Hos Kirppu arbejder vi hver dag for at gøre genbrug nemt, tilgængeligt og sjovt for alle. Vores marketing spænder bredt, fordi vores målgruppe gør det samme – og fordi vi altid skal tale til både standlejere og kommissionskunder. Det giver en hverdag, hvor vores kommunikation er i konstant udvikling og vi ofte tester nye tilgange for at se, hvad der virker.
Hvis du kan lide at eksperimentere og se idéer komme ud at leve i virkeligheden, så er en praktik hos os noget for dig ♻️
Som praktikant kommer du til at arbejde med opgaver, der har direkte betydning for vores daglige kommunikation og markedsføring. Du bliver hurtigt en del af processen, og du får erfaring med, hvordan man arbejder strategisk og taktisk med et bredt marketingmix i en forretning med to afhængige kundesegmenter.
Sammen med dig definerer vi rollen, men vi forestiller os, at du blandt andet kommer til at:
Udforme nyhedsbreve og blogindlæg
Planlægge og producere indhold til Instagram, Facebook og TikTok
Opbygge af et nyt e-mail marketing setup, inkl. flows, segmentering og indhold
Opsætte digitale annoncer og analysere resultaterne
Få mulighed for at arbejde med pressemeddelelser og medieovervågning
Vi forventer ikke, at du kan alt på forhånd. Det vigtigste er, at du har lyst til at lære og afprøve nye ting.
Kan arbejde selvstændigt og tage initiativ
Kan omsætte idéer til handling
Synes det er spændende at omsætte kommunikation til kommerciel markedsføring
Er nysgerrig på nye trends og interesseret i at forstå, hvad der virker
Tænker i nye løsninger, når noget ikke fungerer
Motiveres af ansvar og af at levere kvalitet – også når der er tempo på
Læser en relevant uddannelse inden for marketing, kommunikation eller lignende
Du behøver ikke være eksperten. Du skal bare være engageret og have lyst til at udvikle dig.
Marketingafdelingen i Kirppu er kendetegnet ved, at vi med et vågent øje for strategi og performance, hele tiden prøver nye ting af, tester formater, er modige og idérige – alt sammen for at blive klogere på, hvad der giver værdi for vores kunder.
Kirppu er i øjeblikket i en spændende fase, hvor forretningen udvikler sig i nye retninger. Den første af vores loppesupermarkeder åbnede i 2014. I dag har vi 34 – og stadig entreprenante helt ind til kernen. Om hjørnet venter øget digitalisering og nye in-store koncepter – det bliver du en del af.
En praktik hos Kirppu giver dig:
Hands-on erfaring i en organisation med korte beslutningsveje, god sparring og plads til at eksperimentere
En plads på et marketinghold med fire andre – hver med sine egne specialområder inden for digital marketing, grafisk design og kommunikation
En aktiv rolle i teamet med ansvar for egne opgaver og plads til at udvikle dine idéer
En hverdag hvor vi også prioriterer at grine henover skrivebordet, spise frokost sammen hver dag, walk & talks og en fredagsøl i ny og næ
Din arbejdsplads vil være her på hovedkontoret i Hillerød.
I stedet for en formel ansøgning vil vi hellere høre dine refleksioner til følgende tre spørgsmål:
Hvis du kunne lære én marketingdisciplin rigtig godt det næste år, hvilken ville du vælge – og hvorfor?
Hvad tror du, gør Kirppus kunder forskellige fra kunderne hos andre retailaktører?
Hvilken trend inden for SoMe eller digital marketing synes du er spændende lige nu, og hvordan kunne den bruges i Kirppu?
Send det sammen med dit CV – og meget gerne også dit portfolio, hvis du har et.
Vi gennemgår alle ansøgninger løbende. For spørgsmål kan du skrive til marketingchef Sophia Kalb Møller på sophia@kirppu.dk
Hvis du har lyst til en praktik, hvor der ikke er langt fra tanke til handling, og hvor du får lov til at arbejde med reelle opgaver, så glæder vi os til at høre fra dig 💚

Kirppu er et paradis for dig, som elsker at gå på loppemarkeder og handle brugte varer til en god pris. Året rundt kan du i fred og ro gå rundt i vores store indendørs loppesupermarked og finde gode varer.
Vi har 25 butikker, som bugner af gode tilbud til hele familien. Der er priser på alle varerne, så du bliver fri for at ”prutte” om prisen, men vi er helt sikre på, at du altid tager herfra og har gjort en god handel!
Du kan også sælge dine egne brugte varer og tjene penge på dem.
Book din stand her: www.kirppu.dk