Magasin du Nord

Juleassistancer til Magasin på Sjælland

Magasin du Nord  •  Hillerød, DK (Onsite)  •  2 hours ago
Apply
AI can make mistakes so check important info. Chat history is never stored.

Job Description

Juletiden i Magasin nærmer sig og nu har du chancen for at blive en del af den i vores forretninger på Sjælland, heriblandt Kongens Nytorv, Lyngby, Fields og Hillerød. Her er du med til at give den helt særlige julestemning til vores kunder. Hos os får du lov at arbejde med en masse fede brands, fantastiske kollegaer og en arbejdsplads fyldt med traditioner.

Som en del af Magasin-teamet i juletiden får du:

  • Erfaring med at arbejde i et stormagasin

  • Mulighed for at lære en masse nye og engagerede kolleger at kende og ikke mindst blive en del af fællesskabet i Magasin henover julen

  • Chancen for at kickstarte din karriere i Magasin efter juleperioden

  • En hverdag fyldt med julestemning, tempo og masser af kunder

Vi har brug for dig, som er fleksibel og kan træde til i juleperioden fra oktober til midt januar. Det forventes at du med sikkerhed kan arbejde weekenderne i december, samt d. 27, 28 & 29 november, 21-23 december og dagene mellem jul og nytår.

Du er med til at gøre julen magisk i Magasin

Vi søger juleassistancer til flere forskellige roller på tværs af vores afdelinger i de forskellige huse. Fælles for de forskellige roller er, at du er med til at skabe den gode julestemning for vores kunder.

De forskellige roller vi søger juleassistancer indenfor er både drift, salg, prøverum og cashierområdet. Så måske er det dig, som elsker orden og struktur og som vil elske at holde styr på prøverummet og hjælpe kunder med de helt rigtige juleoutfits til julens festligheder? Måske er det dig, der byder kunderne velkommen ved kassen i rollen som Cashier og sikrer en god afslutning på besøget i Magasin, eksempelvis ved at pakke deres gaver flot ind til dem. Vi søger også Sales & Service Ambassadører, som elsker kundekontakt, har sans for salg og står klar på salgsgulvet med et smil og klar til at finde de helt rigtige julegaver.

Mange starter hos os som juleassistance og for nogle bliver det begyndelsen på meget mere. En tidligere juleassistance fortæller:

Jeg har altid drømt om at arbejde i Magasin og jobbet som juleassistance virkede som en perfekt mulighed for at prøve det. Specielt i juletiden, hvor man hygger sig med sine kollegaer og lytter til en masse julemusik, så kan man ikke undgå at komme i julestemning.

Magasin er virkelig et magisk sted i juletiden, så du vil ikke fortryde det!
Man får de sødeste kollegaer og vi har det altid godt sammen i Magasin.
Jobbet som juleassistance vil jeg anbefale til alle som overvejer det – Anna juleassistance 2025

Forventninger til dig som juleassistance hos Magasin

Du vil som juleassistance blive del en af en fastlagt vagtplan, hvor der fremgår obligatoriske vagter, som du vil blive præsenteret for ved ansættelse.

Du kan arbejde alt fra 7,75 til 37 timer om ugen i dagtimer, aftener og weekender i vores juleperiode som strækker sig fra midten af oktober 2026 til udgangen af januar 2027 Opstart- og slutdato planlægges ud fra forretningernes behov.

Som juleassistance forventes det, at du kan og vil arbejde ugen op til jul og på vores travleste (og sjoveste) dage som er:

  • D. 27 - 29. November 2026 – Black Friday

  • D. 21 - 23. December 2026 – Det sidste julegaveræs

  • D. 27. December 2026 – Store byttedag og udsalget starter

Arbejdstiderne kan variere, men kan ligge i tidsrummet kl. 07.00 til 23.00.

Ansættelse sker i henhold til Butiksoverenskomsten mellem Dansk Erhverv og HK, og følger de gældende overenskomst vilkår.

