
Vil du være med til at sætte retningen for kvalitet og test i digitale produkter, der bruges læsere i hele Europa?
Hos Visiolink udvikler vi digitale løsninger til nogle af Europas førende mediehuse. Vi gør det muligt for aviser og magasiner at udgive deres indhold digitalt gennem native apps og webløsninger – og hver dag arbejder vi for at skabe stabile, brugervenlige og attraktive digitale læseoplevelser.
Vi søger nu en erfaren QA Specialist, som vil være med til at løfte og videreudvikle vores arbejde med kvalitet, test og testautomatisering.
Det er en rolle for dig, der både brænder for det faglige QA-håndværk og har lyst til at være med til at sætte retningen for, hvordan vi arbejder med kvalitet i hele Visiolink.
Som QA Specialist bliver du en vigtig del af vores arbejde med at styrke kvaliteten i både vores produktudvikling og kundeprojekter.
Du kommer til at arbejde hands-on med test, samtidig med at du får mulighed for at påvirke vores metoder, processer, værktøjer og standarder. Vi er i gang med at videreudvikle vores QA-strategi og ønsker en erfaren profil, som kan være med til at omsætte ambitionerne til praksis.
Du bliver faglig sparringspartner for vores udviklere og projektledere og vil også have direkte kontakt med kunder, når det er relevant.
Det betyder, at du både skal kunne gå i dybden med en konkret fejl eller testcase og samtidig løfte blikket og se på, hvordan vi kan blive bedre til kvalitet som organisation.
Vi søger en person med solid praktisk erfaring med softwaretest og kvalitetssikring, som har lyst til at tage et større fagligt ansvar.
Du har flere års erfaring med QA og softwaretest og har arbejdet med forskellige testmetoder og tilgange. Du behøver ikke være ekspert inden for alle områder, men du skal have et stærkt fagligt fundament, kunne arbejde selvstændigt og have lyst til at udvikle både dig selv og vores måde at arbejde med kvalitet på.
Vi forestiller os, at du:
Det er en fordel, hvis du har erfaring med test af mobile apps, webbaserede løsninger eller andre digitale produkter.
Visiolink er en softwarevirksomhed med base i Aarhus, hvor vi udvikler digitale produkter og løsninger til mediebranchen.
Vi arbejder tæt sammen med aviser og mediehuse på tværs af Europa og hjælper dem med at bringe deres indhold ud til læserne på digitale platforme. Vores løsninger er en vigtig del af kundernes digitale forretning, og derfor er stabilitet, kvalitet og en god brugeroplevelse afgørende for det, vi laver.
Visiolink har gennem mange år opbygget en stærk position inden for digital publishing. Vi er samtidig en virksomhed i udvikling, hvor vi løbende arbejder med at forbedre vores produkter, vores teknologi og vores måde at samarbejde på.
Vi er en del af Vitec Software Group, en nordisk softwarekoncern med mere end 5.000 medarbejdere og en række specialiserede softwarevirksomheder. Visiolink har dog sin egen kultur, hverdag og faglige identitet – og det er Visiolink, du bliver en del af.
Hos os får du mulighed for at arbejde tæt på både produktet, teknologien, kunderne og de mennesker, der bruger vores løsninger.
Du får base på vores kontor på Europaplads i hjertet af Aarhus.
Her sidder vi samlet på tværs af udvikling, QA, projektledelse, support, customer success, produkt og administration. Det giver en hverdag med korte beslutningsveje, tæt samarbejde og gode muligheder for at sparre med kolleger på tværs af fagområder.
Vi lægger vægt på et uformelt og socialt arbejdsmiljø, hvor det er nemt at spørge om hjælp, dele idéer og tage ansvar. Vi tror på, at de bedste løsninger bliver skabt, når forskellige fagligheder arbejder tæt sammen.
Der er selvfølgelig også plads til fordybelse og fleksibilitet i hverdagen.
Stilling: QA Specialist
Ansættelse: Fuldtid
Arbejdssted: Europaplads 2, Aarhus
Tiltrædelse: Hurtigst muligt
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt. Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtale.
Har du lyst til at blive en del af Visiolink?
Så vil vi meget gerne høre fra dig.
Send din ansøgning og dit CV – vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rigtige kandidat.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Agnethe Løkke Madsen AgnetheLokke.Madsen@vitecsoftware.com

Software for unique needs: Vitec is a leading software company within vertical software and has its origin and headquarters in Umeå. We develop and deliver standardized software for various niches, such as pharmacies, banks, car workshops, real estate, healthcare and education.