geninvesterer i medicinsk udstyr – alt sammen noget, der kommer vores patienter til gode.

Vi tror på, at kvalitet i veterinærmedicin er vejen frem, og at vores patienter fortjener at få den mest optimale behandling nu og i fremtiden.

Evidensia Danmark har en klar mission. Vi ønsker at være markedsledende, og at tilbyde den nyeste og mest avancerede behandling, til gavn for den enkelte patient og dens familie.

Industry
Veterinary & Animal Care
Company Size
51-200 employees
Headquarters
Danmark, DK
Year Founded
2012
Social Media