Söderberg & Partners Danmark

Projektmanager til strategisk udvikling af pensionsområdet

Söderberg & Partners Danmark  •  Copenhagen, DK (Onsite)  •  5 months ago
Expired
AI can make mistakes so check important info. Chat history is never stored.

Job Description

Er du analytisk stærk, god til at skabe relationer og motiveres du af at drive strategiske projekter i et miljø, hvor du er tæt på forretningen? Brænder du for at arbejde i krydsfeltet mellem produktudvikling, data, strategi og kommerciel drift?

Vi søger en engageret og forretningsorienteret projektmanager til at styrke udviklingen af vores pensionsområde - en central rolle i vores fortsatte vækstrejse i Danmark.

Om os

Söderberg & Partners er blandt Nordens førende, uafhængige rådgivere inden for pension og forsikring. Vi bygger vores arbejde på værdierne Heart & Drive og kombinerer faglighed, teknologi og menneskelig indsigt for at skabe markante forbedringer for vores kunder.

Hos os bliver du en del af en kultur præget af samarbejde, faglig stolthed og ambitioner. Vi tror på, at ansvar og frihed er forudsætninger for udvikling - både for virksomheden og for den enkelte.

Om rollen

Som Projektmanager får du en nøglerolle i at sikre fremdrift og prioritering af vores strategiske satsninger på pensionsområdet. Du vil arbejde tæt sammen med både den danske pensionsledelse og vores mæglerteams i hele landet, samtidig med at du indgår i samarbejde med vores svenske udviklingsafdelinger i Göteborg og Stockholm om platforme og større udviklingsprojekter.

Rollen kræver en skarp analytisk sans, evnen til at skabe overblik og lysten til at drive projekter og relationer på tværs af organisationen.

Stillingen refererer direkte til CEO for pensionsområdet.

Dine primære arbejdsopgaver

Som projektmanager vil du blandt andet:

  • Indsamle, strukturere og formidle data, der understøtter vores strategiske prioriteringer
  • Følge op over for mæglerteams i forhold til strategiske fokusområder og performance
  • Varetage projektledelsen i strategiske udviklingsprojekter på tværs af Danmark og Sverige
  • Samarbejde med svenske udviklingsteams om forbedringer af vores digitale platforme
  • Overvåge markedstendenser og bidrage til den fortsatte strategiske retning for pension

Din profil

Du er engageret, analytisk stærk og trives i en rolle med både selvstændighed og bred kontaktflade. Du er relationsskabende på tværs af fagligheder og kulturer, og du er ikke bange for at tage dialogen, også når det gælder opfølgning over for ledere.

Vi ser gerne, at du:

  • Har mindst to års erfaring fra finanssektoren, konsulentbranchen eller en udviklings-/analysefunktion
  • Har erfaring med projektarbejde eller projektledelse
  • Er forretningsdrevet og kan agere professionel repræsentant for organisationen
  • Arbejder struktureret, trives med ansvar og er god til at skabe fremdrift
  • Har interesse for både data, strategi og kommerciel udvikling

Vi tilbyder

Du bliver en del af en organisation i vækst med høje ambitioner og stor faglighed. Du får mulighed for at præge et strategisk vigtigt område og opbygge et stærkt netværk både i Danmark og Sverige. Vi tilbyder et fagligt udfordrende miljø, indflydelse i hverdagen og gode muligheder for både personlig og professionel udvikling.

Ansøgning og kontakt

Stillingen er fuldtid med fleksible arbejdstider efter aftale. Arbejdspladsen er på vores hovedkontor i Amaliegade, København K, og tiltrædelse sker efter nærmere aftale.

Er du nysgerrig og vil høre mere - eller overvejer, om rollen kunne være det rette næste skridt for dig?

Du er velkommen til at kontakte:

Per Østergaard

Telefon: +45 20151137

E-mail: per.ostergaard@soderbergpartners.dk

Vi glæder os til at høre fra dig.

Söderberg & Partners Danmark

About Söderberg & Partners Danmark

Söderberg & Partners er en af Nordens førende forsikrings- og pensionsmæglere. Tilsammen har vi mere end 3.300 franchisetagere og medarbejdere - med en omsætning på mere end 3 mia SEK. Alene i Danmark er vi over 250 franchisetagere og medarbejdere fordelt på 23 kontorer.

I kraft af vores store netværk kan vi sikre dig optimale forsikrings- og pensionsløsninger, som samtidig er skræddersyet til din virksomheds behov via personlig og lokal rådgivning. Vi har samarbejde med samtlige førende forsikringsselskaber i både Danmark og udland. Vores kundeløfter er: personlig, analytisk og åben!

Industry
Finance & Insurance
Company Size
201-500 employees
Headquarters
København K, DK
Year Founded
2004
Social Media