
Hej, mit navn er Camilla, og jeg leder projektlederne i Magasins PMO, som er forankret i IT-afdelingen. Vi har fart på vores digitale udvikling, og derfor søger vi nu en erfaren projektleder med solid IT-forståelse og praktisk erfaring med at drive projekter i en IT-afdeling.
Du vil få ansvaret for at drive nogle af Magasins mest strategisk vigtige IT- og digitaliseringsprojekter på tværs af organisationen.
Om teamet og vores ambitioner
PMO’et spiller en central rolle i at sikre eksekvering af Magasins vigtigste strategiske initiativer. Projekterne involverer ofte: systemintegrationer, platforme (e-commerce, ERP, POS), data og arkitektur samt udvikling og implementering af nye digitale løsninger. Du bliver en del af en IT-afdeling på ca. 55 specialister – udviklere, arkitekter, QA, operations og delivery managers.
Stillingen er på 37 timer med base på vores hovedkontor ved Kongens Nytorv i København.
Dine primære opgaver:
Lede og styre teknisk funderede projekter på tværs af IT, Online, Marketing, SCM, Retail og Indkøb m.fl.
Sikre sammenhæng mellem forretningskrav, systemarkitektur og teknisk implementering
Planlægning og styring af projekter, inkl. leverancer, milestones og afhængigheder
Samarbejde tæt med udviklere, arkitekter og QA om scope og løsninger
Drive beslutninger omkring systemvalg, integrationer og løsninger
Identificere og håndtere tekniske risici og afhængigheder
Udarbejde timeline, status og budget – med forståelse for tekniske implikationer
Hvem er du?
Har solid erfaring med at lede IT- og digitaliseringsprojekter – og en relevant IT-uddannelse er en fordel, men ikke et krav
Har en stærk forståelse for systemer, integrationer og IT-arkitektur
Er vant til at arbejde tæt med udviklingsteams og specialister
Har erfaring med både agile metoder (Scrum) og klassisk projektledelse
Gerne er certificeret Scrum Master, Product Owner eller lignende
Har erfaring med værktøjer som Jira (Monday er en fordel)
Er stærk kommunikativt og kan oversætte mellem tekniske og forretningsmæssige behov
Om mig som leder
Hos mig får du en leder, der tror på tillid, frihed og samarbejde.
Jeg værdsætter åbenhed, humor og et arbejdsmiljø, hvor vi har det sjovt – også når tempoet er højt.
Jeg brænder for at udvikle mennesker og skabe stærke løsninger sammen, der gør en reel forskel for både kollegaer og kunder.
Jeg glæder mig til at høre fra dig!
– Camilla, Head of PMO, IT – Magasin du Nord
Vil du søge jobbet?
Vi indkalder løbende til samtaler og søger en profil, der kan styrke vores IT-faglige niveau i projektledelsen. Går du videre i processen, skal du igennem flere steps, hvor både du og vi vurderer om denne stilling er det rigtige match for dig og Magasin. Hos os kan du blive inviteret til samtaler med både HR, leder og ansættende direktør i et forløb på 1-2 måneder. Som en del af processen bruger vi personprofiler, problemløsningstest og faglige cases alt sammen for at sikre det optimale match for begge parter. Vi ser frem til i sidste ende at byde den helt rette kandidat velkommen i magiske Magasin.

Magasin er en ikonisk kæde af stormagasiner med rødder tilbage til 1868. I dag driver Magasin ni fysiske forretninger og webshop i Danmark samt onlineforretning i både Sverige og Norge. Kendt for sin unikke shopping-oplevelse og store fokus på service og kvalitet, tilbyder Magasin et bredt sortiment indenfor fashion, beauty og design.
Fremover vil Magasins fortsatte strategi også være rettet mod Magasin.dk. Vores ambition og mål er at skabe en unik sammenhængende shoppeoplevelse på tværs af alle platforme.
A / S Th. Wessel & Vett, Magasin du Nord er ejet af Peek & Cloppenburg.