Derudover vil man modtage overenskomstmæssige tillæg ved aften- og weekendarbejde.

Vil du med på holdet og blive vores nye kollega?

Du kan let og hurtigt sende os din ansøgning via linket. Vi håber på, at du også har lyst til at fortælle lidt om dig selv i en lille video, som du kan sende med din ansøgning.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og gøre julen magisk sammen med dig!

Q&A

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg bliver inviteret til samtale?

  • Hvis du bliver inviteret til samtale, vil du i invitationsmailen finde al den information, du behøver. Når du har accepteret tidspunktet for samtalen, ved vi, at du kommer. I mailen er der også vedhæftet information, som vi opfordrer dig til at læse igennem inden samtalen.

  • Ved indkaldelse til samtale vil du også blive bedt om at indhente en straffeattest, da det er et krav at vi har set den inden mulighed for ansættelse.

  • Hvis man bliver kaldt til samtale til stillingen som juleassistance vil det foregå ved et gruppeinterview

Hvilke roller søger vi primært juleassistancer indenfor?

  • Vi søger primært juleassistancer indenfor roller som Sales & Service Ambassador, Cashier og Fittingroom og Visual Sales Support.

  • I rollen som Sales & Service Ambassador er det din opgave at være ambassadør for den gode kundeoplevelse, have kunderne i fokus og være en dygtig sælger på salgsgulvet.

  • I rollen som Cashier vil din rolle være at møde kunden med et smil og venlighed, mens de får god kassebetjening.

  • I rollen som Fittingroom Assistant sørger du for at prøverummene bliver tømt og varerne kommer retur til salgsarealet.

  • I rollen som Visual Sales Supporter vil man fokusere på det visuelle look, god lagerdisciplin, løbende opfyldning igennem picking system, så der kan skabes et salg.

I hvilken forretning bliver jeg ansat?

  • Du vil blive ansat på én specifik lokation og ikke flere. I din ansøgning har du mulighed for at angive en eller flere ønskede lokationer, men vær opmærksom på, at du eventuelt kan blive tilbudt en anden lokation under samtalen, afhængigt af behov og det rette match.

Kan jeg blive fastansat efterfølgende?

  • I Magasin ønsker vi at udvikle og fastholde vores medarbejdere. En fastansættelse afhænger af behovet, men en stor del af vores juleassistancer får hvert år mulighed for at fortsætte.

Hvornår hører jeg fra jer, når jeg har ansøgt?

  • Vi ansætter løbende fra oktober til december. Derfor anbefaler vi dig at være opmærksom på mails fra os i hele perioden.

  • Vi starter med at afholde samtaler fra september og frem. Du kan derfor forvente at høre fra os på mail i perioden fra september til starten af november.

Hjælp til ansøgningsprocessen som juleassistance i Magasin

Når du søger en stilling som juleassistance i Magasin, vil vi gerne lære dig bedre at kende og få et indblik i, hvem du er. En video er en god måde at give os et personligt indtryk af dig på.

Derfor har vi samlet lidt inspiration og gode råd til, hvordan du kan lave din ansøgning som juleassistance: https://karriere.magasin.dk/pages/gode-raad-til-videoansoegning

Magasin du Nord

About Magasin du Nord

Magasin er en ikonisk kæde af stormagasiner med rødder tilbage til 1868. I dag driver Magasin ni fysiske forretninger og webshop i Danmark samt onlineforretning i både Sverige og Norge. Kendt for sin unikke shopping-oplevelse og store fokus på service og kvalitet, tilbyder Magasin et bredt sortiment indenfor fashion, beauty og design.

Fremover vil Magasins fortsatte strategi også være rettet mod Magasin.dk. Vores ambition og mål er at skabe en unik sammenhængende shoppeoplevelse på tværs af alle platforme.

A / S Th. Wessel & Vett, Magasin du Nord er ejet af Peek & Cloppenburg.

Industry
Retail & Ecommerce
Company Size
1,001-5,000 employees
Headquarters
, DK
Year Founded
1868
Social Media