Altiden

Pædagog til Altiden Gl. Jernbanevej

Altiden  •  Kingdom of Denmark (Onsite)  •  4 days ago
Apply
AI can make mistakes so check important info. Chat history is never stored.

Job Description

Altiden Gl. Jernbanevej er et midlertidigt botilbud efter § 107. Målgruppen er unge i alderen 18-35 år med diagnose inden for autismespektrumforstyrrelse (ASF) og/eller ADHD.

Vi ligger i Valby i en klassisk murermestervilla, hvor beboerne har eget værelse og deler stue, køkken og bad. Til huset hører en dejlig have.

Hos os bliver du en del af et tæt kollegafællesskab med høj faglighed og fokus på omsorg, relationer og udvikling. Beboerne tilbydes trygge rammer, hvor de støttes til udvikling i et anerkendende og struktureret miljø. For at sikre den bedst mulige støtte, er Altiden Gl. Jernbanevej døgnbemandet.

Det tilbyder vi:

- Fast stilling på 37 timer med dag- og døgnvagter

- Indflydelse på det pædagogiske arbejde og mulighed for faglig udvikling

- Personalemøder hver 2. uge, supervision hver 2. måned og løbende kurser

- Engagerede og kompetente kollegaer, som glæder sig til at møde dig

- En arbejdsplads hvor omsorg og udvikling går hånd i hånd

Vi forventer, at du:

- Er uddannet pædagog (eller har tilsvarende relevant baggrund på bachelorniveau)

- Kan formulere dig klart og præcist på skrift og har erfaring med pædagogisk dokumentation

- Har erfaring i arbejdet med borgere med autisme og opmærksomhedsforstyrrelser

- Er tålmodig, empatisk og struktureret i dit arbejde

- Kan arbejde selvstændigt og bidrage til teamets faglige udvikling

- Har kørekort B og kan fremvise en ren straffeattest

Dine opgaver vil bl.a. være:

- Støtte beboerne i daglige aktiviteter og struktur i hverdagen

- Daglig dokumentation af væsentlige hændelser og det løbende udviklingsarbejde

- Kontaktpersonsansvar, herunder opfølgning på udviklingsmål, skrivning af statusrapporter og løbende sagsbehandlerkontakt

- Deltage i møder, medicinhåndtering og faglig sparring

- Madlavning og let rengøring

Om stillingen:

Stillingen er på 37 timer ugentligt, og skal besættes senest 1. juli 2026. Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Skulle du have nogle spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Reiner Kiis på telefon 31675909.

Send meget gerne din ansøgning allerede i dag, da vi løbende afholder samtaler.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Altiden er en del af Ambea, Skandinaviens førende leverandør af velfærdsydelser inden for social- og ældreområdet, hvor vi tilbyder ydelser inden for bl.a. plejecentre, botilbud, børne- og ungehjem, støtte i eget hjem samt skole og uddannelse.

Vores vision er at gøre verden lidt bedre ét menneske ad gangen. I det daglige betyder det, at hver enkelt borger – ung som ældre, lever et så godt liv som muligt og mødes med respekt og nærværende omsorg.

Læs mere på Altiden.dk

Altiden

About Altiden

Altiden indgår i Ambea, der er en af Nordens førende omsorgsvirksomheder.

Industry
Healthcare & Social Services
Company Size
201-500 employees
Headquarters
Ballerup, DK
Year Founded
Unknown
Social Media