ISS A/S

ISS søger passioneret bager til kunde i Skjern

ISS A/S  •  Skjern, DK (Onsite)  •  2 months ago
Apply
AI can make mistakes so check important info. Chat history is never stored.

Job Description

Ansøgningsfrist 24. april 2026

Har du passion og stor kærlighed til brød? Så er det måske dig vi søger!


Vi leder efter en kollega, der er helt nørdet omkring surdejsbrød og gamle danske kornsorter. Begreber som hydrering, foldning, fermentering, afbagning og surdej er hverdagssprog for dig, og du ved, at seriøs brødbagning er et håndværk, der kræver både tid, tålmodighed og præcision – ikke noget, man bare klasker sammen fem minutter før fyraften.


Vi tilbyder

Hos os er brødet en integreret del af vores kantineløsning. Du bliver en vigtig del af den daglige drift og et fagligt miljø, hvor kvalitet altid kommer før kvantitet. Til denne kunde leverer ISS en kantineløsning til husets ca. 250 dagligt spisende gæster. Konceptet består af tre foodstations med hvert deres koncept, hvor kvalitets brød vægter meget. Maden serveres tallerkenanrettet på et højt kvalitets- og serviceniveau. Som bager skal du i samarbejde med køkkenchefen og det øvrige team sikre høj kvalitet og vi laver maden fra bunden. Køkkenet består af 7 engagerede, dygtige og motiverede medarbejdere, der hver dag i et tæt samarbejde leverer et fremragende produkt til vores kunde.

Stillingen er på 37 timer med opstart hurtigst muligt. Vi forestiller os mødetid mandag til fredag kl. 04.00–12.00, men arbejdstiden kan sammensættes anderledes, hvis det giver mening for både dig og os.


Om dig


Du har erfaring eller er nyuddannet bager, og formår at sætte standarden højt for det produkt, der skal leveres hver dag. Desuden er du ivrig efter at bruge din faglighed, kreativitet og foodpassion og brænder for at lave brød fra bunden af høj kvalitet hver dag.


Som person er du udadvendt, og kan tale med vores kunder, når de henvender sig. Det skal være vigtigt for dig at levere et højt serviceniveau hver eneste dag. Selv i de travleste perioder formår du at holde hovedet koldt og forblive fokuseret. Du er samarbejdsvillig og motiveres af udfordringer. Du er desuden ambitiøs i din tilgang til jobbet, og du går aldrig på kompromis med kvaliteten. Derudover skal du kunne kommunikere på dansk og engelsk i både tale og på skrift.

Ansøgning

Lyder dette som en stilling for dig, så send din ansøgning og CV senest den 24. april 2026.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Køkkenchef Uffe Mikkelsen på mail: uffe.mikkelsen@dk.issworld.com

Vi ser frem til at høre fra dig!

#APlacetoBeYou #LI-DNI

ISS A/S

About ISS A/S

ISS, a leading workplace experience and facility management company, provides placemaking solutions that contribute to better business performance and makes life easier, more productive and enjoyable – delivered to high standards by people who care.

To read our privacy statement, please visit our website: https://www.issworld.com/privacy-statement

Industry
Facilities & Workplace
Company Size
10,000+ employees
Headquarters
Copenhagen, DK
Year Founded
Unknown
Social Media