Magasin du Nord

Office Coordinator til Magasins Back of House

Magasin du Nord  •  Copenhagen, DK (Onsite)  •  28 days ago
Apply
AI can make mistakes so check important info. Chat history is never stored.

Job Description

Er du typen, der automatisk retter stolen, der står skævt – og elsker at få ting fra hånden? Har du et højt tempo, et skarpt øje for detaljen og motiveres af at gøre hverdagen bedre for andre? Så er det måske dig, vi leder efter.


Om rollen

Som Office Coordinator i Magasins Back Office bliver du en central del af hverdagen for vores mange specialister. Du er den, der får tingene til at fungere – ofte før andre opdager, at der er behov for det. Du arbejder selvstændigt, tager initiativ og finder løsninger ved at række ud og samarbejde med kolleger på tværs af organisationen.


Dine primære opgaver

  • Hente og sørge for opfyldning af mælk, frugt og andre fornødenheder til køkkener i Back Office

  • Stå for fredagsslik og bidrage til små hverdagsforkælelser for kollegerne

  • Holde orden i køkkener, håndtere pant og sikre et indbydende miljø

  • Klargøre mødeforplejning til kurser, afdelingsmøder, direktions- og bestyrelsesmøder

  • Udføre lettere oprydningsopgaver og sikre, at fællesområder altid fremstår præsentable

  • Fungere som ‘runner’ i huset og sikre, at alt spiller i det daglige


Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:

  • Er en selvstarter, der tager ansvar og handler proaktivt

  • Har et højt tempo og trives med en aktiv hverdag

  • Er positiv, opsøgende og god til at finde løsninger gennem dialog

  • Har sans for detaljer og kvalitet i det, du laver

  • Er hensynsfuld og motiveres af at gøre noget godt for andre

  • Trives med fysisk arbejde – du går mange skridt, tager trapper og håndterer løft i løbet af dagen


Om Magasin Back Office

I Magasins Back Office er vi ca. 250 specialister fordelt på bl.a. Indkøb, Marketing, E-commerce, HR, IT og Økonomi. Vi arbejder sammen om at skabe inspirerende oplevelser for vores kunder – både online og i vores fysiske butikker. Du bliver en vigtig del af det maskinrum, der får det hele til at hænge sammen.


Vi tilbyder

En rolle med stor selvstændighed og synlig impact i hverdagen. Du bliver en del af en dynamisk organisation med en stærk kultur, hvor vi hjælper hinanden og har fokus på udvikling. Her får du mulighed for at gøre en reel forskel – hver dag.


Praktisk

  • Arbejdstid: 8-14.30 på hverdage

  • 30 timer ugentligt


Vil du søge jobbet?

Vi indkalder løbende til samtaler, og går du videre i processen, skal du igennem flere steps, hvor både du og vi vurderer om denne stilling er det rigtige match for dig og Magasin. Hos os kan du blive inviteret til, samtaler med både HR, leder og ansættende direktør i et forløb på 1-2 måneder. Som en del af processen bruger vi personprofiler, problemløsningstest og faglige cases alt sammen for at sikre det optimale match for begge parter. Vi ser frem til i sidste ende at byde den helt rette kandidat velkommen i magiske Magasin.

Magasin du Nord

About Magasin du Nord

Magasin er en ikonisk kæde af stormagasiner med rødder tilbage til 1868. I dag driver Magasin ni fysiske forretninger og webshop i Danmark samt onlineforretning i både Sverige og Norge. Kendt for sin unikke shopping-oplevelse og store fokus på service og kvalitet, tilbyder Magasin et bredt sortiment indenfor fashion, beauty og design.

Fremover vil Magasins fortsatte strategi også være rettet mod Magasin.dk. Vores ambition og mål er at skabe en unik sammenhængende shoppeoplevelse på tværs af alle platforme.

A / S Th. Wessel & Vett, Magasin du Nord er ejet af Peek & Cloppenburg.

Industry
Retail & Ecommerce
Company Size
1,001-5,000 employees
Headquarters
, DK
Year Founded
1868
Social Media