Kan du sikre stabil serverdrift og samtidig se mulighederne for at gøre tingene smartere, sikrere og mere effektive?
Vi søger en IT Operations Technician til vores team i København. Her tager du selv fat i den daglige drift af Windows- og Linux-servere og i netværksnære services som DNS, DHCP og backup. Du arbejder på egen hånd i driften og er med i teamets beredskab. Dine nærmeste kolleger sidder i Sverige og Norge, og du er tæt på din chef i Danmark.
Du bliver en del af et nordisk team med 10 medarbejdere fordelt på Danmark, Sverige og Norge. Din arbejdsplads bliver på Havneholmen i København, hvor vi tilbyder en fleksibel hverdag med mulighed for hjemmearbejde og minimum tre dage om ugen på kontoret.
Ud over den daglige drift får du mulighed for at bidrage til spændende projekter og udviklingen af vores IT-infrastruktur, herunder nye løsninger og integrationer inden for AI.
En vigtig del af rollen er deltagelse i vores on-call-beredskab, hvor du sammen med teamet sikrer, at kritiske hændelser bliver håndteret hurtigt og effektivt. Det indebærer, at du indimellem arbejder uden for normal arbejdstid i forbindelse med både akutte hændelser og planlagt vedligeholdelse.
Du motiveres af at bidrage til en stabil IT-drift, arbejder metodisk og påtager dig ansvar for dine opgaver. Du er omhyggelig, prioriterer god dokumentation og sætter pris på et tæt samarbejde med dine kolleger. Samtidig er du serviceminded, løsningsorienteret og parat til at yde en ekstra indsats uden for normal arbejdstid, når opgaverne kræver det.
Det er en fordel, hvis du har erfaring med firewall-administration eller er nysgerrig på, hvordan AI-værktøjer kan gøre den daglige drift smartere og mere effektiv.
Kan du se dig selv i rollen? Så ser vi frem til at høre fra dig!
Vil du være med til at udvikle fremtidens digitale infrastruktur?
Bliv en del af GlobalConnect, hvor vi hver dag arbejder med at udvikle og sikre den kritiske digitale infrastruktur i Nordeuropa. Vi ser frem til at høre fra dig!

GlobalConnect is one of the leading digital infrastructure and data communication providers in Northern Europe. The Group delivers Fiber-To-The-Home (FTTH) offerings to private households and end-to-end connectivity solutions to enterprises across its infrastructure, consisting of 155, 000 kilometers fiber network and 35,000 sqm data center space in Denmark, Norway, Sweden, Germany and Finland. GlobalConnect employs approximately 1,800 people, has 30,000 B2B customers and connects more than 700,000 private households with a high-capacity fiber-based broadband.
GlobalConnect is the result of 2019 and 2020 mergers between Broadnet, GlobalConnect and IP-Only.