ISS A/S

ISS søger selvstændig og engageret køkkenchef til mindre personalekantine i Vejle

ISS A/S  •  Vejle, DK (Onsite)  •  4 months ago
Apply
AI can make mistakes so check important info. Chat history is never stored.

Job Description

Ansøgningsfrist: 22. februar 2026

Har du faglig stolthed, trives du med ansvar – og kan du se glæden i at skabe gode madoplevelser for et mindre hus? Så er det måske dig, vi leder efter.

ISS søger en selvstændig og engageret køkkenchef til en mindre personalekantine i Vejle. Stillingen er til dig, der trives i en enkeltmandskantine, hvor du har frihed under ansvar – og hvor din indsats kan mærkes direkte hos husets brugere.

Du får ansvaret for den daglige drift af kantinen og bliver en vigtig del af hverdagen på lokationen.

En rolle med ejerskab og variation

Kantinen servicerer dagligt ca. 15–30 gæster, og der produceres:

  • Morgenmad (begrænset udvalg)
  • Frokost (varm ret, salat og mindre smør-selv-buffet)
  • Mødeforplejning
  • Events og selskaber

Som køkkenchef er du ansvarlig for hele leverancen fra planlægning og indkøb til produktion, service og opfølgning.

Det betyder, at du:

  • Planlægger menu og produktion med fokus på kvalitet, økonomi og portionsstyring
  • Bestiller varer via online portaler og udnytter leverandørtilbud
  • Registrerer og følger op på KU-skema (tallerkenpris/budget)
  • Producerer maden fra bunden, hvor det giver mening
  • Håndterer mødeforplejning, servering og afrydning
  • Sikrer høj standard inden for hygiejne, egenkontrol og e-smiley
  • Varetager lettere administrative opgaver (mail, bestillingssystemer m.m.)

Du står ikke alene, der er ledelsesmæssig sparring og support på distancen, men i hverdagen er det dig, der har overblikket og tager beslutningerne.


Det er på kontrakten kollegaer i andre servicespor (rengøring og varemodtagelse), som du dagligt er i kontakt med for koordinering m.m.

Hvem er du?

Vi søger ikke bare en dygtig kok, men den rigtige person.

Du:

  • Er faglært kok eller har solid erfaring fra køkken/kantine
  • Trives med at arbejde selvstændigt og tage ansvar
  • Har forståelse for økonomi, indkøb og budgetstyring
  • Ser en ære i at levere god service også til få gæster
  • Arbejder struktureret og går ikke på kompromis med hygiejne og rengøring
  • Kan tilpasse dig en hverdag, hvor ikke to dage er ens
  • Ser selskaber og arrangementer som en mulighed, ikke en belastning

Det er en fordel, hvis du:

  • Kan lide at optimere og tænke kreativt inden for givne rammer
  • Har lyst til at udvikle kantinen løbende
  • Forstår, at portionsanretning og tilpasning er vigtig i mindre kantiner

Arbejdstid og vilkår

Stillingen er på 37 timer ugentligt med arbejdstid mandag–torsdag: kl. 06.30 – 14.30 og fredag: kl. 06.30 – 13.30.

Der kan forekomme overarbejde i forbindelse med arrangementer, som håndteres efter gældende regler (overarbejde/afspadsering).

Ansættelse sker på overenskomstvilkår med pension, fritvalgskonto og sundhedsforsikring.

Hos ISS tilbyder vi

  • En stilling med stor grad af selvstændighed og tillid
  • Tydelige rammer og forventninger
  • Sparring og støtte fra erfarne ledere
  • En arbejdsplads hvor ordentlighed, service og kvalitet er grundlæggende værdier
  • Mulighed for at sætte dit præg på hverdagen og skabe noget, du kan være stolt af

Ansøgning

Vi afholder samtaler løbende, så send din ansøgning og CV via link snarest muligt og senest d. 22. februar 2026.


Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte: Anthony Kehlet Schoubye – anthony.schoubye@dk.issworld.com

ISS A/S

About ISS A/S

ISS, a leading workplace experience and facility management company, provides placemaking solutions that contribute to better business performance and makes life easier, more productive and enjoyable – delivered to high standards by people who care.

To read our privacy statement, please visit our website: https://www.issworld.com/privacy-statement

Industry
Facilities & Workplace
Company Size
10,000+ employees
Headquarters
Copenhagen, DK
Year Founded
Unknown
Social Media