Altiden

Nærværende pædagog søges til Huset

Altiden  •  Slagelse, DK (Onsite)  •  1 month ago
Apply
AI can make mistakes so check important info. Chat history is never stored.

Job Description

På Huset - et børne- og ungehjem - søger vi en nærværende pædagog, som brænder for at skabe trygge rammer, udviklende relationer og meningsfulde hverdagssituationer for vores børn og unge sammen med et engageret team af kollegaer

Hos os er du ikke blot medarbejder, du er en vigtig medspiller i børnenes dagligdag og i husets fælles liv. Vi vægter faglighed, nærvær og samarbejde højt og arbejder målrettet på at skabe trivsel for både børn og medarbejdere.

Hvad gør os anderledes?

Huset er et varmt og dynamisk tilbud, hvor børnenes behov og ressourcer er i centrum. Vi har plads til 9 børn og bor hjemligt i et stort hus lidt uden for Slagelse. Vi arbejder tværfagligt, tænker i løsninger og prioriterer et arbejdsmiljø præget af respekt og hjælpsomhed.

  • Vi hjælper hinanden og deler viden og faglighed med hinanden

  • Vi arbejder med individuelle planer og målrettede pædagogiske tiltag. Vi er ved at implementere LA2u som metode, hvor vi arbejder med trivsel- og tryghedsplaner både fra et inde-fra perspektiv og et ude-fra perspektiv. Derudover arbejder vi relationelt og anerkendende med et fagligt ståsted i neuropædagogikken, low arousal tilgangen og med et narrativt blik på barnets historie.

  • Vi lægger vægt på nærvær, struktur og forudsigelighed i hverdagen og arbejder med en genkendelig grundstuktur for børnene

Din rolle

Som pædagog i Huset bliver du en central del af det daglige pædagogiske arbejde og kommer bl.a. til at:

  • Planlægge og gennemføre pædagogiske aktiviteter med fokus på mestring og trivsel

  • Være kontaktpædagog for 1-2 børn sammen med en kollega

  • Skabe tryghed, genkendelighed og positive relationer til børnene

  • Observere og dokumentere børnenes udvikling og sikre relevant opfølgning i henhold til Barnets Plan. Vi dokumenterer i Planner4You

  • Tæt samarbejde med kolleger, ledelse, pårørende og eksterne samarbejdspartnere

  • Bidrage til et godt arbejdsmiljø og et konstruktivt tværfagligt samarbejde

Vi leder efter dig, som:

  • Er uddannet pædagog og gerne har relevant pædagogisk erfaring.

  • Tager ansvar og arbejder selvstændigt samtidig med at du bidrager i teamet

  • Har faglig stolthed og blik for det enkelte menneskes ressourcer

  • Er god til at skabe relationer og kommunikere klart

  • Er positiv, fleksibel og har lyst til at udvikle praksis sammen med os

Det får du hos os

  • En meningsfuld stilling med indflydelse på indholdet i hverdagen

  • Et tæt kollegialt fællesskab og nærværende ledelse

  • Mulighed for faglig udvikling via årlige temadage og gruppesupervision hver 6. uge ud fra den neuroaffektive tilgang.

  • Gode ansættelsesvilkår med både døgnvagter og morgen/ aftenvagter og arbejde hver 2. weekend, og gode personalefordele gennem Logbuy

  • En arbejdsplads, hvor trivsel prioriteres højt

Lyder det som dig?

Så send din ansøgning og CV – vi afholder samtaler løbende. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Mette Rotborg Henriksen på 53796107 eller mail mette.henriksen@altiden.dk. Vi glæder os til at høre fra dig.

Huset er en del af Altiden, som er en del af Ambea. Vores vision er at gøre verden lidt bedre ét menneske ad gangen. I det daglige betyder det, at hver enkelt borger mødes med respekt, nærværende omsorg og mulighed for at leve et så godt liv som muligt.

Læs mere på Altiden.dk

Altiden

About Altiden

Altiden indgår i Ambea, der er en af Nordens førende omsorgsvirksomheder.

Industry
Healthcare & Social Services
Company Size
201-500 employees
Headquarters
Ballerup, DK
Year Founded
Unknown
Social Media