
SDU HR, Arbejdsmiljø og Udvikling søger en leder til AEU-sekretariatet.
AEU er universiteternes fælles efteruddannelse og afholder kurser, temadage, seminarer og konferencer for ansatte ved de otte danske universiteter. Aktiviteterne udvikles i tæt samarbejde med universitetsansatte og skal skabe aktuel viden, inspiration, netværk og erfaringsudveksling på tværs af sektoren. AEU-sekretariatet er organisatorisk forankret på Syddansk Universitet.
Som leder af AEU-sekretariatet bliver din opgave at understøtte universiteternes fælles kompetenceudvikling. Du skal sikre en professionel og velfungerende daglig drift tæt på opgaverne og medarbejderne og bidrage til, at AEU’s aktiviteter fortsat er relevante, aktuelle og værdiskabende for ansatte på tværs af de otte danske universiteter.
Du bliver leder for et lille sekretariat, hvor du både skal skabe retning, sikre koordinering og kvalitet og selv kunne gå tæt på udvikling og opgaveløsning, når opgaven kræver det. Du refererer til chefen for SDU HR, Arbejdsmiljø og Udvikling og indgår i et tæt ledelsessamarbejde om AEU's strategiske udvikling, økonomi og organisatoriske forankring.
Som leder af AEU-sekretariatet har du ansvar for sekretariatets medarbejdere, opgavefordeling, koordinering, kvalitet og løbende beslutninger inden for de fastlagte rammer, mens chefen for SDU HR, Arbejdsmiljø og Udvikling har det overordnede strategiske, organisatoriske og økonomiske ansvar. Sammen skal I sikre sammenhæng mellem hverdagens opgaveløsning, økonomi, kapacitet, bestyrelsesbetjening og den løbende udvikling af AEU’s profil og portefølje.
AEU-sekretariatet består af kursus- og konferencekoordinatorer og varetager udvikling, organisering, administration og gennemførelse af AEU’s aktiviteter.
Vi tilbyder en lederrolle med stor selvstændighed og mulighed for at præge både den daglige opgaveløsning og AEU’s fortsatte udvikling. Du bliver leder for et lille, erfarent sekretariat, hvor ledelsesopgaven er tæt på hverdagen, medarbejderne og de konkrete aktiviteter.
Du vil samarbejde med AEU’s bestyrelse, universiteternes faglige miljøer og chefen for SDU HR, Arbejdsmiljø og Udvikling, som bliver din nærmeste leder. Som en del af SDU HR, Arbejdsmiljø og Udvikling får du adgang til relevante HR-faglige miljøer, sparring og ledelsesfællesskab.
Stillingen er på fuld tid. Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og AC og du vil blive indplaceret i stillingskategorien chefkonsulent med personaleledelse. Dit arbejdssted er SDU´s campus i Odense. Stillingen er placeret i SDU HR, Arbejdsmiljø og Udvikling.
Du har som ansøger ret til information om startløn og lønspænd for stillingen. Disse oplysninger kan fås i forbindelse med rekrutteringsprocessen. SDU indhenter ikke oplysninger om ansøgeres tidligere løn.
Forventet tiltrædelse den 1. december 2026 eller efter aftale.
Frist for ansøgning er 9. oktober 2026 kl. 23.59.59. Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensbevis. Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF-format. Følgebrev og CV må max. fylde 5 Mb. Vejledning i forbindelse med ansøgning findes her.
Samtaler forventes afholdt d. 29. oktober.
Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
For yderligere oplysninger om stillingen kan du kontakte Karna Kühnell Gautier, chef for SDU HR, Arbejdsmiljø og Udvikling, på kgautier@sdu.dk eller telefon 93 50 77 00.
Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Syddansk Universitet er sat i verden for skabe værdi for og med samfundet. Uanset om vores bidrag kommer i form af fremragende forskning, innovative løsninger, uddannelse eller læring, så skal vi gøre en positiv forskel for samfundet og bidrage til en bæredygtig fremtid. Det gør vi ved at dyrke talenter og skabe de bedste miljøer for forskning og læring. Det er derfor afgørende, at SDU fastholder, udvikler og rekrutterer talenter. Samtidig skal vi sikre konstant høj kvalitet i alle vores aktiviteter – det kan vi kun med de rette mennesker. Det er universitetets forskere, undervisere, studerende, ledere og teknisk-administrative personale, der udgør fundamentet for vores succes.
