
Instruktorer til Juridisk Institut – ansøgningsfrist 19. august
Der er opslået et antal stillinger som instruktor til varetagelse af øvelsestimerne i Forfatningsret, efteråret 2026 og foråret 2027.
For nærmere information om antallet af øvelsestimer henvises til fagets fagbeskrivelse.
Undervisningen starter primo september 2025. Instruktorundervisningen består i gennemgang af cases og opsamling på spørgsmål i relation til forelæsningstimerne. Stillingen omfatter tillige retning af prøveeksamener, for hvilket der sker særskilt honorering.
Ligeledes forventes det, at ansatte instruktorer deltager i jævnligt afholdte instruktormøder i løbet af semestret.
Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til fagansvarlig Frederik Waage (fwa@sam.sdu.dk)
Samtaler forventes at blive i uge 34-35, evt. online.
Ansættelse sker i henhold til reglerne i overenskomsten mellem Finansministeriet og Studenteransattes Landsforbund/Foreningen af Danske Lægestuderende for studenterundervisere ved universiteterne med tilhørende protokollat.
Krav til ansøgningen
Du skal uploade to filer: Motiveret ansøgning samt CV inklusiv øvrigt materiale, der skal med i bedømmelsen.
Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt uploader dine to filer.
Obligatorisk:
- Motiveret ansøgning
- CV (inklusiv eksamensbeviser og undervisningsportefølje)
Dokumenter bør ikke indeholde CPR-nummer - i så fald skal CPR-nummer overstreges.
Alle uploadede filer skal være i Adobe PDF-format.
Ansøgning og CV må max. fylde 10 Mb i alt.
Det er et krav, at du er indskrevet som studerende for at kunne komme i betragtning til stillingen.
