Alm. Brand Group

IT Risk Manager med stærk forståelse for governance og forretningskritiske ændringer

Alm. Brand Group  •  Kingdom of Denmark (Onsite)  •  2 hours ago
Apply
AI can make mistakes so check important info. Chat history is never stored.

Job Description

Har du erfaring med IT Risk Management og er god til at skabe relationer? Vil du sikre, at vores IT- og datadrevne forandringer gennemføres med styr på risici – og samtidig være med til at styrke beslutningsgrundlaget på tværs af organisationen?

I Alm. Brand Group søger vi dig, der kan løfte sikkerhedsniveauet gennem samarbejde med andre.

Om jobbet

Som IT Risk Manager bliver du en del af IT & Data Governance i Alm. Brand Group. Du arbejder tæt på forretningskritiske ændringer og projekter, hvor du sikrer, at risici identificeres, vurderes og håndteres struktureret – fra tidlig idéfase til implementering.

Dine primære opgaver vil være at:

  • Drive risikostyring i IT- og dataændringer fra idé til implementering

  • Identificere, analysere og mitigere risici i tæt samarbejde med projekter og forretning

  • Sikre anvendelse af relevante governance- og risikomodeller

  • Rådgive om risici relateret til IT-arkitektur og løsninger

  • Koordinere eskalation og forankring af kritiske risici i IT Governance

  • Vedligeholde tekniske vurderinger samt følge op på leverandører

Du bliver en nøglespiller i at højne forståelsen for risikostyring ved IT-indkøb i forretningen. Du er ekspert på området, og din evne til at kommunikere og skabe relationer er afgørende for at lykkes i rollen.

“Det motiverer mig, at jeg er med til at skabe overblik og sikre, at vi træffer beslutninger på et oplyst grundlag – også når det er komplekst” – citat kommende kollega.

Om dig

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med IT risk management, governance eller større transformationsprojekter

  • Har forståelse for IT-systemer, arkitektur og implementering

  • Kender relevante frameworks som fx COBIT, ITIL eller lignende

  • Har stærke stakeholder management-kompetencer

  • Har en relevant videregående uddannelse

  • Har erfaring med at læse og forstå rapporter (fx ISAE, ISO, SOC2)

Derudover arbejder du analytisk og struktureret og formår at omsætte komplekse problemstillinger til klare anbefalinger. Du kommunikerer tydeligt og trives i en rolle, hvor du både udfordrer og samarbejder bredt i organisationen.

Hvad kan du forvente hos os?

Hos Alm. Brand Group bliver du en del af en organisation med høj faglighed og stærkt fokus på ansvarlighed. Du får en central rolle tæt på beslutninger og mulighed for at præge arbejdet med IT- og datagovernance.

Vi tilbyder blandt andet:

  • Høj grad af indflydelse på governance og risikostyring

  • Tæt samarbejde med forretning og ledelse

  • Gode udviklingsmuligheder i en ambitiøs organisation

Vi tilbyder en attraktiv lønpakke inkl. pension, tand- og sundhedsforsikring samt en stribe andre medarbejderfordele.

Ansøgning

Send dit CV og fortæl os, hvordan du bedst bidrager til rollen. Ansøgningsfristen er 2. august.

Vi påbegynder screening af ansøgere umiddelbart efter sommerferien. Vi afholder første faglige samtaler i uge 32. Anden samtale runde inkluderer personlighedsanalyse og logisk test og afholdes i uge 33.

Forventet opstart 1. oktober.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Nikolaj Theil Rosenkilde på +45 20 18 36 44 eller nirk@abgroup.dk Han er tilgængelig fra 23. juli, men vær velkommen til at sende en mail inden.

Vi glæder os til at høre fra dig!




Til dig, der søger hos os
Du er velkommen til at bruge AI, når du søger hos os. Det vigtigste for os er, at vi stadig kan mærke dig – dine refleksioner og din motivation.

I vores rekrutteringsproces er der mennesker hele vejen. Vi bruger ikke AI til at screene eller vurdere ansøgninger.

Alle ansøgninger behandles naturligvis fortroligt. Vi opfordrer alle – uanset alder, køn, baggrund, handicap eller oprindelse – til at søge stillingen.

Alm. Brand Group er en af Danmarks største forsikringsselskaber, og omfatter både Alm. Brand, Codan, Privatsikring og Erhvervssikring. Vi er over 2000 medarbejdere, der arbejder for at sikre og forsikre vores flere end 800.000 kunder. Vores fundament er fokus på kunden, høj arbejdsglæde og vores værdisæt: Vi er ambitiøse, Vi er ordentlige, Vi udviser tillid. Læs mere om Alm. Brand Group på almbrandgroup.com Følg os på LinkedIn: Alm. Brand Group

Alm. Brand Group

About Alm. Brand Group

Vi er en af Danmarks største forsikringskoncerner med 800.000 kunder. Vi består af Alm. Brand, Codan, Privatsikring og Erhvervssikring.

For os handler forsikring om tillid, mod og fællesskab. Vi skal have tillid til, at vi er godt og ordentligt forsikret. Tillid til, at nogen har vores ryg, så vi får mod til at læne os ind i livet.

For det kræver mod at tage nye skridt. Hvad enten det handler om at stifte familie, købe bolig eller udleve drømmen om at skabe vores egen virksomhed. Vi kan kun forsikre hinanden, fordi vi er flere om det. Derfor er og har fællesskab altid været grundlaget for forsikring.

Industry
Finance & Insurance
Company Size
1,001-5,000 employees
Headquarters
København Ø, DK
Year Founded
Unknown
Social Media