
Er du klar til at forme digitale oplevelser, som både kolleger og medlemmer sætter pris på? Hvis du vil sætte dit præg på moderne digitale produkter og arbejde i en stærk, sammenhængende udviklingsafdeling – så er denne mulighed måske noget for dig. Som Product Designer hos DI får du medindflydelse, arbejder helt tæt på de centrale beslutninger og udvikler løsninger, der gør en forskel.
Sæt retningen for digitale oplevelser løs konkrete opgaver med markant impact
Som Product Designer driver du udviklingen af intuitive og værdiskabende løsninger for DI’s medlemmer og kolleger. Du spiller en central rolle i at omdanne forretningens og brugernes behov til enkle og sammenhængende produkter på tværs af platforme. Når nye idéer opstår, er du med fra første streg til færdigt produkt og sørger for, at DI’s digitale oplevelser altid er på forkant og lever op til det høje ambitionsniveau. Du sikrer, at brugeroplevelsen får topprioritet og skaber engagement – fra de første wireframes til færdige prototyper og design.
Du vil:
designe brugerrejser, flows og informationsarkitektur.
udarbejde wireframes, prototyper og UI-designs i Figma.
optimere brugerflows ud fra data, feedback og brugerindsigt.
gennemføre brugerinterviews og omsætte indsigter til forbedringer.
samarbejde tæt med udviklere om konsistente designsystemer i Figma og Storybook.
Kan du sætte dig i brugernes sted?
Du er nysgerrig, har en stærk analytisk sans og prioriterer dialog og samarbejde højt. Du motiveres af at gøre komplekse behov enkle og forståelige og trives med at afprøve idéer, indhente feedback og omsætte indsigter til klare løsninger. Du har blik for at skabe sammenhæng, bringer din faglighed i spil i teamet og byder selvstændigt ind med initiativ.
Til rollen er det afgørende, at du:
har solid erfaring med UX og UI design af digitale produkter.
kan arbejde sikkert i Figma eller tilsvarende designværktøjer.
kan designe responsive weboplevelser og arbejde med komponentbaserede løsninger.
har gode danskkundskaber i både skrift og tale.
Det er en fordel, hvis du også:
har erfaring fra agile teams og produktudvikling.
har kendskab til HTML, CSS og React.
har erfaring med brugerinterviews eller usability tests.
har erfaring med datadrevet udvikling
Succesen i jobbet måles på din evne til at levere intuitive, brugervenlige løsninger og engagere dig i samarbejdet med afdelingen og vores interessenter.
Bliv en del af et stærkt digitalt fællesskab
Du vil indgå i en engageret udviklingsafdeling, der aktuelt består af to produkt teams, et platform team og to Product Owners. Her vægter vi moderne tooling, tæt samarbejde og frihed under ansvar højt. Du får stor indflydelse på vores løsninger, samtidig med at kvalitet, vedligeholdelse og løbende læring er omdrejningspunktet, også på tværs af DI’s øvrige forretningsområder.
Vi har fokus på din og teamets faglige udvikling og det gode kollegaskab med plads til sparring, videndeling og sociale aktiviteter.
Interesseret?
Så send os dit CV via ansøgningsknappen. I stedet for en ansøgning, vil vi bede dig svare på nogle spørgsmål, hvor vi lærer dig og din motivation bedre at kende.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte chef for IT Udvikling Henrik Riis på tlf. +45 2064 8448 og heri@di.dk

Danish Industries (DI) is a private business and employers' organisation representing more than 20,000 companies in Denmark.
We aim to provide the best possible corporate conditions for our member companies.
We believe a strong society needs strong companies – just as strong companies benefit from a strong society.
Companies are crucial to maintaining the prosperity of all Danes, and to achieving societal goals such as a clean and carbon neutral society. Therefore, DI is committed to achieving a Danish society in growth and balance.
DI’s mission is to help Danish companies win, both at home and abroad.
You are always welcome to contact us at di@di.dk if you have any questions.