Danish Crown

Receptionist til Danish Crowns hovedkontor i Randers

Danish Crown  •  Onsite  •  3 months ago
Apply
AI can make mistakes so check important info. Chat history is never stored.

Job Description

17/02/2026

People, Culture & Communications

DNK-Randers, Danish Crown Vej

Receptionist til Danish Crowns hovedkontor i Randers

Motiveres du af at yde den allerbedste service til kunder, gæster og kolleger, og er du imødekommende og professionel til fingerspidserne? Så er du måske den nye kollega, vi søger til receptionen på Danish Crowns hovedkontor i Randers.

Du bliver del af et mindre team bestående af to receptionister og et par studerende, der hjælper os om eftermiddagen. Herudover har vi en back up funktion på telefonomstillingen, hvor kolleger andre steder i organisationen kan modtage og behandle opkald.

Jobbet
Receptionen på hovedkontoret er det første, vores mange hundrede medarbejdere og husets gæster møder, når de træder ind ad døren på Danish Crown Vej. Sammen med dine kolleger har du ansvaret for at gøre det til en god oplevelse ved at sikre professionel og synlig service og finde svar og løsninger på en lang række spørgsmål. Dine opgaver bliver blandt andet:

  • at assistere gæster og kollegaer ved skanken, herunder fremstille adgangskort og checke gæster ind og ud
  • at besvare telefonopkald fortrinsvis på dansk, men også på engelsk og tysk
  • opdatering af oplysninger i telefonsystemet og udarbejdelse af servicemeddelelser på intranettet
  • at håndtere mindre indkøbs- og økonomiopgaver
  • at besvare og fordele mails på Danish Crowns hovedmailadresse


Du møder kl. 7:45 eller kl. 8:00 efter en nærmere fastlagt plan og efter aftale med din kollega. Som udgangspunkt deler I det således, at du møder hhv. kl. 7.45 og 8.00 hver 2. uge:

Mandag-torsdag kl. 8.00 – 16.00 og fredag kl. 8.00-15.00
Mandag-torsdag kl. 7.45 – 15.45 og fredag kl. 7.45 -14.45

Hvem er du?
Vi ser gerne, at du har erfaring fra en omstilling/reception i en større organisation. En anden indgangsvinkel til jobbet kunne være erfaring fra en hotelreception eller en kundeserviceafdeling. Du taler og skriver dansk og engelsk og gerne tysk, og du behersker IT på brugerniveau, herunder MS Office Pakken. Det er en fordel, hvis du har erfaring med Zydesk telefonsystem.

Helt afgørende er, at du er smilende og imødekommende og synlig i front af receptionen. Du er serviceminded og sætter en ære i altid at yde en venlig og professionel service. Desuden er du fleksibel, kan håndtere fortrolige oplysninger professionelt og har en positiv indstilling til dine arbejdsopgaver og menneskerne omkring dig.

Hvad kan vi også tilbyde?
Ud over et alsidigt og meningsfuldt job, som udføres i tæt samarbejde med de nærmeste kolleger i teamet, får du et bredt netværk på tværs af hele organisationen, som tæller mere end 23.000 kollegaer i hele verden. Vi arbejder i et uformelt miljø, som bygger på tillid og en venskabelig omgangstone.

Vores bæredygtige hovedkontor (DGNB Heart Certification) tilbyder et fantastisk og inspirerende miljø, designet til at fremme samarbejde og kreativitet. Fra vores professionelle køkkenområde til vores fitnesscenter, padelbaner og vores gode kantine, er det en arbejdsplads med gode rammer for at trives både fagligt og personligt.

Appetit efter mere?
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Senior Manager, People Services Susanne Miller på +45 2015 6974.

Send dit CV og et par linjer om din motivation for jobbet snarest muligt, da vi vurderer og afholder samtaler løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Danish Crown

About Danish Crown

The Danish Crown Group is a global food processing company and among the largest in its field. The Group is the world’s largest pork exporter and Europe’s largest pork processor. Furthermore, Danish Crown Beef is a significant player in the European beef market.

Just like the crops in the fields continuously change, Danish Crown tirelessly refine and improve how we work, from farm to fork, to ensure good, safe food for people around the world to enjoy. Our history goes back to 1887 and the Danish cooperative movement, and responsibility towards society, our employees and our owners, the farmers, is quite simply in our genes.

As a global leader in meat production, we have big obligations; not just to deliver, but to explore new opportunities. We still have a long way to go and face many challenges. But we remain committed to improving how food is produced - with respect for animals, people and the environment. In this quest, we are prepared to challenge ourselves, the industry and the market.

This journey is not ours alone, but we promise to be the leaders of change.

You will become a part of a strong culture with roots in the Danish co-operative movement, and at all levels of the organization, you will be met by an informal and direct tone.

Industry
Food & Beverage
Company Size
1,001-5,000 employees
Headquarters
Randers, DK
Year Founded
1887
Social Media