, Denmark
Logistics
Regular
October 1, 2026
Experienced Professionals
Vil du være med til at få en kompleks transporthverdag til at hænge sammen? Vi søger en kørselsdisponent, der trives med koordinering, skiftende behov og tæt kontakt med chauffører, biogasanlæg og landbrugskunder.
Som kørselsdisponent får du ansvar for at disponere både vores egne og eksterne biler. Du justerer løbende kørslen og optimerer kapaciteten ud fra behovene på vores biogasanlæg samt landmændenes ønsker og behov. Målet er at sikre en stabil, effektiv og fleksibel transportafvikling i en hverdag, hvor forudsætningerne kan ændre sig hurtigt.
Din primære arbejdsplads bliver på vores hovedkontor i Odense, hvor du bliver en del af Supply Chain og Logistik. Du får en bred kontaktflade til Asset Management, biogasanlæggene og den øvrige organisation, og der vil lejlighedsvis være arbejdsdage på vores biogasanlæg.
Den daglige arbejdstid placeres i tidsrummet kl. 7.00–16.00. Herudover indgår du i en vagtordning sammen med de øvrige disponenter med vagtdækning kl. 5.00–7.00 og kl. 16.00–18.00. Logistikken kører seks dage om ugen, mandag til lørdag, året rundt, og vagtplanen fordeles i et fast rul. Under vagten er der mulighed for at arbejde hjemmefra i begrænset omfang.
Vi forestiller os, at du har erfaring fra en koordinerende rolle inden for transport, logistik eller drift – eksempelvis som kørselsdisponent, transportplanlægger eller logistikkoordinator. Det vigtigste er, at du har et godt overblik, stærke koordineringsevner, sans for detaljen og en naturlig serviceorientering. Du har også en god geografisk forståelse, som hjælper dig med at se sammenhænge i kørslen og træffe hensigtsmæssige beslutninger. Erfaring fra biogas- landbrug eller produktionsbranchen er en fordel, men ikke et krav.
Du er lyttende, imødekommende og god til at samarbejde. En respektfuld og løsningsorienteret dialog med chaufførerne er en vigtig del af hverdagen, og du arbejder tæt sammen med kolleger på tværs af organisationen. Du er en teamplayer, der bidrager til fællesskabet, tager ansvar for egne opgaver og hjælper med at sikre, at vi samlet leverer på vores aftaler og kontrakter.
Du er forandringsparat, struktureret og selvstændig og sætter en ære i at levere det, vores biogasanlæg har brug for. Samtidig har du hele tiden blik for optimering. Hverdagen er omskiftelig, og du ser dagens udfordringer som opgaver, der skal forstås og løses. Derfor trives du med at prioritere, justere planen og finde den bedst mulige løsning sammen med andre.
Dansk er arbejdssproget i det daglige, mens virksomhedens koncernsprog er engelsk. Du skal derfor kunne kommunikere sikkert på dansk og kunne begå dig på engelsk i skrift og tale. Du er fortrolig med Microsoft Office og kan anvende Excel i det daglige arbejde. Kendskab til Business Central er en fordel, men ikke et krav.
Du bliver en del af en organisation, der er forholdsvis ny i sin nuværende struktur. Vi arbejder ud fra velbeskrevne SOP’er og klare retningslinjer for vores mål, samtidig med at vi løbende udvikler og forbedrer processerne. Derfor er tilpasningsevne vigtig. I teamet lægger vi vægt på ensartede arbejdsgange, så vi kan afløse, støtte og hjælpe hinanden i hverdagen.
Shell Biogas, tidligere Nature Energy, er en del af Shell Low Carbon Solutions. Vi udvikler og driver industrielle biogasanlæg, der omdanner organisk affald og restprodukter til biogas og gødning. Fra hovedkontoret i Odense understøtter vi vores danske biogasanlæg og samarbejder tæt med landbruget og den øvrige organisation.
Stillingen er til dig, der motiveres af at skabe overblik, få den daglige logistik til at fungere og være med til at udvikle et team, hvor vi lykkes gennem fælles løsninger og en ensartet måde at arbejde på.
Please note: We occasionally amend or withdraw Shell jobs and reserve the right to do so at any time, including prior to the advertised closing date. Before applying, you are advised to read our data protection policy. This policy describes the processing that may be associated with your personal data and informs you that your personal data may be transferred to Shell/Shell Group companies around the world. The Shell Group and its approved recruitment consultants will never ask you for a fee to process or consider your application for a career with Shell. Anyone who demands such a fee is not an authorised Shell representative and you are strongly advised to refuse any such demand. Shell is an Equal Opportunity Employer.

Shell is a global group of energy and petrochemical companies, employing 96,000 people across 70+ countries. We serve around 1 million commercial and industrial customers, and around 33 million customers daily at our Shell-branded retail service stations.
Our purpose is to power progress together by working with each other, our customers and our partners. #PoweringProgress