Veolia

Montør til elektrolyseafdeling i Midt- og Nordjylland

Veolia  •  Kingdom of Denmark (Onsite)  •  6 hours ago
Apply
AI can make mistakes so check important info. Chat history is never stored.

Job Description

Stillingsbeskrivelse

Har du en praktisk tilgang, trives med frihed under ansvar og kan lide at arbejde selvstændigt? Så har vi jobbet til dig!

V i er Veolia i Danmark, og vi er vandteknologieksperter i verdens største miljøvirksomhed. Vand er ét af Veolias tre kerneforretningsområder sammen med energi og affald. Vi udvikler og implementerer banebrydende teknologier og tekniske løsninger, der bidrager til den grønne omstilling.

Bliv en del af et specialiseret team

Veolia søger en montør til vores korrosionsafdeling. Du bliver en del af vores udekørende team i Jylland, hvor vi i dag er tre medarbejdere.

Din primære opgave bliver at servicere kunder i Midt- og Nordjylland.

Vi arbejder med mekanisk korrosionsbeskyttelse og kalkfjernelse. Din opgave bliver at servicere og vedligeholde kundernes anlæg, så de fungerer stabilt og optimalt.

Du får en grundig og individuel oplæring, så du bliver klædt godt på til opgaverne. Når du er klar, vil du kunne løse opgaverne selvstændigt hos vores kunder.

Hvad indebærer jobbet?

Som montør hos Veolia bliver du en vigtig del af vores service- og reparationsopgaver hos kunder i Midt- og Nordjylland.

Du får din egen fuldt udstyrede servicebil, som du tager med hjem, så du kan køre direkte ud til dagens opgaver.

Dine primære opgaver bliver:

  • Vedligeholdelse af korrosionsbeskyttelse på tekniske anlæg
  • Fjernelse af kalk fra varmtvandsbeholdere og varmevekslere
  • Løbende service, kontrol og fejlfinding
  • Sikring af stabil og optimal drift hos vores kunder.

Du bliver en del af et engageret team, hvor faglig udvikling, samarbejde og god oplæring er i fokus.

Vi sørger for, at du bliver grundigt oplært i opgaverne, og du får den nødvendige støtte fra erfarne planlæggere, teknikere og montører. Du står derfor ikke alene, men bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab.

Kvalifikationer

Hvem er du?

For at trives i rollen forestiller vi os, at du:

  • Bor i Randers- eller Aarhusområdet
  • Har en håndværksmæssig baggrund – gerne inden for metalfagene, men det er ikke et krav
  • Er i god fysisk form og trives med praktisk arbejde i både trange og våde omgivelser
  • Prioriterer sikkerhed og arbejder struktureret
  • Er vant til at bruge computer og smartphone til kommunikation og registrering
  • Har kørekort til almindelig bil, kategori B.

Derudover skal du være indstillet på, at der kan være op til 4 ugers rejseaktivitet på Sjælland i løbet af året.

Yderligere oplysninger

Vi tilbyder

Hos Veolia får du:

  • Et selvstændigt job, hvor du selv driver opgaverne og er med til at nå fælles mål
  • Gode kolleger og en arbejdsplads, hvor faglighed og trivsel går hånd i hånd
  • Grundig oplæring og mulighed for løbende kompetenceudvikling
  • Ansættelse på Industriens Overenskomst med attraktiv lokalaftale, god løn, pension og forsikringer
  • Mulighed for at deltage i sociale arrangementer med kolleger.

Arbejdstider

Arbejdstiden er mandag til fredag med mødetid kl. 7.15.

Du har tre korte dage til kl. 14.05 og to længere dage til kl. 16.45.

Bliv en del af Veolia

Hos Veolia arbejder vi med vandbehandling til industrien. Som en del af Veolia – en af verdens største virksomheder inden for vand, energi og miljø – har vi adgang til et stærkt netværk af viden, produkter og specialister.

Vi behandler ansøgninger løbende og afholder samtaler undervejs. Stillingen tages ned, når den rette kandidat er fundet, og senest den 8. august. Send derfor gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Theis Kjeldsen på telefon +45 21 74 00 48.

Bemærk, at der ikke besvares henvendelser i uge 29, 30 og 31 på grund af ferie.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Om os i Veolia

Vores mission er at skabe innovative løsninger, der driver den grønne omstilling inden for vand og sikrer rent vand til fremtidige generationer. Dit arbejde kan fx være at designe renseanlæg, fjerne miljøfremmede stoffer fra spildevand, udvikle membranteknologi til drikkevand eller implementere løsninger, der klimasikrer vores byer mod oversvømmelser. Du kan også være med til at rådgive kommuner eller optimere procesvand for pharma- og fødevareindustrien.

Vi skaber resultater gennem forskellighed. Hos os arbejder ingeniører, teknikere, montører og specialister fra mange lande sammen om at udvikle morgendagens vandteknologier.

Vil du være med?

As an inclusive company, Veolia is committed to diversity and gives equal consideration to all applications, without discrimination.

Veolia

About Veolia

Veolia group aims to be the benchmark company for ecological transformation. With nearly 220,000 employees worldwide, the Group designs and provides game-changing solutions that are both useful and practical for water, waste and energy management. Through its three complementary business activities, Veolia helps to develop access to resources, preserve available resources, and replenish them. In 2021, the Veolia group supplied 79 million people with drinking water and 61 million people with wastewater service, produced nearly 48 million megawatt hours of energy and treated 48 million metric tons of waste. Veolia Environnement (listed on Paris Euronext: VIE) recorded consolidated revenue of €28.508 billion in 2021.

----

Le groupe Veolia a pour ambition de devenir l’entreprise de référence de la transformation écologique. Présent sur les cinq continents avec près de 220 000 salariés, le Groupe conçoit et déploie des solutions utiles et concrètes pour la gestion de l’eau, des déchets et de l’énergie qui participent à changer radicalement la donne. Au travers de ses trois activités complémentaires, Veolia contribue à développer l’accès aux ressources, à préserver les ressources disponibles et à les renouveler. En 2021, le groupe Veolia a servi 79 millions d’habitants en eau potable et 61 millions en assainissement, produit près de 48 millions de mégawattheures et valorisé 48 millions de tonnes de déchets. Veolia Environnement (Paris Euronext : VIE) a réalisé en 2021 un chiffre d’affaires consolidé de 28,508 milliards d’euros.

Industry
Consulting & Advisory
Company Size
10,000+ employees
Headquarters
Aubervilliers, FR
Year Founded
Unknown
Social Media