TDC Erhverv

Partner Manager

TDC Erhverv  •  Kingdom of Denmark (Onsite)  •  19 hours ago
Apply
AI can make mistakes so check important info. Chat history is never stored.

Job Description

Partner Manager

Partner Manager – Strategic Partnerships & Growth

Vil du være med til at udvikle nogle af TDC Erhvervs vigtigste teknologipartnerskaber inden for netværk, cybersikkerhed og digitale løsninger – og skabe vækst gennem stærke relationer og kommercielle initiativer?

Vi søger en Partner Manager, som får ansvar for en portefølje af Tier 1-, Tier 2- og udvalgte strategiske partnere. Rollen har primært fokus på vores netværks- og sikkerhedspartnere, men kan også omfatte andre relevante teknologi- og løsningspartnere. Du bliver ansvarlig for at udvikle partnerrelationer, skabe kommerciel fremdrift og sikre stærk governance på tværs af partnerskaberne.

Dine ansvarsområder

  • Udvikle og eksekvere strategiske partnerplaner med fokus på vækst, positionering og fælles go-to-market-aktiviteter
  • Drive forretningsudvikling og relevante salgsmuligheder sammen med partnere og interne salgsteams
  • Gennemføre business reviews og sikre tydelig governance, opfølgning og prioritering på tværs af partnerporteføljen
  • Opbygge og udvikle relationer til nøgleinteressenter hos både partnere og internt i TDC Erhverv
  • Identificere nye markedsmuligheder og omsætte dem til konkrete aktiviteter og resultater
  • Koordinere indsatser mellem salg, marketing, produkt- og specialistorganisationen, så partnerinitiativer omsættes til konkrete aktiviteter
  • Sikre fremdrift på fælles initiativer og understøtte langsigtet værdiskabelse gennem partnerskaber

Vi forestiller os, at du

  • Har minimum 3-5 års erfaring med partner management, alliance management eller udvikling af strategiske teknologipartnerskaber
  • Har solid forståelse for netværk, cybersikkerhed, managed services eller IT-infrastruktur – og gerne erfaring fra telekommunikation, software, cloud eller større B2B-teknologimiljøer
  • Trives i krydsfeltet mellem kommerciel udvikling, governance og stakeholder management
  • Har erfaring med at skabe målbare kommercielle resultater gennem partner- eller alliancearbejde
  • Er stærk til at opbygge relationer og navigere blandt beslutningstagere på flere niveauer – både internt og eksternt
  • Arbejder struktureret, tager ejerskab og skaber fremdrift på tværs af organisationer
  • Kommunikerer flydende på dansk og engelsk

Rollen passer typisk til dig, som

I dag arbejder du måske med partner management, strategic alliances, business development eller økosystemudvikling hos en teknologileverandør, softwarevirksomhed, sikkerhedsleverandør, netværksleverandør, distributør, teleoperatør eller anden større B2B-virksomhed med et etableret partnerøkosystem.

Vi tilbyder

  • En central og synlig rolle i udviklingen af TDC Erhvervs partnerforretning inden for nogle af vores vigtigste teknologiområder
  • Mulighed for at arbejde tæt på markedets førende partnere inden for netværk, cybersikkerhed og digitale løsninger
  • Et stærkt fagligt miljø, hvor samarbejde, forretningsforståelse og teknologi går hånd i hånd
  • Et mandat til at påvirke retning, prioriteringer og kommercielle initiativer i tæt samspil med både interne stakeholders og eksterne partnere
  • En arbejdsplads med høj grad af samarbejde, fleksibilitet, ansvar og gode muligheder for personlig og faglig udvikling
  • Arbejdssted i enten København (Teglholmen) eller Aarhus (Slet)

Praktisk information

Forventet startdato: 1. november

Vi afholder samtaler løbende og forbeholder os retten til at afslutte rekrutteringen, når den rette kandidat er fundet. Vi opfordrer derfor interesserede kandidater til at søge hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Tinne Schjoldan Gyllich.

Bliv en del af TDC Erhverv

Hvis du motiveres af at skabe vækst gennem strategiske partnerskaber og trives i krydsfeltet mellem teknologi, forretning og relationer, så vil vi gerne høre fra dig.

Ansøgning: Det er ikke nødvendigt at vedhæfte en motiveret ansøgning, men du bedes venligst inkludere en kort introduktion i dit CV om, hvorfor du søger denne stilling. For at sikre en fair og inkluderende rekrutteringsproces beder vi dig samtidig undlade at tilføje et foto til dit CV

Ansøgningsfrist: 18-09-2026

Kontaktperson: Tinne Schjoldan Gyllich Email: tsga@tdcerhverv.dk

Arbejdssted: Teglholmsgade 1, København & Sletvej 30, Århus

TDC Brands (Tidl. Nuuday) – Sikkert ind i fremtiden

TDC Brands består af en række stærke brands, der tilsammen leverer innovative digitale services inden for TV, bredbånd, netværk og telefoni til private kunder og virksomheder. YouSee, Telmore, Hiper og eesy servicerer danskere på tværs af alder, køn og bopæl på privatmarkedet. På erhvervsmarkedet servicerer TDC Brands mindre såvel som store erhvervsvirksomheder med TDC Erhverv og Relatel. TDC Brands beskæftiger i dag omkring 3.000 medarbejdere og har ca. 6 mio. privat- og erhvervskundeforhold. Få mere information om TDC Brands på tdcbrands.dk.

Læs mere om, hvordan vi behandler dine personoplysninger her: https://www.tdcbrands.dk/karriere

#LI-POST #LI-TDC Erhverv

TDC Erhverv

About TDC Erhverv

TDC Erhverv tilbyder en bred portefølje af løsninger inden for kommunikationsteknologi, digitalt samarbejde og it-sikkerhed. Med end-to-end løsninger, der dækker virksomheders behov uanset størrelse og kompleksitet, forbinder TDC Erhverv kunder, medarbejdere og omverden. Også når de digitale behov ændrer sig i takt med udviklingen og ambitionerne, giver TDC Erhverv virksomheder, store som små, friheden til at se fremad.

Industry
IT & Software
Company Size
1,001-5,000 employees
Headquarters
København C, DK
Year Founded
Unknown
Website
tdc.com
Social Media