TBAuctions

Marketing Assistant (deltid)

TBAuctions  •  Kingdom of Denmark (Onsite)  •  1 hour ago
Apply
AI can make mistakes so check important info. Chat history is never stored.

Job Description

Vil du være med til at styrke Klaraviks kommunikation på det danske marked?

Som Marketing Assistent hos Klaravik bliver du en vigtig del af vores danske marketingarbejde. Du kommer til at arbejde tæt sammen med vores marketingansvarlige i Danmark og vores nordiske marketingteam i Sverige.

Vil du sætte dit præg på kommunikationen hos en af Nordens hurtigst voksende auktionsplatforme?

Klaravik er en nordisk auktionsplatform i fuld vækst — og vi søger en kollega til vores danske team. Du skal være med til at sikre, at vores kommunikation rammer præcist på det danske marked.

Vi er en virksomhed, hvor tingene sker hurtigt, hvor AI og digitale værktøjer er en naturlig del af arbejdsdagen, og hvor du som person og fagperson har plads til at vokse. Du bliver en del af et ungt og engageret nordisk marketingmiljø — med en vigtig lokal forankring i Danmark.

Om rollen

Du arbejder tæt sammen med vores marketingansvarlige, Pernille Aabo, i Danmark og vores store nordiske marketingteam i Sverige. Din opgave er at sikre, at Klaraviks kommunikation føles naturlig, relevant og professionel i en dansk kontekst — uanset om materialet er skabt lokalt eller kommer fra Sverige.

Rollen er praktisk og varieret: Du skriver, oversætter, producerer og kvalitetssikrer. Du er ikke bare eksekverende — du er den lokale stemme, der gør en reel forskel for, hvordan vi fremstår i Danmark.

Stillingen er som udgangspunkt en fast deltidsstilling på 50 % med base på vores kontor i Tølløse.

Vi er også åbne for freelanceprofiler.

Dine arbejdsopgaver

· Kvalitetssikre danske tekster med fokus på sprog, tone og lokal relevans.

· Oversætte og tilpasse marketingmateriale fra svensk til dansk.

· Skabe og tilpasse marketingmateriale ud fra Klaraviks grafiske profil og eksisterende skabeloner.

· Understøtte arbejdet med sociale medier, nyhedsbreve og kampagner.

· Bidrage med dansk markedsforståelse i den løbende marketingproduktion.

· Producere grafisk indhold i Adobe Suite, primært InDesign og Photoshop.

· Sikre et relevant, professionelt og ensartet udtryk i Klaraviks danske kommunikation.

Hvem er du?

Du er en selvkørende “do’er”, der tager ansvar og får opgaverne videre. Du trives i en rolle, hvor du både arbejder praktisk, kreativt og koordinerende — og hvor alt ikke nødvendigvis er defineret på forhånd.

Du behøver ikke have mange års erfaring; vi er også åbne for nyuddannede, så længe du har den rette energi, det sproglige overskud og lysten til at lære og udvikle dig i rollen.

Du har blik for detaljen, men mister ikke fremdriften. Du kan se, når en tekst ikke helt rammer tonen, når en oversættelse føles for svensk, eller når et visuelt materiale skal justeres for at fungere bedre i Danmark.

Vi forestiller os, at du:

· Skriver og kommunikerer sikkert på dansk

· Har stærk sproglig sans og god forståelse for tone, nuance og målgruppe

· Har erfaring med marketing, content, kommunikation eller grafisk produktion

· Kan arbejde i Adobe Suite, især InDesign og Photoshop

· Er selvstændig, struktureret og god til at samarbejde med kolleger på afstand

· Trives i en rolle, hvor din lokale forståelse gør en reel forskel

Vi tilbyder

Hos Klaravik får du en praktisk og varieret deltidsrolle, hvor du kommer tæt på den daglige marketingproduktion og får mulighed for at påvirke, hvordan Klaravik kommunikerer på det danske marked.

Du bliver en del af et nordisk marketingmiljø og får samtidig en vigtig lokal rolle i Danmark, hvor din sproglige sikkerhed, visuelle forståelse og evne til at eksekvere får direkte betydning.

Klaravik Danmark

Hos Klaravik får du ikke bare et job, men en plads i en virksomhed, der bevæger sig. Vi er nordiske, vi er i vækst, og vi er optagede af at bruge ny teknologi smart. Miljøet er uformelt og ungt, ambitionerne er høje, og der er plads til at tage initiativ og sætte sit eget præg.

Du får en konkurrencedygtig lønpakke inkl. pension, gode sociale arrangementer, frihed under ansvar, tæt samarbejde med dygtige kollegaer på tværs af landegrænser og en rolle, hvor din lokale forståelse og faglige sans har direkte betydning for vores resultater.

Har du spørgsmål til rollen, er du velkommen til at kontakte Pernille Aabo på tlf. +45 9290 2045.

Vi læser og screener kandidater løbende og ansætter, når den rette kandidat er fundet. Send derfor dit CV snarest muligt. Da vi er på vej ind i en sommerferie, skal du dog ikke forvente at få svar før august.

Vi ser frem til at høre fra dig, og glæder os til at læse din ansøgning efter sommerferien.

TBAuctions

About TBAuctions

TBAuctions (TBA) is Europe’s leading online auction platform for B2B used industrial equipment with over 1,200 team members across the Nordics, Benelux +UK, and Continental Europe. We believe that Everything Has Value. With our proprietary intelligent auctioning platform, we make the process of buying and selling more effective and efficient by using technology, automation, and economies of scale. TBA’s digital auctions make this happen by creating a cross border platform that offers a perfect match between demand and supply of used business goods. Together with our brands (Auksjonen, Auktionshuset dab, British Medical Auctions, HT Auctions & Valuations, Klaravik, PS Auction, Surplex, Troostwijk Auctions, and Vavato), TBA brings sustainable trade to a higher level. Sourcing locally and selling globally, millions of products are auctioned every year.

Our vision is to be the first and most trusted choice to buy and sell used business assets, maximizing their lifespan and value; accelerating the circular economy. We are passionate about making digital auctioning the best option to create value for B2B sellers and buyers. We seamlessly connect close, easy, and fast sourcing with global demand by multiplying the power of our people, technology, and data. In doing so, we will build a profitable business, reward and develop our people, and extend the lifecycle of assets to reduce waste and emissions.

We are building a better future, come join us!

Industry
Retail & Ecommerce
Company Size
51-200 employees
Headquarters
Amsterdam, NL
Year Founded
2018
Social Media